Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da min onkel skulde have gården her, så kom Nissen på Spøtrup lier over og tilbød min bedstemoder, at han godt vilde tage part i gården, og så kunde han få pengene hos ham. Nissen havde nemlig en sostersøn, som han havde tiltænkt gården, når min onkel var bleven skubbet til side. Det tilbud syntes bedstemoder ikke om. for hun gjennemskuede ham godt nok,...
På Amager sagde man i gamle dage om beboerne af Dragor, at de gik nede ved havnen og spejdede efter skibe, som mulig kunde strande. Kom der ét, råbte de begej Der kommer et skib, bare det vilde bolde en streg mere vest lig, så kunde det sættes fast på Køssen (en grund). Han er nok ladet med tælle og så er der måske hul i ham, at vi kunde ham berge på...
To formuende bonder indgik en gang i et selskab et væddemål på 100 rigsdaler om, hvor vidt den ene af parterne vilde være i stand til at fore et lam forbi toldbommen og angive det uden dog at komme til at svare told deraf. På den bestemte dag samledes en hel del af dem, der havde været vidner til væddemålet, udenfor toldbommen og lod, som de forhandlede...
Vi har også haft majtræet her. Det var en stor poppel, et rigtig smukt træ med stor krone, men nu er det ryddet. Det var behængt med krandse majaften. Både karle og piger skulde pyntes med stads, og så dandsede vi omkring træet majdag med musik til. Der blev kastet lod om, hvem der skulde være majkonge og majdronning, og de var udpyntet mere end alle de...
Når de gamle kom sammen til gilder og sammenkomster, var der ikke noget ved det, hvis de ikko kunde komme til at slås. Så var der to mænd her i byen, den ene hed Lavst Sørensen, den anden Per Eskildsen. Mens de var unge mænd, sloges de altid ved sammenkomsterne, men da de nu blev gamle, sad de en gang og snakkede sådan i skikkelighed. Da sagde Per til...
Bygmesteren af Kjcerynrd var så vis i hans sag, at han tællede alle toldene forst. Han skar en skjorte med ét hug. Da han var tærdig, blev der kun 7 eller 11 skilling til hans part, og dem tog han og kylte ud i gravene, så ærgerlig blev han. Mathias Pedersen, Allerup.
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved...
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst...
Maden blev inddæmmet 1785 eller 86. Så længe herskabet benyttede den, kunde bonderne ikke få dæmningen opført, den vilde synke. Havet brod igjennem o. s. v. Men da herskabet overlod maen til mændene, så gik det som en røg. Herremandens pisk kunde ikke udrette al ting, men det kunde egennytten. Husmændene hk ingen part i maen, for gårdmændene narrede dem...
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Nå, I Bogense parykmagere! I er nok komne her ud for at gjøre nar ad en gammel mand, men det skal min Himmeriges part blive løgn, amen! Da Særslev præst en gang stod færdig i sit studerekammer til at gå ind i kirken, kom der bud ind til ham: Faer, der går en hjort ude i lunden . . . Der blev da sunget: O menneske begræd din synd. . . . L. F.
Hr. Åby i Særslev var bekjendt for sine synderligheder både i og uden for kirken. Fra Bogense gik man tit til Særslev for at høre ham præke, men den opmærksomhed stod ham ikke an. Da han en dag kommer på prædikestolen og så nogle af disse fremmede fugle, lagde han efter skik sin flade hånd som en skjærm over sine plirende øjne. Se, se, hvad er det? jeg...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
I Understed boede en mand, de kaldte Bikongen. Han havde ikke alene mange bier hjemme, men havde også en mængde ude mellem folk omkring i Vendsyssel. Han havde dem sådan til halvt og fik part i biværket. Gården, han boede i, hed Høj erholt. Han kunde også lokke bier til sig, og der blev sagt, at da han var død, flyttede bierne fra Højerholt. A. H. Nielsen.
da.etk.JAH_06_0_00313
Anders Rørbæks klokke var bleven gal og vilde slet ikke gå. Så vidste han nok, at Klokke-Jens i Skårup hede kunde gjøre den i stand, og så rejste han af hen til ham. Jens boede inde i en høj, rigtig lunt og godt, og der var indgang til søndre side, samt lige et enkelt vindue i stuen. Der skulde jo brændevin til, og Anders tog så en halv pot med og kom...
Der har forhen sejlet skibe op til Varde, hvor der nu er eng. Men det lægger jo også til bestandig. Kvægflækningerne er hele sognets ejendom. De er i det sydøstre hjørne af Billum sogn. Det blev oprindelig delt i 60 lodder, så hver mand hk lige meget, enten han var husmand eller gårdmand, og da lejedes det hele stykke ud for 31/3 mark. Nu koster lejen...
I Rønbjærg var der en jordhytte, hvor kjæltringkvindgrne passede på at være, når de skulde barsle. Da så den store natmandsjagt var, blev alle rakkerne vist hen, hvor de var fødte, og på den måde hk Rønbjærg sin broderpart af dem. Pastor Biilow, Todbjærg.
De havde et marked i Lerups sogn, de kaldte Lenips marked, nu kaldes det Skræm marked. Det holdtes forhen i 8 dage, og på det sted foregik der mange ting. Bønderne brændte selv brændevin den gang, og før markedet skyndte de dem at brænde for at få dygtig med til markedet, og det foranledigede ofte, at mange glemte at komme hjem om natten, og den største...
Imellem 1S30 og 1840 kunde de få 10 tønder rug for et læs potter, og så sagde somme, at det kunde snart ikke betale sig længere at holde deres plovjærn i stand og dyrke jorden. Når a bare forst kan få æ hænder i æ ler, sagde de gamle, så skal a nok redde mig, og når en pige skulde giftes, så kunde det lyde sådan: Ja, penge havde hun ingen af, men hun...
