Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Hr. Niels Bentson Curtx var en dygtig, men stræng og noget plat mand. Han prædikede efter gamle folks sigende, så skummet stod ham om munden, og han måtte ofte holde op for at puste og tørre sveden af. Under en pavse så han en gang ud af kirkevinduet og sagde: No trower æ, dæjnens kow wel te å bees. Nogle til løjer, at han under den næste pavse råbte:...
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Øfverste Pegror? var KiHstiansstacls kommandant, men var almindelig hadet. En juleaften bankede det pa hans dør, og to karle kom ind. De bar en stor dragkiste med tre skuffer. De skulde aflevere den her, sagde de. P. vidste ikke af nogen dragkiste at sige, men da karlene var sikre på, at de havde bragt den til det rigtige sted, bad P., om han måtte få...
Hvis der er vilde Fjer i en Hovedpude, da må en Døende ligge og drage hårdt, inden han døer, men det hjælper, når der vendes en Mønnetørv oppe på Huset oven over det Sted, hvor han ligger. Optegnet af Peder Møllersvends Datter efter hans Fortælling.
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
Omtrent 1894 gik der en Kalv i Brande Krat, og den havde Menneskeansigt. Det var den døde Ottosen fra Hjortsballe, som gik igjen og ledte efter sine Penge. Sådan gik da Talen imellem Skolebørnene, og de var bange for at komme i Krattet. Sypige Johanne Nielsen, Gjedsø. Brande S., Nørvang H. Optegnet af S. Pedersen.
En Mand gik en Aften gjennem Gjedsø Hute, og så faldt han og kunde ikke komme op igjen. Hver Gang, han forsøgte at rejse sig, var det, ligesom der var noget, der tog fat i hans Ben og trak, så han ikke kunde komme op. Sådan har han selv fortalt. I Klinken er der tit set noget hvidt Spøgeri. David Johan så det en Nat og kom hjem og var rent fortumlet. Men...
Min Oldefader har fortalt, at der på den Gård i ØsterVamdrup, som Peder Nielsen afstod 1896 til Jens Skovsen, og han så igjen til Sønnen Peder Skovsen, som altså nu har den, en Gang boede en Mand, som hed Hans Hansen. Han skal have udført mange uretfærdige Handlinger ved Markdelingen. En Mand i Byen sagde det til ham i manges Nærværelse og føjede til: »A...
1 Sejldal mellem Logager og Funder Å ligger en Guldkalv. På en Lyngbakke ved Iversdal i Gjedsø Skov ligger tre store Sten i en Hakke fra Nordvest til Sydøst. Der er gravet efter Skatte omkring ved hver af de Sten. P. G. Jensen. Tim S., Vrads H. Optegnet af S. Pedersen.
En Juleaften kom en Mand til et Par fattige Folk. Ja, han kunde godt blive der, men de var kun fattige. Konen slagtede det bedste Lam, de havde, og det spiste de. Ved Nytårstid vilde den fremmede rejse, men beklagede sig over, at han intet havde at betale med. Da han stod i Døren og sagde Farvel, spørger han pludselig: »Det er sandt, havde det Lam ingen...
Så var der endnu en Historie, a skal have fortalt, inden den går mig fra Hænde. Det var om en Bondemand, der havde Kreaturer gående på hans Mark, og så en Hjordedreng til at passe det. Nu var det en Dag, han gik og såede Frø af en bitte Pose, og da han havde afsået, vilde han hen og se til Drengen og Kreaturerne, men da gik han og græd og var harmet, og...
Vilde en ko ikke drikke, lagde man en kniv i vandet, for at den skulde drage koen til truget. Optegnet i Kristiansstad.
Når en ko havde kælvet, skulde man malke på knæ, for at mælken skulde blive god. Optegnet i Kristiansstad.
Hr. Hans Jakobsen kom efter hr. Jens. Om ham findes dette optegnet af M. Jakob Madsen: A« 1596, d. 4. december lod velb. frue Margrete si. Haus Johansens berette for mig ved sin tjener, Anders Henriksen, skriver på Oregård, at Jørgen Ibsen, fordum foged på Ore, og hans hustru Karme havde for tingdom udlagt hr. Hans Jakobsen, sognepræst til Ore kirke, at...
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til...
Til Dejbjærg præstegård hører et temmelig betydeligt areal af jorder, der i forhold til egnens beskaffenhed må kaldes gode. Men en del af denne mark skal ikke være erhvervet på nogen god måde. Der boede en præst her, som hed hr. Jens. Han fik lyst til et par agre, som tilhørte hans nabo, gårdmanden i StoreSkindbjærg. Det var gode rugjorder ligesom hans...
Kristian den Jjerde lå en nat over i Hammargård. Der drømte han, at han anlagde en by omkring Alø i Helgeåen. Byen skulde være en fæstning mod Svenskerne. Om morgenen stod drømtnen endnu tydeligt for ham, og han besluttede at opfylde den og anlagde Kristiansstad, der senere tog luven aldeles fra Wæ, som i sin tid var den største by i denne del af Skåne....
