Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
Anders Rørbæks klokke var bleven gal og vilde slet ikke gå. Så vidste han nok, at Klokke-Jens i Skårup hede kunde gjøre den i stand, og så rejste han af hen til ham. Jens boede inde i en høj, rigtig lunt og godt, og der var indgang til søndre side, samt lige et enkelt vindue i stuen. Der skulde jo brændevin til, og Anders tog så en halv pot med og kom...
Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun...
da.etk.JAH_05_0_00440
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
Der var en pige, som havde to bejlere. Den ene hed Svend, og ham kunde pigens fader bedst lide. Når han kom ind til dem i mørkningen, før de havde tændt lys, sagde manden til sin kone: "Ann! tænd lysesnuppen!" Men når den anden kom, sagde han: "Ann! tænd tranlampen!" Men pigen tænkte ikke som faderen, for hun holdt mest af Søren, og ham fik hun da også...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Bønderne skulde kjøre til Århus med skattekorn. De havde nemlig ingen penge, og så skulde de levere korn for skatterne. De skulde egentlig levere det i Viborg, og der blev det lagt ind på domkirkens loft. Så blev der budet vogne til at kjøre det ud til Århus. Tyve skjæpper rug det var et bondelæs. En dreng, hvis fader var død, skulde kjøre en af vognene,...
Den første dag vi var ude at pløje om foråret, havde vi den skik her, når de havde kaldt på os til onden, at de stængede dørene for os, så vi ikke kunde komme ind. Så råbte de der inde: Har I vist jere lopper hen for i sommer? Svarede vi nu nej, sagde de: Ja, så kommer I ikke ind. Vi spurgte dem da om: Hvor skal vi så vise dem hen? Somme gav nu...
Tømrer N. Nielsens Moder her i Vejle fortæller, at hun som ung Pige fik en Plads på en Gård tæt ved Næstved. Men en anden Pige vilde have haft Pladsen, og da hun ikke fik den, så sagde Pigens Moder: Ja, det skal hun ikke få nogen Fornøjelse af. Da nu Nielsens Moder første Gang gik ud for at malke, gik hendes ene Hofte af Led, idet hun gik ind ad Døren...
Torkildsen, der bor her i Mølholm, hans Bedstefader, boede på Hvejselgård, og han havde Frisnit. Min Bedstemoder tjente på Vindebrogård som ung Pige, og så en Nytårsaften kom der nogle Karle for at skyde Nytår ind. Hun var nu meget ræd for den Skyden, og da hun gik ud for at se, hvem der var ved Døren og så Karlene, vilde hun skynde sig ind igjen, men da...
En sølle Pige var kommen galt af Sted og bleven med et Barn, men hun vilde ikke åbenbare for nogen, hvordan det var fat med hende, for hun havde besluttet at dræbe Barnet, så snart det var født. Pigens Madmoder opdagede alligevel, hvordan Pigen havde det, og passede nøje på, at hun ikke var ene. Da så Tiden kom, listede Pigen ud i Laden og lagde sig i...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
Dirki han skulde sejle til Samsø med en Piges Tøj, og så forliste han. Ved den Tid, han forliste, da hører man noget, der jamrer sig ude i Stranden. Det er uden for Nordskov eller Fynshoved. Min Fader, der tjente på Langø, sagde, at de der kunde stå uden for Porten og høre Klagemålet. En Mand var ude at sejle og var bleven for silde på Færde. Så kom der...
På Hørbylund spøgte det oppe på Loftet. Det var, ligesom nogen gik og målte Korn der oppe, og de gik og slæbte med Sækkene ned ad Loftstrappen. Den var lige over Pigernes Seng, og de turde ikke en Gang ligge i den. Sengen var i Folkestuen, og oven over kunde det lyde, som Strygetræet kunde trille hen ad Loftet, når de målte op. Der var to Drenge fra...
En Kusk fra en Herregård i Salling kom kjørende til Gjæstgivergården i Skive og skulde være der om Natten. Der blev anvist ham et lille Værelse, som stødte op til Pigernes Sovekammer. Da han var kommen derind og vilde til Sengs, låste han Døren af og tog Nøglen til sig, for han var noget bange for, at Pigerne vilde spille ham et Puds. Derefter satte han...
