Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
18 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: ordsprog
Det ordsprog om Vandel Fanden hænger vist sammen med en historie om en mand i Vandel, Randbøl sogn, der var meget ondskabsfuld, hvorfor de kaldte ham Vandel Fanden. C. A. Th.
En ungkarl i Tyrkjær var dod, og hans broder skulde besørge begravelsen, for han havde gården. Sæ kom han til præsten i Smeds trup for at gjøre aftale med ham om det. “A vilde gjærne selv bestemme ligteksten”, siger han, “og a vil også betale godt for det”. — “Nej, det kan ikke tillades*, siger præsten. Nu stod præstekonen der inde, og så sagde hun: “Det...
da.etk.JAT_06_0_00170
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
En hvid jul giver en skiden fastelavn. Man har også et ordsprog: Det ser ud til en mørk jul og en skiden fastelavn, når der er ubehageligheder i vente. p. Jensen.
Tistrvj) er meget betagen af gule urter, de onde morgenfruer, hvorover denne urt kaldes den slemme Tistrup urt. Byen avler kun mådelig bo og har ringe opdræt af kvæg. Det er bleven til et ordsprog om denne by, at de hænger gjærne deres plejle op ved kyndelmisse og tåler ej længere den bulder. Ny kgl. Samling 750. E. G. Bugtrap.
da.etk.JAT_01_0_00091
Gamle Vinkvist, der var velbekjendt i Nyborgs omegn, havde aldrig i sit liv bestilt andet end at tigge. Han havde kun én kjole, og ejede i lange tider kun den samme, og den stoppede han stadig p il, SU den altid var tyk og varm, men da han til at stoppe med brugte tråd af forskjellig slags, så skinnede kjolen også i alle regnbuens farver, og blev derved...
da.etk.JAH_06_0_00180
Der lå en gang en dreng ved en høj, og så kom der en præst kjørende forbi. Drengen tyktes, at det var rart at være præst og sådan at blive kjørt omkring, og han havde da hørt, at svoren ting gik snarest for sig, og han gav sig da til at bande på, at han ikke vilde være præst. Siden har man benyttet det ordsprog, at det kan ikke nytte at tage en hyrde ved...
da.etk.JAH_06_0_00107
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
da.etk.JAH_06_0_00017
Der var en mand, som vilde give en foræring til en prokurator, og så havde de en lille dreng på en halv snes år omtrent, han skulde gå med det. Han træffer også godt nok at komme til, som prokuratoren boede, og kommer ind i kjøkkenet, hvor han træffer pigen og siger til hende, at her var en foræring fra hans fader. Så vil hun jo vide, hvad hans fader...
da.etk.JAH_05_0_00312
En soldat kommer frem for kapitainen, der holdt eftersyn med sit kompagnis undermundering. Så, idet han træder frem. siger kapitainen: “Men end så den skjorte, du har på kroppen, hvordan er den?” — “Den er hovsom, hr. kapitain”. — “Hovsom! ni tungemål har jeg lært, og syv kan jeg tale, men hovsom, det véd jeg — som han kunde bande — ikke hvad er”. Så...
Der var en gang en ny smed, og han var så ræd for, te han skulde ingen smedegjæster få. Da der endelig kom en, som vilde have ham til at gjore noget pilleri for sig, og han var bleven færdig med det, så spørger manden jo om, hvad han så blev ham skyldig for dether. “A, det skal a ikke have noget for,” siger han, smeden. “Ja. så skal du have så meget...
da.etk.JAH_05_0_00008
Sankt Kjelds Kilde (som nu forøvrigt ikke bestemt kan påvises) sprang en Gang med så stor Kraft frem under Gudstjenesten i Døllefjelde Kirke, at Menigheden måtte forlade Kirken over Hals og Hoved for ikke at drukne. Degnen, som var længst tilbage i Kirken, måtte løbe oven på (oven af) Stolene for at komme ud. Heraf skal være kommen et Ordsprog, som høres...
da.etk.DSnr_03_0_00595
Der har en Gang været noget for mine Øren om, at ved Fiskekrog skal være opdragen en levende Kvie af en Sø imellem Andsager og Kvie, og dette have givet Byen Navn. En anden gammel underlig Historie, der løber om ikkun i mundtlig Beretning og mest i Kjællingfabler, er, at der i Kvie Sø skal have opholdt sig en Trold ved Navn Nekkus. Somme siger, at et Par...
Ved Krogbæk findes en kumle lig efter en bagerovn, så som den og kaldes, om hvilken i gement snakkes, at der nissen havde hjulpet sin vært at flytte hans gods hen til en anden by, og ban nu sidst hen bar bagerovnen, vilde han gjøre krumspring med den over samme bæk, hvilket gik så latterligen af, at bonden mod forbud både lo og talede, sigendes: »Det var...
I Hellested sogn sees en høj, som kaldes Hdshøj. Den har fået sit navn af den hedenske skik at brænde lig af mennesker og offerdyr. Ikke langt derfra er en anden høj, som blev gjort usikker af spøgelser, og som efter almuens overbevisning var et skjulested for underjordiske ånder. I det samme sogn, nær ved et sted, der hedder Krogbæk, hæver sig en...
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« — »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
Varulven rev får og kalve ihjel og pinte køer, så blodet kunde løbe ud af yveret på dem. Der blev en gang et lam henne hver dag for byens hyrde et sted, og folkene mente, at det var en ulv eller ræv, der gjorde det. Men konen troede ikke manden ret og hængte sit gamle røde ryes skjort over et lam. Hun passede nu selv på, at de alle kom vel ind, men et...
3