Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var et par unge folk her inde i Bjerge herred, der havde været kjærester i flere år, men det var den gang, som det er nu, at en fattig må ikke gjærne få en rig. Han var en pæn, skikkelig karl, men ubemidlet, og hun var en gårdmandsdatter. De kom sammen pæ en pæn måde. men det var nu pigens forældre imod. Efter at de nu sådan havde gået i 5 år, kom de...
Der var en mand nede i Kåstrup, hans søster var sådan en kjøn pige, og hun holdt af en karl, men måtte ikke få ham. Så hlev hun frugtsommelig ved ham, og gjorde vel og barsel, men barnet blev borte. Der lå én på taget og hørte, at det græd neden under i huset, men ingen så eller hørte til det, væk var det, og væk blev det, Pigen viste sig straks efter...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til...
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 1015 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
En månedstid før jul holdt do unge et gilde, og den aften sagde de, at de gik til musik. De havde udvalgt sig en øltapper og en brændevir.sskjænker, der så gik ned i kjælderen og tappede, hvad de drak. For hver potte, de tappede, skrev de en kridtstreg på tønden, og næste morgen gik de så ned og talte stregerne op. De havde potter med to ører at tappe i....
Nytårsaften drives adskillige kunster, der ej blot ere lege. Således den med de tre hvalto tallerkener. Man vælger i blinde, hvilken glæde, om man træffer kammen! En høj rødme farver da pigens kinder, ti smykket med brudekrandsen skal hun stå for præsten. Ligger ringen under den omvendte tallerken, det er da så vist, der skal en yngling bejle til hendes...
Nytårsaften slåes æggehvide i et glas vand. hvorved fremkommer, når det har stået natten over. en figur, der betegner en ung piges tilkommende skjæbne. M. G. Krag.
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
I den første legestue mellem jul og nytår uddeles nytårsgaver. Allerførst råbes en karls navn op, og så siges der: Og gode ven, du næsten bør af fryd og glæde revne; du får en pige straks at hør' og hendes navn at nævne. Derpå nævnedes den pige, der var tildelt ham, og så fremsagdes følgende: De to de er nu viet her foruden præst og amen ; gid de...
Pigerne havde det strængt i de tider. A var kun seksten år og skulde både moge under øg og hoveder, røgte og malke og give kalvene. Den store pige skulde moge ud af svinehuset, og a skulde trille det ud. Vi skulde også læsse og sprede mog, og det var altid kvindfolkene, der skulde passe brændingen. Kuren Marie Jensdatter, Ravnkilde.
Når en får hælene slået af sine træsko (f. eks. på isen), bliver en lokket. Mors. Kjærestem død.
Kommer en piges karvand til at koge, kommer hun ikke ung pige af gården. Det tyder på, at hun bliver gift, men somme udelader ordet ung, og det tyder så på, at hun bliver frugtsommelig. P. Jensen, H. P. Larsen, Otterup.
Swæjen ær snåer tæjen. Når en pige uforvarende svider hul på sit forklæde, bliver hun snart gift, men hændes det en kone, skal hun snart do. Mort, E.
Går en piges forklæde lost af sig selv, er hendes kjæreste bleven hende utro. P. K. M.
Når en ung pige fløjter, får hun ikke sin forste elsker. 11. V. K.
da.etk.JAT_03_0_00614
Når nogen begynder at snakke i sovne, går man hen og tager i deres venstre store lå. Så kan man blive ved at spørge dem ud og få deres hemmeligheder at vide. Men man må ikke nævne deres navn. Vinkel.
Ingen må lade en rist stå tom på ilden, ti så længe den der således står, så længe skal og pigens mand stå på tinge uden at kunne svare for sig. j. b.
Når karlfolkene havde været ude at plove den forste dag i foråret, og de så kom hjem, blev alle dørene lukket for dem. Når de så stod og ruskede i dem, blev der spurgt dem, hvor de vilde vise deres lopper og deres lus hen. Så svarte de gjærne: Vi viser dem i pigens seng. Men så måtte de ikke komme ind, for der skulde utøjet jo ikke vises hen. Endelig...
