Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I september 1836 kom en gårdmandskone til præsten og klagede for ham sin nød over, at man beskyldte hende, hendes mand og deres 3 ældste børn for hekseri. Anledningen dertil var allerede tre år gammel. En enkekone, som besidder en udflyttergård, hvis mark stoder op til deres, mistede den gang en ung hest. der i nogen tid havde været syg. Forst havde hun...
Døve-Søren blev en gang mistænkt for at have stjålet en ost, men de kunde ikke få ham overbevist. Så gik de til smeden i Blendstrup, der kunde vise igjen, og bad ham skaffe dem osten tilbage. Alle byens folk skulde så samles ved smedien en dag, og da de var kommen, sagde han med høj rost: Nu slår a tre slag i ambolten, og når a slår det tredje slag, så...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: Steel å seel de...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Et par halvgamle folk i Bælum havde forgrebet sig og stjålet et får. De blev overbevist, og herredsfogden Selmer hed han. og en galsindet karl var han holdt forhør over dem og afsagde dommen, der lød på, at manden skulde have 25 stokkeprygl, og en husmand i byen blev betalt for at tildele ham dem. Konen skulde have en fåreklokke bunden om halsen og...
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Horer du en aften nogen kalde på dig, og du er overbevist om, at det ikke er nogen menneskerost, så bered dig til døden, ti det er et varsel for denne. Mads Jepsen.
da.etk.JAT_03_0_01537
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Min moder havde et søskendebarn, der var kniphngskræmmer, og han red omkring og havde en stor hund med sig. Somme tider lå han i Viborg ved hans moster, og somme tider hos en anden mand i byen. Så en gang han rider turen her igjennem, da bliver han henne, og de savner ham oppe fra den egn, hvor han er fra. Der kommer spørgsmål efter ham her ned, for han...
Der boede en mand ude i Voldby hede, der hed So>en Kirkegård, han var et uhyre menneske til at stjæle. Meget af det, han fik fingre i, gjemte han i en mergelgrav i nærheden, så det var egentlig ikke nemt at vide, hvorfor han stjal det, og da han siden blev greben og overbevist, fandtes der mange ting i den grav, som han aldrig kunde have nytte af....
Der var nogle rigtige gavtyve af navnet Stæk, dem kunde man aldrig få overbevist om deres skurkestreger, om også man greb dem på fersk gjerning. Sådan blev én af dem taget i en mands overstue en nat, og manden sagde: Nu har vi dig da, for her er vidner nok på, at du er brækket ind. Men puds i hale! så siger han: Ja, en kan komme sølle af sted, og her...
Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
Der ovre på Fussing gods kjørte de i skoven om natten og kjørte store læsser træ bort. Der var den vedtægt, at dem, der havde stjålet 3 gange, og det blev dem overbevist, de skulde have deres arveskjøde forbudt. Det var en gjængs skik der ovre, at når folk manglede træ, så skulde de i skoven at stjæle. En mand skulde en gang ud i skoven at stjæle træ....
Uheld ved Smørkjærningen skyldtes i Regelen Skarnsmennesker, der var i Besiddelse af overnaturlige Evner, og jeg husker, at man altid kom lidt Salt i Potten for en gammel Mand, som man holdt for mistænkelig, når han kom og bad om en Dråbe Mælk, så var han magtesløs i det onde. I Regelen skulde Ophavsmanden jo opdages ved, at en klog Mand eller Kone viste...
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
Klemme i Sorte Mose var en pæn høj Mand med kridhvidt Skjæg, han har en Datter gift i Brandstrup. En Gang var der Julebesøg et Sted i Nærheden, og allerbedst som de sidder og spiser, så siger Klemme: »Nå, nu er der nok noget galt der hjemme i Skoven.« Gjæsterne så til hverandre. Men så siger han lige så stille: »Han skal nok blive, hvor han er, til a...
Hr. Hojer, der var Præst i Mesinge, var en gammel Frimurer, men det vidste hans Kone ikke af. Så en Dag, han sad og skiftede Linned, fik hun Frimurertegnet at se nu bæres det åbenlyst, men det var ikke sådan den Gang. Så siger Konen: »Du er jo Frimurer.« »Å,« siger han, »det skulde du ikke have vidst, nu er min Tid snart forbi.« Så går han ned til...
