Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
Min moder fortalte, at når hun var ene hjemme, lukkede hun sengedørene og satte et par store træsko uden for sengen. Når der så kom kjæltringer, og de blev movsne, sagde hun blot: Hør, vil du nu være ordentlig, ellers skal a sku kalde ad manden. Det forskrækkede dem. De kom gjærne i høbjærgingstiden, for da vidste de, at folkene var i engene. De lå og...
Der var en gang auktion i Tørring præstegård, hvortil mange præster og andre storhanser var komne. Præstekonen havde rettet an og dækket bord til alle fine gjæster, der skulde spise hos hende. Imellem dem, som var mødt til auktionen, var også en lille herremand, som hed Povl Skov, og en kjæltring eller rakker, der hed Kristen Tand. Povl Skov var en del...
Der var en kvinde af natmandsfolkene, der gjorde barsel her nede i Stistrup, og en halv time efter at hun havde fået barnet, var hun ude ved kjelden efter vand. Manden i gården gik der ude, og så råbte hun hen til ham: Køt I, a brøølt? Det gyste ordentlig i folkene, da de hørte det. Kristen Jensen, Fovlum.
En tiggerkone, Store-Bodil, der var så svær som en given so, kom til Hvilsager en dag for at tigge, men i det samme var stodderkongen kommen til byen. Så kommer hun ind til min faders og siger: A véd aldrig, hvad a skal gjøre, for stodderkongen er her i byen, og a er ræd, han vil komme og lede efter mig. Det skal du ikke klage dig for, siger min...
Der var en begravelse i Labing, og det var en glædelig i steden for en sorgelig begravelse; man siger, at folk har aldrig hørt tale om så lystig en begravelse her på egnen. Labing stodderkonge, Per Rivekåd, var med, og hans kone også, hun hed Ka Rivekåds (når provsten nævnede hans navn, sagde han altid Per Rive-Per, han kunde jo ikke være bekjendt at...
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
Rassi-Kjesten havde en datter, der var gift og hed Hus-Mariane. En dag kom et fattigt fruentimmer i et par gamle slæber ind til hende og sagde, at hun skulde have en stor arv, og den vilde hun gjøre fattige mennesker delagtige i. Men hun trængte til lidt at spise og drikke, og der kunde vel og blive råd til lidt brændevin. Ja, så vilde Mariane hente det...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
I forrige tider boede en familie ude i Gjedstedbro, som mest ernærede sig af at røve og plyndre. Det gik så i flere år, de bankede folk og tog deres penge. Så var der en mand vester ude fra, han havde været i Randers en loverdag med al og kom tilbage til Hobro om aftenen. Der kjøber han en stang jærn på en alens længde. De spørger ham om, hvad han vil...
Der kom en gang tyve til Gammelgård om natten. Konen kom bag efter om til os og klagede: A, Gud nåde" mig vel, mine gode ronvædderlåre! De bandt vor hund med ord, og de fik det også gjort ved vor mand, å, Gud nåde mig vel for mine gode ronvædderlåre! Mere kunde hun ikke få sagt. Tyvene havde jo taget fårelårene fra hende. De samme tyve var også omme...
Kylling-Søren og Jens Knob var to mestertyve, der var i kompagni. De var her fra Ry sogn og havde deres bolig nede i Ry Nørreskov. Den var i lighed med de gamle røverkuler, sådan at den var bedækket med løv og mos og med en grøn torv til dække over indgangen. Stedet er kjendeligt endnu. For at få hulen dannet bar de jorden i poser ned i soen. Man ledte...
Cancelliråd Holstein i Dalsgård var en dygtig forhørsdommer, som vi nu skal hore. Der kom et par mandfolk og et kvindfolk og skulde forhøres af ham, og der skulde da imidlertid holdes vagt over dem under deres ophold hos sognefogderne i Hørup, Hinge og Vinderslev, én hvert sted, for at de ikke skulde snakke sammen. Den første dag fik han ikke noget ud af...
Kristen Iversens kone Mette fik tandpine og havde hverken ro nat eller dag. Så havde hun hørt, at der var kommen en mand til Hjørring, der var god til at kurere, og så vilde han ud til ham, men som han gik, spekulerede han på, hvad tittel han skulde give ham. Endelig kom han i tanker om at gå ind og spørge apothekeren derom. Denne vilde have lidt løjer...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Ved bryllupper fik de forst suppe, og så bag efter bergfisk og risengrød. Hvem der ikke havde kniv og gaffel med, de måtte bruge fingrene, for de fik intet af dette udleveret. Der blev lagt et halvt brød hist og her hen ad bordet og så bad de hverandre om at skjære sig et stykke af. Kjodet lå i suppen, og der kom blot nogle skåler med peberodssovs ind....
Hvællbojel er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. Skibojel er 2den eller 3dje...
En ungkarl tjente et sted på Gammel-Estrup gods hos en gårdmand, hvis kone var skyldt for at være meget gjerrig og for ikke at give sine folk ordentlig kost. De havde altid noget ualmindelig simpelt øl. En gang var karlen og pigen til hove på Gammel-Estrup og havde også øl med dem. Da en hel del folk skulde til at spise meldmad, kom denher karl også frem...
