Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Gunderupgårds lade skal være hugget i Norge. Men så blev mesteren og mestersvenden uens, og så hug svenden alle numrene galt på træet. Da mesteren nu var rejst her over for at sætte den op, kunde han ikke, og måtte have bud efter svenden alligevel. Det stod nok hårdt at få ham til at rejse herned, men han kom da, og så samlede han laden. Det kan ses på...
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Når de havde tækket en floo (o: flade) i år, kunde de næste forår brække det af igjen og skjære det i hakkelse til øgene, når de kom i foderbetryk. Kristian Kristensen Norge, Gjøtrup.
Der var to fiskere fra Tyboron, der blev uklar, da de kom i land, og så tråd den ene den andens kurv i stykker. Han gik så op til Vestervig Kloster og mældte ham til Peder Nielsen. Så satte han ham i polsk buk. Det var om torsdagen, men om sondagen, da præsten kom i kirken, kunde han ikke forrette tjeuesten for gråd og jammer af ham, der sad i bukken....
Aggersborg sogns karle var blevne enige om at gjøre ondt ved Mads Speitzer på Aggersborggård. En aften traf de ham ved kirkegårdsdiget og tog ham så, lagde hans ene hånd på en sten, tog en anden sten og slog den så i gras. Forvalteren så det, og så fik de fat på en af karlene, som han havde gjenkjendt, og fik ham arresteret hjemme i gården. De andre...
Når de i en vanskelig høst gik og vendte kornet på marken og havde håb om at få det ind, gik de og kikkede efter, om buddrengen ikke kom ridende. Korn han, sagde de: "Ja, så skal vi af sted igjen". Så lå det der og I "lev vådt og sort og groede for dem. Kristian Kristensen Norge, Gjotrnp.
32 Når hovbønderne fra Agård mødte på Sop-Eng for at slå, havde hver karl en ridehest med, og når så slætten havde ende, skulde de Først have et lille dandsegilde der på engen og havde altså sørget for at få musikanter til det. Dernæst skulde karlene op at ride, hver på sin hest, og ride ind til Fjerritslev. Alle vognene med de andre slåfolk og piger...
Her ude i Lindum var ulvene så slemme i skoven og vilde komme ud og bide både fæhoveder og får. De havde en gammel hjorde, Lavst Hjorde, og når folk kom i tide om morgenen med fårene og drev dem til ham, sa skulde han nok svare til dem; det kunde være det samme, enten fårene kom hjem om aftenen eller ikke, ingen ulv tog dem, og de kunde begå dem...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
På Øland var ulvene så slemme. Tre mænd enedes om at lave en ulvegrav med en klap over, og så satte de i fællesskab en gås på klappen. Hen på natten kom en gammel kjælling og vilde tage gåsen, men hun faldt selv i graven. Siden kaldte de hende An' Ulv. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Den bakkerække, der nu kaldes Rødhus Remmer, kaldtes forhen Helmisbjærgene, og der har de fundet mange helraisben, så der er vel i pestens tid bleven begravet en hel del heste. Der har nemlig også været kvægpest her, og næsten alle høvderne dode. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
Hver hølekarl fik en pot brændevin og sin messingstob at hælde det op i. Ved måltiderne havde hver sit krus, og det stod ved hver sin meldmad på bordet, når han kom ind. Det krusfuld var deres mål, og vilde de have mere, måtte de drikke af fælleskanden, en stor træstob med låg i og hængsler, der stod midt på bordet. På store gårde var der 2 stobe....
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
En hyrdepige kunde gå i marken med to store rugmeldmader og dertil blot have et halvt hårdkogt æg. Så spiste hun det til den sidste bid. Fovlum, Himmerl. Kristian Kiistensen Norge, Gjøtrup.
Ved et grandestævne i Ullits var Halkjærmanden til stede. Han var en stor spilopmager. De tilstedeværende kom op at skjændes. og til sidst til at slås. Da striden var på det højeste, gik Jens Halkjær ud i kålgården, tog en bistok, kom ind med den og satte den på bordet, klappede i hænderne og sagde: Munter, karle! Så hørte både deres slåsen og deres...
I min Hjemegn, Hvejsel, kj endte man i min Barndom (for 80 År siden) intet som helst til, at Hegsene red til Bloksbjærg, alle den Egns Hegse red den Gang til Troms Kirke i Norge. Opt. af Seminarieforst. Martin Kristensen, forhen Gjedved nu Glud. Hvejsel S., Nørvang H.
Min Morbroder, Kristian i Knolde, fortalte, at de var to Drenge på en 15, 16 År, der tjente i Torstedlund, og vilde ud St. Hans Aften og se på Hegsene, der red til Troms Kirke i Norge på Ovnrafter. De vilde også se dem kjærne ved et Væld, der var vesten for Årestrup, for der skulde de samles og så kjærne, inden de tog te'n. Men så skulde de her Drenge jo...
En Mand fra Hesselager, der hed Hans, var med i Krigen 1814, da vi sloges med Svenskerne. Så var han kommen op til Norge, og der var sådan en Pokkers kjøn Pige, som han fik Lyst til. Men hun kunde nu mere end hendes Fadervor, og så siger hun til ham, at han var allerede gift. Men det siger han nej til, det var han ikke. Jo han var, og hun skulde vise ham...
En Mand stod i hans Gård og smurte hans Vogn det var oppe i Norge i Siden af et Fjæld eller Bjærg. Da kommer der en ung Mand løbende gjennem Gården. »Hvad løber du efter?« siger Bonden. Han havde ikke Tid til at svare andet end: »Det kommer ikke dig ved,« og han bliver ved at løbe. »Ja stands lidt,« råber Bonden, »det kunde være, jeg kunde hjælpe dig.«...
Pastor Leganger i Herfølge var født i Norge, og han havde Cyprianus og var meget klog. En Søndag han var i Sædder at forrette Tjenesten, havde hans lille 12 Års Søn Gunnar fået fat i den Bog og gav sig til at læse i den, og så læste han Stuen fuld af Smådjævle. Allerbedst som Faderen stod i Sædder Kirke og prædikede, så mærkede han, det var galt fat og...
