Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Provst Hammers Tid var der Nisser i Kolby Præstegård. Min Hjemmelsmand så ham tit siddende grinende under Bryntaget (Tagskjæget), især når en Ko kælvede, eller der var noget andet lignende på Færde. Han stod altid på en god Fod med Nis, der nok skulde sørge for at fodre de Heste, som Karlen brugte, så han behøvede ikke at våge for at passe dem. En...
Ude i Enhøj på Urlev Mark der boede en Trold ved Navn Find. Da så Kirken blev bygget, og de ringede med Klokkerne i den, blev han ærgerlig over det, og så prøvede han først på at slå Sten efter den for at slå den ned, men det må jo have mislykkedes for ham, og han besluttede da at flytte bort og drog så til Norge. En Skipper fra Horsens, der var i Bergen...
En Brud kom fra Norge og skulde vies her i Bjærgby Kirke. Da hun kjørte derfra, blev Krandsen, som hun havde på Hovedet fra Norge, reven af Hovedet på hende ved Bruderhøj lige nord for Bjærgby Kirke. Kristen Pedersen, Bjærgby.
I min fødegård, Norge i Kjetrup, skulde der for få år siden opføres en ny lade. De havde haft uheld i gården med kreaturer og vidste ikke andet råd til at få det stilt, end så nedg'-ov de levende en gammel hest inde i den uye bygning. De fik den dajet derhen, fik den skudt ned i hullet og kastede så jord på dm, indtil den var begravet. Kristian...
Når en ko ikke kan få kairen, skal man give den et bugorrneskind ind eller i alt fald ni led, så skal kalven nok vende sig ret for fødsel. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
flugormebråden kan ikke forgjøres. Man har sat den i enden af stjærten eller kjærnestaven. Først borede man jo et hul, Og så satte man en tol for. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Der er en gård i Astrup, der hedder Torne. Den gamle Kristen Torne, der var den nuværende kones bedstefader, han kunde huske, at en kone rejste til Norge med ulve, og den heks tog sig på at gjøre det for at fri de andre hekse fra at blive brændt. Siden er der da heller ingen hekse bleven brændt her i landet. Han sagde til hende, da de mødtes: "Goddag,...
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
En kjælling, formodentlig fra Tværsted. var berygtet for at kunne noget mere end hendes Fadervor, og en vinter, det var strængt vejr og dygtig med is, betalte de hende nogle penge, for at hun skulde skille dem af med ulvene. Så samlede hun dem og red over til Norge med dem på is. Hun samlede dem i Remmene, for der havde de jo deres tilhold. Peder Krist....
En heks skulde brændes, men når hun kunde sanke alle ulvene og rejse af Danmark med, måtte hun have lov at være i fred. Så koblede hun dem og rejste over til Norge med dem, og hun red på den forreste over havet. Der er de endnu, og vi er skilt ved dem. Johanne Marie Kristensdatter, Krathuset, Søheden.
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
A tjente engang længere vester i Vester-Hjermitslev. De havde hobjærgningsfolk selve st. Hans dag, og de skulde ned ad engene. Dér mødte de en ukonfirmeret dreng, og så siger de til ham: »Har du været i Norge i nat?« Det må han vel have sagt ja til, for så kom Morten Bruses koue løbende og overskjældte dem for alt det, der led var, at de vilde have...
I sådan en pæn bondegård i Mov sogn havde de ikke uden en eneste søn, og så havde de en karl. Karlen så så arm og så ussel ud, men sønnen var helt god at se til. »Det sætter mig i forundring«, siger sønnen, »sådan som du ser ud, så foiarmet og forsult, dersom a fik fode som du, så kuude a rele blive fed. Du kan bare bytte med mig og ligge i min seng i...
Her henne i de nørre byer var en kjælling, hun smurte hendes ovnsrafte og red på. Så havde hun pyntet en tagkjærv ud og lagt ved siden af manden så længe. Der lå en stakelsmand ude i deres bryggers og hørte, hvad hun sagde til ovnsraften, og så, hvordan hun smurte den af en krukke, og hvor hun satte den igjen. Da hun nu sagde: "Ingen steder imod, men...
Heksene rider ikke på kosteskaft, men på ovnrage til Trondhjem. En pige tjente en gang ved en heks. Så Voldborg aften havde hun nogen olje i en krukke, og så sætter huu sig skrævs over rågen ude i kjøkkenet og smører rågen og siger: »Før mig over krat og skov til Trondhjem i Norge.« Dermed foer hun jo afsted op gjennem skorstenen og Pokker i vold. Så ser...
Der var en mand, der havde to piger, som var hekse. Han mærkede nok, at de somme tider var borte, og kunde ikke forstå, hvor de var henne, da døren var låset eg lukket. Han tog sig så for at passe dem op én aften efter en anden aften, men uden udbytte. Så var det da endelig en aften, han passede dem op, da de vilde af sted. De tog hver en ovnsrafte, og...
Voldborg aften gik en kone ud i hendes kjokken og fik fat i noget salve, som hun smurte sig med, og så sagde hun: »Over de bakker og over de bjærge og til Trolds kirke i Norge.« Der skulde hun jo hen at kjærne smør. Det hørte nu karlen, og så gik han også hen og smurte sig, men han sagde fejl, for nu kom det til at lyde: »Under de bakker og under de...
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
