Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For mindre end fyrre år siden var det endnu skik i Nordfycn, at når et lig blev jordet, fik det en korslagt saks samt en opslået salmebog, som lå oven på saksen, med sig i ligkisten. Lars Frederiksen. Lig i huset.
Man skal vænne hornene til forst at trække i det højre ærme, så bliver de lærenemme. P. K. M.
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
A var nede i præstegården at vaske tillige med en anden kone. De havde eu fremmed dame der i besøg, som skulde rejse, og hun skulde da have noget af sit tøj vasket. Men i vaskniugen bliver der en særk og et skjørt henue af hendes. Det var vi jo kjede af og kunde ikke forstå, hvor det var blevet af. Så siger a til den anden kone: »Skal vi ikke gå ud til...
Der var en præst, der havde en engparcel, som var lige i en runddel, og den skulde slåes én dag. Så skulde Djævelen slå med. Det havde han akkord på, foruden en karl, som præsten sendte derned. Men Fanden havde altid begyndt, uår karlen kom, s:: han måtte gå bag efter, og derfor fik han altid det længste skår, og så blev endelighedeu af det, te karlen...
Når man holder op med at læse, må man ikke lade bogen ligge opslået, da man så glemmer, hvad man har læst. J. A. Jensen, Balle.
Man må ikke lade en bog ligge opslået efter at have læst i den, ti så kommer Fanden og læser i den, til den atter bliver lakket. P. K. Madsen.
I Stadil ved Ringkjøbing havde de en gang en præst, der ejede en Cyprianus. En dag, da præsten var gået i kirke, havde han glemt Cyprianus på sit skrivebord, den lå opslået, og pigen, som skulde gjøre rent i værelset, mens præsten var borte, så den opslagne bog og gav sig til at læse i den, men hun forstod ikke at læse i den, for hun læste sådan, at den...
Min moder hun havde en moster, som tjente degnefolkene i Strandby. En søndag morgen skulde hun have fejet i stuerne og skolen, mens folkene var i kirken, og som hun går og fejer, falder der nogle bøger ned af en hylde. Hun samler op på dem, men så lå der én opslået, og hun så på den, at det var ene røde bogstaver, og der stod på hver side: Læs bedre frem...
En mand i Ralckeby havde Cyprianus, og for at skade en anden mand lagde han bogen på et gangbræt, vedkommende skulde over. Bogen var lagt opslået og vendt mod den side, manden skulde komme fra. Det var nu meningen, at han skulde med foden støde an mod bogen og derved falde og komme til skade; men da han havde fået nys om sagen, tog han bogen op. Han...
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
Det var så strængt et vejr en søndag, da folk var i kirke. Præsten og hans pige blev i kirken tillige med menigheden. Men to mænd dristede dem ud, de var fra Mårup begge to og vilde hjem, men blev forvildede og frøs ihjel. De gik hver sin vej, og den ene blev funden ved en sten noget vesten for kirken, han var af min familie og ligger begravet lige...
Under krigen mellem den svenske kong Albrekt og den danske dronning Margrete havde denne sidste en gang lejret sig med sin ha^r på Gammelsirup hede, et par mil vest for Viborg. Som hun nu der ligger i god ro og mag, får hun pludselig underretning om, at Albrekt rykkede mod hende fra øst. Hun anså det for klogest at undgå slag, og derfor gav hun befaling...
Imellem fiskerbyerne Langerhuse og Knopper er der for nylig fundet et par guldmønter i sandet. Den ene bar årstallet 1592. De er lidt tyndere og mindre end vore tyvekronestykker og lidt blødere. Værdien er antagelig mellem 14 og 15 kroner. På samme sted af stranden er der af og til, så længe man kan mindes, funden guldmønter. Strandboerne kalder disse...
Tæt ved Odense på Stenløse mark er en kilde, hvortil der har knyttet sig den tro, at vandet i den har været helligt st. Hans aften. Derfor har forhen en stor masse mennesker rejst dertil st. Hans aften, for i dens vand at vaske deres sygdomme og bylder, ti der kunde de få lægedom for al deres legems og sjæls brøst. På grund af den store sammenstimlen af...
Der var en præst, som lå for døden. Da ånden var af ham, kom en anden præst til at udtale sig om, at han var ikke værd, han skulde komme i kirkegården, han var ikke bedre værd, end han skulde puttes i et markskjel. Så traf det sig en aften, deu levende præst havde lagt sig lidt på sengen, at da kom der en anden én ind, og det var den døde. Han lagde en...
I Pandrup var en skifting. Han kunde hverken røre arme eller ben, og hyrderne, der vogtede kvæg, gav ham mad. Hans leje om natten var en krybbe, som var opslået i det ene hjørne af stuen, og der lå han tredobbelt. Han blev tredive år, da han døde. Nik. Christensen.
