Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vorherre skød et Barn omkuld ved at sætte et Par Fingre ind i Lænden af det. Det gjorde han, for at det ikke skulde løbe fra sin Moder. Siden den Tid kan spæde Børn ikke gå. Marie Jensdatter, Jerup Hede.
Lidt østen for Knudhus i Ulfborg ligger der en Høj, som kaldes Knudhøj, og Huset har Navn efter den. Den Høj har en Gang været ret anselig, men der er gravet meget i den, skjøndt den endnu ikke så nær er gjennemkastet. Der fortælles, at der er gjemt en Skat i den, og nogle Karle vilde en Gang prøve på at finde denne. De tog naturligvis stiltiende fat på...
I Rybjærg er en Gård, som kaldes Rybjærggård. Manden der kom i Tanker om at bygge et nyt Fæhus, og da han manglede Jord til at fylde op med, tog han af en Høj, som lå lidt syd for Gården. Da han fik Huset færdigt og Køerne derind, skete det hver Aften, når Pigerne kom ind for at malke, at de blev tagne ligesom med usynlige Hænder og smidt omkuld. Det var...
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
Else Madsdatter af As er stærkt af den formening, at hendes gjenbo, Niels Bødker, kan stå i hans dør og blæse hende omkuld, som hun går på sit stuegulv. Da hun for flere år siden hentede en klog mand til sin længe syge datter, tog hun med flere det med den forsikring, at ene og alene noget, som var kastet for hende, kunde være skyld i en sygdom, som han...
da.etk.DS_07_0_01302
En dag havde min fader været i Vejle og red hjem om aftenen sent med en løs hest ved siden. Denne sidste var gammel og kunde ikke rejse sig selv, når den lå ned. Da han kom i den mørke allé, der går fra vejen op til gården, vilde hestene på én gang ikke et skridt længere. Han vilde drive dem af sted, men så kom der noget og kastede både ham og hestene...
Jeg tjente et par år på Skårupgård og hørte da, hvordan det spøgte der. Det var særlig i kjøkkenet og altid ved juletid. Vi lå i et kammer ved siden af og kunde da høre, hvordan det rumsterede der ude. Det første år var det, som noget slæbte omkring, og som nogle katte rev med deres kløer på brændekurven. Det andet år begyndte det med tummel på loftet og...
Mens a var ung, kom a til at tjene præsten i Fjellerup. Der fortaltes af, at der var spøgeri der i gården, men a fornam ikke til noget i længere tid. Da træffer det en dag, at mig og en anden karl skulde til at sætte noget træ i favn, og så flyttede vi hundens fjælehus hen i en krog. Da vi stod der, sagde karlen: "Nu skal du huske det med mig, at vi får...
En aften siger en karl til mig, om a vil ikke med over til Egebjærg, og vi følges da ad. Omsider skal vi til at hjem, og vi følges da om ved blegehaven, der er ved Hostrup hovedgård. Der får karlen syn på et fruentimmer. "Det er nok stuepigen," siger han, "der er omme efter noget på bleg. Hold bi", siger han, "så kan vi følges ad!" Så kommer hun hen og...
I en gård, der hører til Stenmagle, var konen død. Kort efter hendes begravelse blev der sådan en aliarm hver aften, når det var blevet mørkt, så at folkene ikke vidste, hvor de skulde stedes, hundene hylede, som om der var noget efter dem. Da blev enkemanden utålmodig en aften og gik rundt omkring gården, ledsaget af sin store lænkehund. Pludselig blev...
Det var nu her i byen og især i denher gård, det var slemt med spøgeri, for her kommer al ting igjennem, da der går en alfar vej gjennem gården. Her kommer jo både ligskarer og brudeskarer fra Risgård by. Det traf somme tider, te når en karl skulde ud at give øgene om aftenen, så blev han rendt omkuld. Vi havde et gammelt vognhus eller udskud i laden,...
Min moders fader var degn i Resen. Han gik somme tider i by om aftenen, og en aften han kommer hjem, er han ret ilde tilredt for at se på både i krop og klæder og ude af sig selv på den måde, at han snart ikke kunde gjøre rede for, hvordan han var kommen af sted. Om morgenen, da han kom til sig selv, fortalte han, at han havde fulgt en vej et stød, og...
På en ejendomsgård, nu tilhørende husmand Niels Fisker i Kolby, stod i gamle dage en bondegård, bvis ejer var meget rig, idet ban foruden sin gård ejede flere skibe i søen og møller på bakken. Men hans stolthed var især et par dejlige beste, som ban endog gik ud og beundrede om natten. Tillige var ban meget overmodig og kunde om søndagen stå uden for...
Lidt osten for Knudehus i Ulfborg ligger der en høj som kaldes Knudehø), og huset har navn efter den. Den høj har en gang været ret anselig, men der er gravet meget i den, skjøndt den endnu ikke så nær er gjennemkastet. Der fortælles, at der er gjemt en skat i den, og nogle karle vilde prøve på at finde denne. De vedblev at grave, til de kunde se randen...
En dreng tjente hos præsten i Vilslev, han var oppe fra Farup mark. Så havde han været utro, og da gav avlskarlen ham en revselse. Han lob da hjem til moderen og klagede, og nu sendte hun en hvirvelstorm ind over præstegården, der blæste den øsllige og en del af den sydlige længe omkuld. Hun var nemlig anset for en heks. Mærkeligt nok blæste atter et...
Hvor nu No skole ligger, stod en gang No kirke. Mens kirken stod, var hr. Jens Christensen Gjødstrup præst i He og No sogne. Der fortælles, at samme præst var en dygtig spillemand, hvorfor han var en velset gjæst på Volbjærg, hvor han ofte kom. Han fik ved herremandens hjælp lov til, at No kirke måtte nedbrydes og bygges til He kirke, på gi und af, at...
En gang var både Per Tælling og flere ude på fjorden på is ved deres heltgarn. Nå, så står lygtemanden et sted der på land, og så vilde Per Tælling jo til at flytte ham, og så flyttede han ham over på Vordebjcerg. Det lystrede ham godt nok. Så flyttede ban ham over til Lynderupgård. «Stræb nu og lys op for mig, te a kan se ogrede mit ned, te Dævlen skal...
En aften, som der holdtes begravelse i en stor gård, fulgtes en gammel synsk mand med to unge piger på vejen, der fra kirkegården forte til den gård, hvorfra manden var begravet om middagen. Som de gik allerbedst, greb manden fat :, pigerne og sagde, de skulde holde sig på siden at vejen, ellers faldt de omkuld, ti nu kom der vare. Den ene af dem blev...
En mand i Klojing, Norre-Logum, modte en ligskare, men han blev kastet omkuld og kunde ikke rejse sig, hele skaren var passeret over ham, og for ham at mærke var det, som en flok gjæs gik langs hen ad ham. j.v. N., Ramten.
Vi havde en karl, der en aften kom imod en ligskare. Han stumlede lige så såre, men omsider måtte han helt omkuld. Da havde de gået over ham med kisten, for han fulgte jo vejen. Dem, der kan se det, de passer jo på at gå af vejen for det. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
