Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hårby hos mine forældre kom der en gang to kvinder og bad om nattelosi, og så bad de om lov til at lave noget til nætoweren. Det fik de lov til, og så kom de ud at ligge i laden. Men strags efter kom der 6 stærke karle, og ovenpå kom der en 5, 6 støvlingsknægte. Så blev vi jo rædde for al den indkomst og måtte i byen og have vagt til at stå der uden...
Der kom en stodder til en gård i Årestrup hvor Jens Smed boede, og vilde tigge. Jens Smed tog da kagen og skar en meldmad og gav ham. Men han smed den op ad bordet og sagde: han kunde ikke æde ene brød. "Kan din slubbert ikke æde ene brød! a har været på de steder, hvor vi måtte æde råt hestekjød og være glad ved, at vi kunde få det". Han havde nemlig...
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
Her havde vi forhen kun postgang én gang om måneden. Det var en ridende post. Siden kom kugleposten med en hest for. Der sad en mand i et bitte sæde ovenpå kuglen, som rummede posttasken. Så kom den tid, da vi selv lejede en post til at gå en gang om ugen. En del sluttede sig sammen helt privat, præster og degne og slige folk. Den post gik til Varde. Men...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
Stavens aften bruger de at kyle gjødning ind i folks huse og forbytter redskab og kreaturer. De tager fåregjødning og strøer inde i bryggers og kjøkken. Studedrættet bliver lagt på heste, og redskab lagt på stude. Spilopmagerne går hele natten, så det bliver ved til om morgenen. Mange mænd er oppe hele natten og må gå rundt om husene og drive det væk med...
Til bryllupper fik de hønsekjødsuppe med hønsene i og så steg ovenpå. Derefter fik de ståmælk o: kartoffelnielsvælling med piskede æg på. Det blev sat ind på lerkener. Om aftenen fik de blodpølse i fedt på lerkener med sirup imellem. Anden dagen ærter, og så blev der en flæskbøste sat ind for brudeparret, som alle skar af. Den var pyntet så pænt og...
Mænd og koner i Lime har vejrdag. Når de holder keer, har de også lov til at lave vejr. Det går ned i østsiden af byen og op i vest, så gaden gjør skjellet. Den første gård er Bundgården, og den sidste er da selvfølgelig den, der ligger lige overfor på den anden side af gaden. Konernes vejr er fra 1ste februar, og mændenes fra 1ste marts. Er det godt...
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
Min fader rejste meget omkring, og så kom han nede i Silkeborg-egnen til at ligge ved et par gamle mollerfolk, mens han var på den kant. Så skulde han en gang, han atter kommer der, med dem omkring og se, hvordan de havde formeret deres gods, siden han sidst var hos dem. Så kommer de også op på loftet, og der står en hel mængde hvide ligkister. Han...
Den sidste aften man i bindestuerne sad aftensæde om foråret, og binderne ved sengetid skulde skilles, gjaldt det om ikke at blive den sidste ud af døren, og derfor skyndte hele flokken sig ud ovenpå hverandre, ti det tændte lys blev af værten hivet hen i rumpen på den sidste, så at det slukkedes, og den, det ramte, blev da til spot kaldet "bråndæjst".
A har gået ude i heden med fårene og fået en udhulet skalk med mig, med et stykke brød lagt ovenpå, og i hulingen var der noget fedt. Vi fik næsten aldrig smør, det var blot til fremmede folk. Vi avlede meget mere byg end rug. Yor gård var på 9 tdr. hartkorn og en villele gård, men vi kunde ikke avle så meget rug, at vi kunde hjælpe os med det. De kunde...
Min moder fortalte, at hun havde været med til at koge salt. De kunde ikke få en skjæppe salt for en tønde byg. De kjørte ud ved fjordmundingen og hentede tang, som de så kogte i grubekjedelen. Det, der kom ovenpå, skummede de af. Det var jo i krigens tid, da indforselen var så vanskelig. Der var ingen mænd hjemme i den tid, og min moder havde som pige...
Forhen satte de børnene i gangvogne, der var fastgjorte til en stang, som gjærne stod midt i stuen, for oven og for neden var forsynet med jærnpigge, og med den ene pig var fastgjort til bjælken, med den nederste i en træklods i gulvet. Hele apparatet kunde dreje sig rundt, altså stangen med, og den var rund og et par tommer tyk. Selve gangvognen kunde...
I sengen var der nederst et tykt lag lyng, og ovenpå lagdes et lag halm. En gårdmand i Smollerup, Mads Boel, bad præsten om at komme og berette hans gamle moder, som stadig lå til sengs. "Ja, så kan du komme og hente mig i morgen kl. 10". Næste dag blev klokken 10, og den blev 11 og 12, men der kom endnu ingen efter præsten. Endelig kom han. "Hvorfor...
Over kreaturerne brugte de også flettede rafter til at stængre med. De kjorte i skoven efter dem, og når de så havde fået fletværket i stand, lagde de grøntørv ovenpå, og så blev der klinet efter med ler. Man døjede med at gå ovenpå sådant et loft. Jeg har også set sådant loft i et stuehus her nord henne. Skorstenene var af tråden (o: æltet) ler, som...
Der er en lang lade på Skårupgård med en fløjstang på hver ende. Så var det en gang, en af hovbonderne, eller det var en arbejdsmand, væddede med en anden, at han skulde løbe hen ad mønnen fra den ene fløjstang til den anden, mens den anden løb på jorden neden under, og så vilde den, der løb oppe på huset, endda komme forst til enden. Det satte de et...
I Mern, Sjælland, havde de en havrebod. Der blev gravet 6 søtter ned i jorden, og et par alen oven for jorden blev der pi dem lagt ladestænger, som kaldtes stængetræer. Der satte de havren oppe ovenpå det lad, og for at musene ikke skulde kravle derop brugte de at vikle hårtøjr (hårreb) om støtterm. I samme hjørne af gården, som havreboden stod, var de...
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
