Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. Jo, mænd er den så. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
En mand i Salling skulde have et barn i kirke. Samme mand var meget gjerrig og havde ved den lejlighed kjøbt en pægl brændevin. Da sa fadderne var komne og skulde have deres frokost, skjænker han dem en dram hver, og så siger han : Ja, nu vil I skjamke selv, for a skal ud og se til æ høvder. Dermed går han sin vej. Da de har spist lidt, siger den ene...
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
Hvo som pintsemorgen har 50 udsprungne pintseliljer i sit blomsterbed, vil få god held til småkreatur den sommer. Tallet 60 kommer vist deraf, at pintse indtræffer 50 dage efter alle være med til at give afgang. Indsiddere gav gjærne en halv fjerding øl, og afgang holdtes om eftermiddagen samme dag, da begravelsen havde været. Nar folkene ikke kunde...
da.etk.JAT_04_0_00305
Når nedfiskeriet om efteråret ophørte, holdtes krejlegilde. Krejlerne bød fiskerne sammen, hvor der var lejlighed, og man vilde have dem, og der gav de dem skjodding, som bestod i en del drikkevarer. De sad og drak af en solvstob, der kunde tage en pægl, og den stak de ud så længe, til de trillede under bænken. Man siger her om den beskjænkede: Han har...
Ved uddelingen af nytårsgaver skulde hver karl drikke en halv pægl, og kunde han ikke selv, fik han en anden til det. Sådan fik en karl en gang fem halve pægle, og det var aldrig kjendt på ham. Lærer Stegger, Lystrup.
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: Du vil vel ingen tilmad have til din kål? Nej, svarede han, kvitter spiste a tilmad. Og du, siger hun til den...
En mand i Tise sagde til sin tjenestedreng: Kom her hen, min dreng, og lad mig give dig et par lussinger, inden a tager ud i æ hede, så passer du bodre på æ kreaturer, ilav a er henne. Møller Nielsen, Torning.
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
De såkaldte potatos eller jordæbler er forsøgte af de tyske kolonister på Randbøl hede, ja, eudog af nogle landets egne indfødte i samme egn og skal nogenledes betale både den jord, de plantes i, og den umage, som haves med dem, men om det dog vil nogen sinde komme til ret alvor med deres forplantning, véd jeg ikke, da de fleste landmænd mener, at den...
Johan Valker havde stjålet en okse og skulde i gabestokken. De gav ham en pægl brændevin for selv at spænde klaven om balsen. Gveve-Søren, Nordby.
Den sidste, der stod i gabestokken her i Nordby, var en gammel skomager, Johan Valker, der havde stjålet en lille smule. Han stod der en times tid en søndag eftermiddag, og de gav ham én pægl brændevin, for at han selv skulde begge klavea om halsen, da de ikke selv måtte sætte ham i den. Lærer Larsen, Nordliv.
da.etk.JAT_02_0_00076
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
Når gårdmændene havde møde ved gadekåwen, havde oldermanden en stok, og den blev der skåret en skure i for hver mand, der ikke mødte. Når de så holdt mortensgilde, måtte hver mand, der var udeblevet, give en pægl for hver gang, han var bleven væk. Senere blev det gilde lagt hen til næstkommende søndag, men fra først af var det jo mortensaften. Jørgen...
Bymændene i Hestlnnd, Bording, var bilsidst blevne sa forarmede, at de måtte skillinge sammen om en pægl. Det kom af, at de var fordrukne og sad i kroen og satte al ting Hl. Kvinderne måtte, udfore alt arbejde på marken, de pløjode, og de harvede, såede og høstede, mens mændene sad i kroen. Derfra hidrører talemåden: Hestlund er menneskets sidste...
A gik til præst hos pastor Lassen i Kollerup. Når a mødte om morgenen med de andre konfirmanter, skulde a ind og trække ham i hans klæder. Han betroede ikke sin kone til at trække sig i dem. Når vi så var færdige med det, råbte han til konen: Mo'r, mo'r, skjær os et par stykker smørrebrød og kom med de to glasser. Så skulde vi have en bid mad, og så...
Man sagde om præsten hr. Edsbjærg i Sondersø, at han var meget bange for en rød bynke, som stod på markerne. Han prækede en dag således: Johannes den Døber var ingen elsker af det jordiske, han gik i grove klæder. Da vågnede en mand fra Serup, som sad og sov, og råbte: Det måtte jeg nok tænke, for ellers havde han ikke solgt sit hus i aftes. Han...
