Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en stor gård i det nordvestlige Jylland boede for mange år siden en røgter, som folk mente omgikkes meget med hegseri. For at få vished derom klædte et par unge karle sig på om sankt-Hansaften lidt før midnat og trak derpå deres skjorter oven over deres klæder og gik ind i røgterens kammer og spurgte ham, om han vilde ride med til hegsemøde på...
En fjerdingvej vesten for Galten tæt ved vejen imellem Galten og Låsby er der et vældhul, hvor vandet stadig vælder op. Det kaldes Taterhullet, og der er en Tater bleven kvæld eller skåren ihjel, for det han havde forædt sig i hvedegrød, og det havde han gjort, for at han kunde få ende på hans pine. Det var hans fæller, der gjorde det, og de sagde: Durk...
I Vodder Sogn på Gånsager Mark har der været en Herregård, der hed Holbæk. Der er endnu noget Mark, som kaldes Holbæk Mark, og noget af det hører til den østre Del af Vodder Byes Mark, og noget til den vestre Del af Gånsager. Hver Gård i de to Byer har et Stykke Holbækgård, og disse Stykker var fri for Landgilde. Gården har vist ligget på den...
Der var en slem Mand på Herningsholm, han hed Rimskat, og han er for Resten aftegnet på Væggen oppe på anden Sal i den nordvestlige Stue. Så havde han en Datter, der var bleven frugtsommelig ved en Karl på Gården, og så murede han hende inde. Der siges også, at han skød hende, og det passer vist også, for den Gang de rev den gamle Kirke i Herning ned, da...
Igjennem Dalen ved Elling går et lille Vandløb, som i gamle Dage har været meget større. Man ser endnu tydelig to Dæmninger, som har dannet en Vej over Dalen, hvilken Vej så har gået videre mod Nordvest. Gamle Folk fortæller, at her har været en meget benyttet Skovvej, som Folk fra den træfattige Vesteregn færdedes på fra Skovene her omkring Silkeborg og...
Oven i Hjælpensbjærg på den nordvestlige Side er en Brønd, som der var Lægedom ved, alt det, der blev vasket i den, det kom sig. Folk kom langvejs fra for at blive hjulpne der. Så var der en Mand. der havde, et Par skabede Heste, og han vidste nok, hvad Kraft Vandet havde og rejste derop og vaskede Hestene i det. De kom sig. men så mistede Vandet sin...
På Haugård tjente en Gang to Karle, som var blevne skilagtige, og de kom overens om, at deres Trætte skulde afgjøres næste Søndag. Da Dagen kom, blev den ene Karl hjemme og stenede en Høle, men den anden Karl gik i Kirken og hørte Guds Ord. De mødtes derefter ved det nordvestlige Hjørne af Havgårds Lade og prøvede Kræfter, og den Karl, der gik i Kirke,...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
I det nordvestlige hjørne af Egitslevmagle sogn ligger herregården Lyngbygård. Før har her ligget en bondeby, hvori der var tolv gårde, som hver havde én af de tolv marker, der nu hører til herregården. Disse mænd var så stolte og rige, at de regnede ingen af deres nabobyes mænd for noget. En gang gav de en ansøgning ind til kongen, om de måtte sætte...
Den nordvestlige udgang her af Nordby kaldes Maren Finds led, det nordlige Nordens led, det østlige Pusleddet, og det sydostlige Østerled, det sydvestlige Vester-Vangeled. Hovedindgangen til byen er for sønden og kaldes Søndenbys led. Af gadenavne i Nordby har vi Hæddelis gyde i det nordostlige parti. Fra midten af byen østpå går Lysegyden. I den...
da.etk.DS_03_0_01503
En gang skulde der bygges en ny lade til herregården Kjærsgård i det nordvestlige Fyen. Bygmesteren snittede da først alle tappene til at samle træværket med og tilbød, at hvis der manglede en eneste tap eller var én for mange, vilde han ingen ting have for sit arbejde. Da laden var færdig, manglede der alligevel en tap, hvorover bygmesteren blev så...
I det nordvestlige hjørne af Vorgod sogn på en høj hede, kaldet Solsø hede, ligger en lille sø uden til- eller afløb. Der har i gamle dage ligget en gård, hvis beboere stadig var i klammeri med sognepræsten og var nok også forfærdelig ugudelige. En gang havde de i vedkommende gård slagtet et svin . . . tog sengklæderne til side og ovcrlo præsten, så det...
Fra Mariager kirkegård norden for kirken fra pladsen, hvor nonneklosteret skal have stået, skal der gå en løngang under fjorden over til Ovegård, ... og Visborggård. Ved denne sidste g kunde der kjøres op af løngangen. Ved i året 1855 at kaste en grav på denne plads stødte man på en meget tyk mur af kampesten, som var så stærk, at den næppe kunde brydes....
På en mark ved herregården Ærholm, Fyen, har fra umindelige tider stået et træskur, der kaldes Trøstløs kirke. Der boede en gang en mand på Ærholm, der hver dag, det første han stod op, kastede et blik over markerne til Rørup kirke. Medens han en gang var på en rejse, spillede fruen ham et puds. Nogle tusend alen fra gården rejste hun et skur, der så ud...
I det nordvestlige hjørne af Brovst kirkegård står i diget lige ved stenten en meget stor kampesten med fem huller i. Denne sten blev udslynget fra kjæmper i Torslev (eller undertiden nævnt Atrup) bakker mod Brovst kirke, men stenen nåede kun til grændsen af den indviede jord og gjorde da ingen skade. c. wad. Da Christian den ottende som kronprins...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
På marken nord for Jandrup ligger to høje, hvori der har været bjærgmænd. Den ene kaldes Lerpotshøj, fordi den ligger i et stykke fællesjord, hvor der er lerpytter. Den anden kaldes Påhøj. To mænd gravede en gang efter skatte i Lerpotshøj. Jandrup by i lys lue. Så sprang der to vildsvin ud af højen. Menende, at vildsvinene også var værd at tage med, og...
På bakkerne på den nordvestlige del af Fur ligger to høje, der kaldes Smecljehøjene. En gang hændte det sig, at en husmandskone fra Debel by stod og slog lyng i nærheden af disse høje. Da det så blev middag, lagde hun sig ved den ene høj for at tage sig en lille hvile, mens hun spiste sin meldmad. Hun hørte da til sin forskrækkelse, at det hamrede og...
