Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tastum sø har en gang hørt under Lundgård og wereT helt i eng. Nogle af beboerne havde en part med, og de delte høet. Ved det der blev træde om den, gik den under vand. kRISTEN ajstrup, OVSTRUr.
Den østerste og norderste part af Lønborggærds ejendom kaldes endnu Kongens gård, og der er funden teglsten, men det er så højt liggende, at det ikke kan have være omgivet af vand. Det er en fjerdingvej osten gården. Der skal være en løngang fra gården til kirken. eiibe smed, torstrup.
Er der ved Barum et kapel nordvest fra byen, hvilket kapel der siges, at en abbed på Bækkeskov skulde have ladet opbygge og derpå fik befaling formedelst en rost om natten. Usten hos samme kapel straks hos vejen er der en kilde, hvilken der siges, at en gammel mand, som var blind, skulle have sat sig der at hvile på en sten, og der han ville rejse sig op...
Efter gamle folks beretning skal Staby sognekirke have været den skjønneste landsbykirke en stund i fordum tid, som i denne egn kunde være at finde, for den herlige og anselige bygning, der på hende var, dog den er nu ganske brøstfældig og torfalden, eftersom der på hendes bygning intet er blevet anvendt i mange år. Og er der et lidet kapel (som bønderne...
Sønden for Ødsted kirke haver været bygt en liden kirke, hvilken, fordi den ikke af sine byer kunde holdes ved lige, er bleven øde, og en part af byerne er lagt til bemeldte Ødsted sogn, en part af dennem til Starup sogn, som ligger sydost derfra. Steden til fornævnte Yding kirke findes endnu, og findes der ved den kirke et lidet sted, som berettes ikke...
Nordost fra Oddersbjærg på en høj sandbakke haver i fordum tid været et kapel, udi hvilket er holdet messe og gudstjeneste, dog efter papistisk vis og måde. Der haver man fundet lig begraven, dog meste part små børns. Samme kapel er nu aldeles ødelagt med sin mur der omkring, og er ingen nu levendes, som véd at sige, af hvilken helgen samme kapel haver...
Der går en odde ud fra Humlegårds mark i Krejbjærg, hvorpå er en knot, der kaldes Hjortholm, og der er en lignende fra Vile land. De to odder er lavede af nogle dværge, der boede på hver sin side. Det var nok egentlig ham i Krejbjærg, der var hovedmanden, ti han foreslog, at de skulde lægge en dæmning over vandet at færdes på og sådan komme i nem...
I Lacletund på Vestre byes mark sees ofte om sommeren fire store lys ligesom kulmiler, men kun i frastand, i nærbeden er intet at se. Sagnet fortæller, at en fader med sine tre sonner i gammel tid der hostede korn, og medens de sad ved meldmaden, begyndte sonnerne at anmode faderen om at gjøre skifte med dem, og give enhver sin part. Da han ikke vilde,...
Der er en gemen sagn over Bornholm om én i denne sogn, som hed Bonnevedde, hvilken der skulde være fød af en havfrue, med hvilken faderen havde omgjængelse, den tid han en gang gik ved stranden, hvilken Bondevedde der var synsk, og det kunde se, som andre ikke. Denne, den tid faderen var dod, bekom gården, gav sig i ægteskab, og den tid hustruen blev...
Jons jæger vilde give hans Himmerigs part hen for at få lov at jage. Han kommer al tid om aftenen lidt efter solnedgang nordfra og drager sydpå, og hen ad morgenen drager han tilbage sydfra og nordpå. De skal passe på at holde deres dore lukkede for ham. Et sted var konen ved at brygge, og da kom hans hunde løbende ind og slappede af urten. Så flojtede...
I True havde en mand en aften glemt at slå kors over noget, hvad det var, og så kom den vilde jæger, Hoens jæger, som han kaldes, ind i gården. Da var manden så resolut at skyde en kvie ud af stalddoren til ham, og den rev han straks i fire parter og smed en part til hver af hans hunde med de ord: «Havde du ikke gjort det, så havde det gået dig ilde.»...
Der var en mand. der havde en høj på sin mark. Så en dag, han var ude at pløje på den ager, der lå næst ind til højen, og han havde en dreng til at kjøre ploven for sig, som var meget næsvis, da kunde de høre, at bjærgmanden var ved at kjærne smør der nede. Så er det, drengen råber: Når I får kjærnet, giv os så en kjånbryggi (o: meldmad med nyskjærnet,...
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
En gang bestemte bjærgfolkene over hele landet at ville rejse ; rejsen skulde gå for sig om natten, ti denne var for dem, hvad dagen er for os. Den største part kom over ved Velsund. Om aftenen, før de rejste, kom én af dem til færgemanden og bad, om hans færge og både måtte gå frem og tilbage hele natten. Han skulde ikke bryde sig om andet, end når det...
