Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Sebbersund var fiskeriet så svært forhen, at fiskerne ikke regnede penge. Det var ikke sjældent, at en mand tog en tidalerseddel og tændte sin pibe ved. Fiskerne havde så mange sølvkruse og -kander. Da så fiskeriet ophørte, og de ikke var vant til arbejde, sad de på kroen og svirede, og så måtte de tilsidst af med deres sølvkander. Min bedstemoder...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 1015 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
En husmand i Rysling bandt kurve til sognestakler at begraves i. Det kunde en røgter, som tjente i præstegården, ikke lide, han frygtede vel for, at han skulde også blive begravet i én af husmandens kurve. Så ønskede han ondt over hans hoveder, og det gik da også sådan, at husmanden mistede en to, tre af sine hoveder. Han lod nu hans kurvebinden være, og...
Når nedfiskeriet om efteråret ophørte, holdtes krejlegilde. Krejlerne bød fiskerne sammen, hvor der var lejlighed, og man vilde have dem, og der gav de dem skjodding, som bestod i en del drikkevarer. De sad og drak af en solvstob, der kunde tage en pægl, og den stak de ud så længe, til de trillede under bænken. Man siger her om den beskjænkede: Han har...
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
Jens Lund fortæller her fra Egnen: Ovre i Gården (Navnet nævnes ikke) har der også gået noget Skidt, men a ved ikke, om det går der endnu. Imens den gamle Skovhus-Jens tjente der, oplevede han noget. Hans Husbond var en Dag taget ridende til Ålborg, og han vilde ikke komme igjen før om nogle Dage. Så en Aften eller et Par Aftener efter, at han var rejst,...
Som bitte Dreng gik jeg og passede Kreaturer på KnopperEngene. Det var en Gang i Høslættens Tid, da hørte jeg med ét Nødråb noget i Nordvest, og både Karle og Piger i Snesevis hørte det. De smed Høleer og River og Tøjrekøller og løb allesammen efter det over Engene og op i Klitterne. Men da de kom til de yderste af Bjærgene lige ved Stranden og skulde...
Der var en underlig sygdom i Stavad. Først lo de, og så græd de, og så var de for alvor syge, men efter kort tid var de raske igjen. Når Fanden kom der til om natten, så kunde de hore, om han var gal, for så lod det, som én kom, der lammede så hårdt, og det sagde trisk trask. Men var han mild, lød det, som han gik i bladder, og så sagde det slisk slask,...
Den bekjendte degn Stæhr i Sale var oprindelig på latinskolen i Viborg, men af hvad grund han kom der fra, vides ikke. I den tid gik han i den sorte skole og havde der en læremester, som hed Klokker. Der var nogle få af latinskolens elever, som søgte denne Klokker og blev oplært i de sorte kunster. Eu aften efter endt skoletid vilde mesteren traktere...
På gården Bedholm i Jetsmark sogn var der i ældre tid meget med kortspil, nattesæde og andre unoder, som hermed fulgte. En aften, som de sad ved bordet og spillede, medens det gik meget vildt til med banden og sværgen, blev der banket på duren. Efter at én af spillerne havde råbt: »Kom ind!« trådte en fremmed mandsperson ind i stueu, og han kom efter...
Der siges, at når en hakkelscskjærer ikke stryger hakkelsekniven om aftenen, når han er færdig, da vil der om natten blive skåren hakkelse på det sted, hvor skjærekisten har sin plads. En karl havde en gang glemt dette, og ved midnatstid, da han lå og sov, hørte han at der blev skåren hakkelse. "Hvem kan det være?" tænkte han og rejste sig, gik ud i loen...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
I Sønder-Kongerslev præstegård har det heller ikke altid gået rigtigt til. For omtr. 30 år siden var djr præsten Morten Nielsen, som var meget klog. Hau omgikkes med ånder og kunde mane. I udbygningerne blev der om aftenen hørt, at plejlen slog og rensemaskinen gik, men vilde man blive stående og lytte, hørte det op. Når det blev fortalt til Morten...
På Dronningborg ved Randers boede i begyndelsen af forrige århundrede Peter v. Sprechelsen, som ligger begravet i et kapel ved Borup kirke ved Randers. Samme Sprechelsen havde en husholderske, der hed Bodil Stens, og hun var efter sagnet en forfærdelig kvinde. Der siges, at når hun var vred på en af pigerne, lod hun hende løfte låget op på en stor...
På den vestre side af Brattingsborg sø har endnu til for en del år siden ligget en sten, hvorpå stod en mængde skrift med store bogstaver, som ingen kunde læse, og på denne sten brændte jævnlig et lys. To unge karle i byen fik en aften i sinde at viile grave ved stenen, hvor de troede at finde en skat. De kom også så langt, at de fik en vægtstang under...
Det er fortalt som et gammelt sagn, at Torsager kirketårn oprindelig har været brugt til krudtkammer. Sandsynligvis har det været et vagttårn imod sørøvere, og da sejladsen ophørte, idet den gamle fjordarm groede til, fik tårnet en anden bestemmelse. jakob jørgensen, torsager.
da.etk.DS_03_0_00462
Nu afdøde gårdmand Lars Kristensen her af byen blev en nat vækket tillige med hans kone ved, at der kom et rammel op ad stenbroen, som om nogen kjørte med eu hel del jærnskrainl eri på en trillebor. Da tummelen ophørte, kom der tre stærke slag på fremmersdoren, og angst spurgte konen: «Hv°d var dog det, fa'r?» Han rejste sig op og gik ud for at se efter,...
