Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Min moders moster handlede med knoppet og lærred og alle slags klædevarer, og hun svingede sig sådan op ved det, at hun kunde give hver af sine tre sønner 1000 daler. Det første kunde hun ikke kjobe mere end et lille stykke knoppel. men senere kjøbte hun større partier og gjorde af og til en rejse over til Als og Sundeved og solgte rundt omkring, hvad...
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
Hvert års st. Mikkelsdag moder ved den store oldstue, der ligger omtrent et flinteskud fra Lille-Møllchøj, en stor mængde børn fra alle nærmest liggende byer og går i hård kampleg med hverandre. Forst går tvende af de stærkeste, én af hvert parti, i tvekamp med hinanden og fægter med blotte hænder, og siden forsøger det stærkeste parti at indtage og...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
I Mølby, Spandet, blev der stjålet et parti hørgarn, som hængte til bleg på to stænger. Mellem byens folk blev opstillet mange gisninger over, hvem tyven kunde være. En ældre, enligboende kone sagde hele tiden: Det har storken såmænd gjort. Det er ikke ualmindeligt, at storken tager pjalter og lignende til at udfodre reden med, men afhaspet garn i...
En mand, der hed Per Tælling, skulde af sted efter jordemoder, hun boede nu her i Bjærggrav. Da han kom så efter Skringstrup, kommer der en kone til ham, og han holder og suakker en tid. Så siger hun endelig til ham: Hvad, hvor skal du til at hen, Per, i dagu. A skal missel efter jordemoder". A, så skal også Dæwlen regier dæ, dit smøl, du er!" Så...
da.etk.JAH_06_0_00166
En skrædder fra Sinding og en mand fra Pederstrup fulgtes en gang ad fra Kjellerup og hjemefter. Manden fra Pederstrup havde fået vel mange snapse og satte den ene trumf større end den anden; skrædderen vilde irettesætte ham og sagde om sig selv, at han var meget stærk, sådanne laster fik ikke indpas hos ham. Er du stærku, siger Pederstruprnanden og tog...
I Kirkeby boede for 60 år siden en ung og meget velhavende enke. Hun havde rigtig nok flere bejlere, men ingen stod hende an. Ved den tid kom en ugift præst til embedet, og enken syntes nu, at dette var et passende parti for hende; det gjaldt da blot om at lede præstens tanker i den retning. Da hun så kom sammen med præsten til et barsel, gav hun sig i...
Nogle landstrygere havde lagt sig ind i Oplev, men om natten blev konen syg og skulde have et barn. De lå inde i laden i en gård, og manden skulde jo så efter jordemoderen, og landstrygeren skulde hjælpe ham at få spændt for. Da de havde fået vognen trukket ud, kom landstrygeren til at stegle over stjærten, for det var jo mørkt, og så siger han: Dævlen...
De havde legestue i fastelavn. Da brugtes der mange kunster. De holdt væddemål og delte dem i 2 partier. Det ene parti skulde løbe et bagreb om en jærntyvstage, imens det andet parti skulde løbe et vist stykke vej. Det andet væddemål var om at lobe en kok ind, imens det andet parti lob et stykke vej. De, der skulde løbe vejen, måtte anskaffe hanen, og så...
Der har også været en Strid mellem en Ejer på Torstedlund, de kaldte Jon Madsen, og så en Ejer på Nørlund, de kaldte Fru Kirsten. Hun var Enke, og de trættedes om Skjellet imellem deres Ejendomme. Hun havde en Mølle på Nørlund, som han skar Agselen over på, idet han påstod, at den gik over på hans Ejendom. Men så for at vinde hans Sag, så fik han nogle...
I gammel Tid gik Havet ind til Randrup, og nu ligger det endda en halv Mil derfra. Så var der en Sørøver, som hvert 4de eller 5te År kom og hjemsøgte Egnen, og Folk kunde ikke gjøre noget mod ham, han tog deres Kram og brændte det, ligesom det nu traf sig. Men så var der en ung Mand, der hed Ran, han samlede nogle Karle og indøvede dem i at bruge Våben....
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke...
Herningsholm var belejret af Svenskerne i 1650. I den gamle Lade sad der i hundredvis af Kugler. Lav a tjente der, kunde a med en spids Kniv stikke ind i Træet i Ladebenene, hvor det kunde smulre et Korn, og så opdagede a en Blykugle. De var komne vesterfra og sad lige så godt i den inderste som i den yderste Række Ladeben. Måske de har skudt de yderste...
Der findes en dyb grøft, som gjør skjel mellem Leerskov mark og Risjarup mark. Den strækker sig fra vester til oster og findes på landtangen imellem Rollands mose og Højmosen (Hitlands mose) begge på Leerskov mark. Syd for grøften er opkastet en vold, som nok en gang har tjent til skandse, og den fortsætter sig igjen på den anden side af Højmosen, går op...
Den sydlige del af Vinten skov indtil en stor grøft, der kaldes æ Flækgrav, og som gjennemskar skoven fra øst til vest, kaldes endnu den dag i dag Tingskoven. Sagnet fortæller, at der i gamle dage har været et tinghus ved skovens søndre ende tæt ved, hvor landevejen fra Horsens til Silkeborg går forbi skoven. Skoven har i tidligere dage været meget...
Den nordvestlige udgang her af Nordby kaldes Maren Finds led, det nordlige Nordens led, det østlige Pusleddet, og det sydostlige Østerled, det sydvestlige Vester-Vangeled. Hovedindgangen til byen er for sønden og kaldes Søndenbys led. Af gadenavne i Nordby har vi Hæddelis gyde i det nordostlige parti. Fra midten af byen østpå går Lysegyden. I den...
da.etk.DS_03_0_01503
