Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand, som lever endnu i Eltang ved Kolding, gik i mine drengeår omkring og handlede med havefrø, og når han på sine rejer opholdt sig i Bjert syd for Kolding, overnattede han gjærne hos mine forældre, som han kjendte fra tidligere dage. Han bad da gjærne om, at jeg måtte sove hos ham, og det tillodes, da han var en ordentlig og renfærdig mand. En...
En gårdmandskoue i Lildbjænj var bekjendt for at kunne skabe sig om, når hun fandt det for godt. I gården tjente en karl, som ikke passede øgene ordentlig i såtiden, i æ drøwt. Der sad altid, især om morgenen, en kat ved hakkelsebingen. Han blev da gal på den ber kat, som altid sad og lurede, og en morgen sparkede han til den med sin træsko og ramte dens...
Ude ved Horsebæk i Hjadslrup ikke langt fra Bækken ligger Bjærghuset, og der boede en Kone, som kunde hegse, de kaldte hende Bjærgkonen, og hendes Hus lå ene, så kun få kom der forbi. Men dem, der kom, de skulde nok sørge for at komme heldig forbi Stedet. De kj ørende slog Kors for Hestene og Stangen, for hvis de forsømte det, gik det galt. En Gang den...
Ovre i Båsted skulde en gård flyttes fra den ene side af åen og til den anden. Det var nok Lille-å, der falder i Skjern-å, Så havde de en gammel lerovn, den vilde de have flyttet hel, og det kunde også ske, da konen var en heks. Hun fik et tøjr på den og trak af sted med den, og pigen havde en pisk og skulde gjenne på den med. Det gik nu så udmærket; de...
De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte,...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
Fn mand i Gudum havde det tilfælde, at ban mistede sin besætning tid efter anden, enten lå der en hest og var død om morgenen, eller der lå én af hans køer. Han mistede på den måde næsten hele sin besætning to gange, men der var aldrig mere end ét kreatur ad gangen, der døde. Derover blev ban helt fortvivlet, og en dag, som han var i Ålborg, vilde han...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
Anders Våude var så svær til at stille blod. En karl, der tjente i Tidemandsholm, han havde fået hans hånd i en hakkelsekiste, og der kom da en karl på en hest og red ned til Anders Vånde og siger hans ærende. Straks Anders fik besked på det, siger han: »Nu kan du ride hjem igjen, nu &kal blodet stå stille i 24 timer, og når den tid er forbi, skal I...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde...
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på marken et skjønt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst...
Der var en mand nede fra Kirke Torup sogn i Vendsyssel, og han kaldtes Kræn Kirke-Torup, han fortalte mig for over 40 år siden følgende tildragelse: Der lå to bondegårde lige ved siden af hinanden, og i den ene lå manden syg og havde ligget i tre år. De søgte alle de råd, de kunde høre og spørge, men ingen af dem hjalp. Han led frygtelig og havde hverken...
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
Der har en gang boet en troldkjælling nede i Stensballe skov, og så har der boet en kjæmpe ude i Horsens fjord på den knude, de kalder Kalven, der er det højeste punkt på Vors-ø. De var nu komne i tanker om, at de vilde sammen, for de var gode venner, men fjorden var jo imellem dem, og når de skulde besøge hinanden, blev de våde af sådan at vade over. Så...
Der tjente en pige på Gammel-Steneqe, og hendes saks blev væk for hende en dag. Den var forgyldt fra øjnene til navlen, og hun vilde nødig have været af mod den. Netop samme dag som den blev henne, havde to karle, som begge havde tjent der i gården, været der og besøgt hende, og det var di rimeligt nok, te én af dem havde taget den med sig. Men ham, hun...
Den Jdoge dreng tjente først på Nørholm ved Varde. Omtrent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde akkord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, derfor var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad...
