Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en ko ej bliver med kalv. Mærker man i tide, at hun vægrer sig for tyren, gives hende et lod hampefro, et kvintin safran og lidt krusemynte, kogt på en potte vand, afsiet og afkjølet. Eller et lod børfro på en pægl krusemyntevand, som frasies og blandes i en halv pot nymalket mælk, da hun derefter gjærne plejer at lobe. M. Grøntoft.
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
Til bojeler i Vesteregyien fik man forhen æggeost. Nymalket mælk og æg blev pisket sammen og så lagt op i et større antal skåler. Når massen var stivnet, vendtes skålerne om på et større fladt fad, og dette bødes da om til gjæsterne, når tiden kom. Lærer Olesen, N.-Bork.
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
Det var mit Ærende, at jeg vilde skrive om noget, jeg havde forglemt i Historien, og det var, te æ Kuen hun slot æ Tywwfenger mæ sød Mjælk, få dænd kund et blyw slot mæ andt. Sød mælk o: avflåt mjælk, ikke nymalket mælk. Sottrup S., Sønderborg A. Cæcilie Andresen, Snogbæk.
I Vole-Højgård boede mine Bedsteforældre Gamle-Svend og Gamle-Ane. Han var ikke nogen dygtig Landmand, og fik kun lidt ud af Jorden, der var på op imod hundrede Tønder Land Mark og Mose, men så kjørte han af og til ud på Pottehandelen. Han kjørte helt ned til Skive, og når han ikke rigtig kunde få Handelen til at gå, tog han gamle Potter eller Potteskår...
I Nørre-Nissum Kirkebakke ligger en Lindorm, der stadig vogser. Når den bliver så stor, at den kan nå om Kirken og sætte Halen i Munden, rejser den sig for at vælte den. I de samme Dage fødes en Tyrkalv, som bliver opfødt med nymalket Mælk i syv År, og den skal så gå imod Ormen. Lærer Andersen, Vorbasse.
Der er en Dal her nede ved Hadsund, de kalder Linddalen, og der har været en Lindorm. Den Lindorm snoede sig tre Gange omkring en Kirke, så Folk kunde ikke komme i den. Så blev Beboerne enige om at lægge dem en Tyrkalv til, og den skulde have nymalket Mælk i tre År. Derefter trak de ham op på Kirkegården, og han går imod Lindormen, men kan ikke magte...
Der var en Lindorm i Hjerk Præstegårds Bakke, og så fødte de en Tyr op med ene nymalket Mælk, og den splittede Lindormen ad. Maren Primdal, Navtrup.
Min Fader tjente i en Præstegård i Karlum, og der havde de sådan en gammeldags stor Sal, som kun blev fejet hver Løverdag. Derefter blev der strøet frisk Sand der inde, og så blev Døren lukket af, og aldrig nogen kom så derind for Søndag Morgen, men så opholdt Familien sig også der inde om Søndagen. De havde dog aldrig noget for at have strøet det kjønne...
Man må ikke gå med nymalket mælk over gården, uden at den er tilhyllet med forklædet. Åsted.
Gulsot helbredes ved efter solnedgang at gå hjemme fra op på kirkegården, stiltiende skrabe mos af en af de nordre sten på kirken og så atter stiltiende gå hjem. Derpå koges mosset i nymalket, usiet mælk og drikkes. Det hjælper straks. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01912
Ryumgård var i gamle dage en langt anseligere gård end nu, var prydet med kobbertage og havde et anseligt gods. Der boede en mand, som optoges i adelsstanden og blev gift, men ægteskabet var ulykkeligt, og konen indgik forbindelse med herremanden på Vedø. Vilster på Ryomgård blev lidt efter lidt mere i vejen for de to, og så indespærrede de ham i et...
Beboerne i Kloborg ønskede at få en kirke ligesom andre i landet og anholdt derfor hos deres herremand om at give dem midler dertil, men han var uvillig og bortviste dem med hårdhed og skal have sagt, at de lige så vel kunde dyrke deres gud i bjærgmandens hule, som de kunde, hvis de fik en kostbar kirkebygning. De skal da have vendt bedrøvet hjem og set...
Under Brande kirke skal der ligge en lindorm, som skal vælte den, når den bliver så stor, at den kan nå tre gange om kirken. Mon syd for kirken i Lund bakke skal der være en kjedel fuld af penge, hvorfor man kan bygge den op igjen. Men disse penge findes ikke, inden der opfedes to kalve, én i Lille-Langkjær og én i Sandfuldbjcerge, med nymalket mælk og...
Om Funder kirke skal der i sin tid have været en lindorm, der var så lang, at den næsten kunde omslynge hele kirken. Folk så med skræk, hvor stærkt den voksede, ti efter ældgammel spådom vilde den vælte kirken, så snart den blev så stor, at den kunde bide sig selv i halen. I denne nød henvendte beboerne sig til en gammel klog mand, som gav dem råd: Den...
Om Ydby kirke havde der snoet sig en lindorm, E. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. II. 13 som var så lang, at hovedet lå ved den ene side af kirkemuren, og halen ved den anden. På én gang kunde den æde en hest og en ko, og den slugte alle dem, der kom i nærheden. Da nu folk ikke kunde komme i kirke for den, fødte de en tyrekalv op, og folk fra...
Lindknud kirke har fået navn efter en lindorm, der gik og åd de dode af gravene og var så forfærdelig stor, at folk ikke kunde komme ad kirken for den. Den lå oppe på loftetog var en forfærdelig prygl, som de ikke kunde komme af med, og skyde den kunde de heller ikke. Så blev der lært dem det råd, at de skulde dræje en tyrekalv op i tre år, og den skulde...
I Norre-Nissum kirke, fortælles der, levede en gang en lindorm, der grov ligene op på kirkegården, og ingen kunde komme op til kirken for den. Folkene der i omegnen blev da kjendt det råd, at en tyrekalv med en vis kulor og visse mærker skulde opfostres med nymalket mælk i tre år, hvilkat en pige skulde give den, og den måtte ingen andre folk få at se;...
I Hvidbjcerg kirke på Tyholm var der en gang en lindorm, og når den blev så stor, at den kunde nå rundt om kirken, troede man, at denne vilde blive væltet. Det gjaldt da om at få den slået ihjel. Men der var ingen, som turde binde sig ved den. Så kom de i tanker om at lægge en tyrekalv til, og opfostre den med nymalket mælk i tre år. Folkene i Hvidbjærg...
