Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
21 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: oftest
Aksisen for kvæg, som blev ført fra landet ind til byerne, var usædvanlig høj. Som følge deraf forsøgte slagterne stadig at smugle kvæg ind om natten. Enhver, som kom forbi boden ved nattetid, havde ordre til at kalde på betjenten, som for det meste sov. Kunde han ikke få betjenten kaldt op, skulde han skrive på porten, hvad han havde at fortolde, og så...
da.etk.JAT_05_0_00402
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
I Føvling gik en flok koner sammen ved fastelavnstider og stjal fra de andre koner. Nogle gik ind og snakkede med folkene, og andre gik ind og stjal af røgkammeret fårelår og pølser o. s. v. Det hele blev så samlet, og når de vilde have det igjen, skulde de gjøre et lille gilde. Det holdtes oftest i hjemmene og var ledsaget af dands, når der var plads....
Sengestederne var som oftest alkover med forliK'iiL-' at' blåt lærred, eller også var der trælåger. l'a bunden af >• nystedet satte man fastbundne lyngknipper sa tæt ved hverandre som mulig, og ovenpå dem bredtes sengehalmen. Det er ret rimeligt, at en sådan sengebund kunde være et yndet opholdssted for snoge. j. v. N., Hamten.
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
da.etk.JAT_02_0_00244
Går vinden med solen fra sonden til sydvest eller i nord og om i nordost, da går den som oftest langsom og temmelig regelmæssig rundt. Begynder det med uvejr, ender det med klart vejr, drejer vinden sig den modsatte vej, sker det hurtigt og med store spring og forandrer sig til det værre.
da.etk.JAT_01_0_01651
marts kaldes Gjertrud Fojtens, fordi man som oftest har et forrygende snefog den dag, den 21. kommer Benediktus og henter hende med et lignende vejr, men så skal det også være forbi med vinteren den gang. Chr. Weiss.
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
da.etk.JAT_01_0_00075
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
da.etk.JAH_06_0_00950
Som bekjendt har mange af klitbakkerne navne. Disse navne stammer som oftest fra gammel tid, en del af navnenes oprindelse kjender man, og jeg skal her meddele noget af det, jeg mindes derom. En bakke har navnet Russerbakken. Dette er dog ikke så ældgammelt, da det kommer af, at et russisk orlogsskib en gang strandede der og hele besætningen, 900 mand,...
da.etk.JAH_05_0_00750
Bindebreve sendes enten de 4 tamperdage eller 1ste april eller vedkommendes navnedag. Der gives to slags. Dels sådanne, hvori er en silketråd, hvorpå er slået flere knuder så fast, at der hører stor kunst til at løse dem, og for at gjøre det næsten umuligt, er enderne af trådene som oftest forseglede til brevet. Dels sådanne, hvori er indflettet en gåde....
da.etk.JAH_04_0_00113
Det skete sjælden i de tider, at en pige blev besovet, men skete det, måtte karl og pige op til herremanden, og han kom så i hundehullet, og hun stod skrifte eller kom i gabestokken. Som oftest drev herremanden dem til at gifte sig. Karlen kunde også få den spanske kappe på. der bestod af en tønde, han stod inden i, blot med hovedet oven over. Han kunde...
da.etk.JAH_02_0_00182
En meget dygtig klog Mand skal Hans Jessen fra Bravrup i Nærheden af Tinglev have været. Han har endnu virket 1850—60. Når en Mand vilde have Råd for sin Besætning, der var forhekset, fik han som oftest Pakker, hvoraf han skulde lægge én over hver Stalddør, og mærkeligt nok fik han altid, netop så mange Pakker, som der var Døre i Stalden, skjønt Hans...
I Abild boede der i det 18de Århundrede en Præst, hvis Kone var lam, idet hendes ene Fod var vanskabt. Når hun vilde i Byen, som oftest over til sin Søster, der boede i Nærheden, bar Tjenestekarlen hende på Byggen. Søsteren hed Fru Goerdes, og hendes Gravsten findes endnu på Abild Kirkegård, og Tjenestekarlen hed Hans Peter Hansen, det var Karsten...
da.etk.DSnr_04_0_00565
Kliplev Marked er meget berømt fra gammel Tid; før var det meget mere bekjendt end nu. Der var et Aflukke inde i Kirken, hvor der stod en Guldkalv, og den kom Folk til langvejs fra, når de havde syge Kreaturer for at få Råd for dem. Som oftest blev der handlet, når Folk kom sammen, og disse Sammenkomster dannede Grundlaget for Kliplev Marked. Kliplev S.,...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Den gamle præst i Bedding, Rosendal, der var der før Broch, havde gået i den sorte skole. Han kunde derfor vise igjen. Men da han var den sidste, der kom ud af skolen, skulde han høre den Slemme til. Så gjorde han den akkord med ham for at blive fri, at han aldrig måtte stå op og trække i sine klæder, uden der var lys på bordet. Han kom ude fra alheden...
da.etk.DS_06_0_00077
Forhen var der to ridderborge i Kragelund, den største var Refshale og beboedes af ridder Ulrik Volfhagen, den anden vat Hjøllund, og her boede ridder Krøkke. Disse to herrer lå i stadig strid med hinanden, og når de om søndagen drog til bedehuset i Engesvang, kunde de ikke lide at se hinanden, hvorfor der var sat en mur op imellem dem. De lå også oftest...
da.etk.DS_03_0_01306
Nu afdøde gårdmand Lars Kristensen her af byen blev en nat vækket tillige med hans kone ved, at der kom et rammel op ad stenbroen, som om nogen kjørte med eu hel del jærnskrainl eri på en trillebor. Da tummelen ophørte, kom der tre stærke slag på fremmersdoren, og angst spurgte konen: «Hv°d var dog det, fa'r?» Han rejste sig op og gik ud for at se efter,...
da.etk.DS_02_H_00415
3