Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulde være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gården, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev...
Højlovlig kouning Frederiks råd for den kolde sot. Tag en hovedpaude af en karl, som er hængt eller stejlet, og som kjødet er afrådnet i vejret, hug samme pande af over øjnene, læg så den øverste part på en røst på en sagte ild, som ikke er for hed, og lad den steges og vend den først på den ene side, til der kommer gult af den, vend den siden på den...
I kornladen må man aldrig feje avet om med fejekosten, for hvis man gjør det, da kan troldheksene tage den tiende part af sæden. L. Fr.
Min første mand han var en dag ude i marken at plove, og han havde stude for. Så tykte han, der gik så meget en grov stor lus på den ene, og han vilde da prøve at prikke den ihjel med et halmstrå, men det kunde han ikke. Så tog han noget jærntøj, men a kan ikke huske, enten det var hans træsko eller noget af ploven, og slog den ihjel med. Ved han fik den...
Visse folk har en dragedukke, og de mangler aldrig penge. Dersom man står tidlig op om morgenen, kan man undertiden se den fare op af vedkommendes skorsten. Den ser ud som et stort glødende læstræ. En drage er egentlig Fanden selv, der farer med penge i luften. Ser man en drage, skal man kaste stål over den, så kommer Fanden selv om natten og siger, om...
Et fjerde brudstykke af en kunstbog. 1. For tandpine. Jeg forbyder din tandpine og det i navn G. F.s i jord, i navn G. S.s i jord, i navn G. d. H.
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Det var på gården Østertoft i Stadil, at de så tit havde hørt noget galt ude i laden. Så traf det en aftenstund, at pigen var ene hjemme, og som hun så kom ud for at malke, var der en ko, som havde kælvet. Hun gik da ind i laden for at hente en tot hø, og da så hun tydelig en rød krigsmands-skikkelse stå der inde ved en stor pæl. Hun blev så angest, at...
Min moder talte somme tider om en gammel smed i Hoed, han var meget gudfrygtig af sig. De påstod, at han altid gik med enten salmebog eller testamente hos sig. Han havde også en nøgle til Hoed kirke, så han kunde gå ind, når han vilde. En aften gik han sin vante tur op til kirken, og han så da en dunkel skikkelse, der lignede et menneske; men der brændte...
Feber. Tag bøgetræ af skoven, men ikke det, som er groet i haver, brænd det på et rent sted, så det bliver fri for al anden aske og jord. Når det er brændt, tag så asken og pulveriser gjennem en fin sigte, at den bliver så fin som en alkohol. Tag deraf store knivsodde, del dem i tre parter, så at der kommer tre knivsodde i hver part. Giv den syge en...
Den mærkværdighed tildrog sig med hr. Jens Simonsen, da han kom til kaldet og blev en gård udi Serup anvist til præstegård, hvorpå boede 3 bonder, at han lod signøjemed de to mindste parter af gården og lod den 3dje bonde blive og beholde sin påboende gårds part. flan var fornævnte Jens Simonsen i slægt, hvorfor hr. Jens lod signøjemed de to parter, at...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
I gammel tid brugte de at drive svinene sammen i skoven, og så gik de der i lange tider og bjærgede selv føden. Sådan brugte de også på Asdal og Odden. Siden tiden kom, hver gård skulde have sine svin hjem, blev der strid om et svin, som begge herremændene vilde have. Den trætte varede i lang tid, og lige vidt kom de. Endelig skulde dommeren gjøre det...
På Asdal levede en meget ugudelig mand, der hed Klavs Pølse, flan fik endelig i sinde at sælge gården. Dertil hørte en stor have, og den forbeholdt han sig imodkjøberens vidende. Da nu den nye ejer tog gården i besiddelse, lod Klavs Pølse alle træerne i haven fælde. Det skete den første dag, da den nye mand var kommen der. At han blev forbitret herover,...
To mil nord for Hjørring ligger den gamle herregård Asdal. En af dens tidligere ejere hed Karl Pølse. Navnet Pølse fik han på følgende måde: Ejeren af herregården Odden og Karl fra Asdal havde sviu i skoven. Da svinene så skulde hjem, kom de to herrer i strid om et svin; den ene vilde have det, og den anden også. Da sagen kom for retten, dømte denne...
Etatsråd Arnstorjf (den krogede) på Overgård han sagde i Svenskekrigen: »Taber min herre, så vinder min herre, og vinder min herre, så taber min herre.« Kort sagt, han holdt med begge parter, de var ham akkurat lige gode. Da freden var sluttet, blev han dømt for forræderi, og hele hans gods konfiskeret. Jørgen Lykke blev også dømt, for detj ban bavde...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Der var en mand, der havde på sin ejendom en høj, som lå tæt ved en vej, og på den kunde de tit se lys om aftenen, ja, de mærkede endog somtid noget sort gå og fusle omkring ved den. Så solgte manden en part af ejendommen, men beholdt selv et stykke, som den høj var på. Den ny mand får også at se cn nat, at der stod lys på højen, og han havde et par...
En mand på Hyrup mark har fortalt mig følgende: Der kom en jøde ned til en gammel kone på Rangstrup mark, Agerskov sogn som sad og brændte kaffebønner, og bød sine varer fal. Nu havde hun en torvekasse, som der stod nogle bogstaver på. Så spørger jøden hende ad, hvor hun havde fået den fra. "Den har såmænd fader og mig gravet op ude i vor have, da vi...
Der var et sted ovre på Krogs mark, der hører til Gandrup by, der skal være gravet en kjedel op med penge i. Der brændte lys over stedet, og da så folkene var ved at grave torv op, rendte de på kjedelen. Da vilde manden have dem hjem at spise onden, og imens de sov deres middagssøvn, tog han pengene. Det var jo, for at de ingen part måtte få i dem. De...
