Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
x. ka sto o æ mørring å sie, næer de ær hyww merre, a ka si åp ar æ gare å nier ar æ gyre, dær ær mar i æ far^ å grør i æ gryre. Ale v. Horsens. H. G. A. Stampe.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
Der var en gammel vejmand fra Råstcd, der hed Lavst Ove, ham var der altid store ord ved. En dag skulde han ud til Randers at hente hans løn, og da han så går hjem igjen. kommer der en mand til ham og siger: Hvor har du været henne i dag, Lavst? A, a har været ude i Randers at hente 40 daler, a gik op ad Randers gade med dem opå mig. dor var ikke et...
Peder Mollers kone Pikke i Forballum hun sagde om hendes sygdom: De æ min tro, lissom æ ku ha en kårre tørresmol ennd i mi hiv, å så ær et, lissom æ lo ennd i æ pissel i æ soeld. å di hældt mæ åp å nier a mi ryg mæ gluend saend. Hun havde en blomst i vinduet, som hun kaldte æ fiisblomm. Hun var mange gange henne at røre i den, og så sagde hun: Æ skal...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Jens Olesen var skaffer til gilder, og han blev en gang sendt op til Lille-Sjorup med sendelse. De war et fåskrækkelig væjlaw mæ sne å stårm. Damd gåug a kommer te Lelle - Sjorup, så flywar kakken fræ mæ, raæn a wa snåer betændt, får a to foosloret å sændt bag ætter kåkken, å så slow a ham liig nejer i en stower snedryww. Så gik a hæn å to ham, han war...
Når høstkarlen har det uheld jævnlig at tabe leen ti draget eller tit at hugge den i jorden, betyder det. at han aldrig nier vil komme til at høste på den mark. K. M. BoMn.
Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det , så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
En gammel Husmand i Farstrup havde en Aften været i Byen og skulde hjem, da Klokken blev en nier ti. Da han kom så i Nærheden af Kirken, viste der sig med ét en stor Mand lige for ham. Han blev noget sær ved dether og stod og så noget bitte Korn op til ham, men så tager han Mod til sig og siger: »Dersom du er en Guds Mand, så svar, men dersom du er den...
Dær åp we Hjørring ær i Høw, di kalder Kloonhøw. I gammel Dåw bue dær en Dråg i dæj Høw, å dæj lo å ruuge øwer en stuer Kåbbertjiist mæ i swær stuer Skat i. Falk west nåk å å sæjj, dede Drågen hon wa dær, mæn dæ skul tøl Brøer te å ta Tjiisten frå hir, hællens wa dær een ku ta hir. Ændelig omsier wa dær så i Maj, dæ fæk tøl Sænner, å da di grue te, så...
I Hallendrup er en Gård, der hedder Hovgården, og der havde de en Nisse. Han gik og vilde efterse både det ene og det andet om Natten. I Ginderup havde de også en Nisse, det er blot en halv Fjerdingvej derfra, og de to Nisser vilde gå og tage fra hinanden. En Gang render de på hinanden nede i Skoven, der er mellem de to Byer, og kom i Træde. I Hallendrup...
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
Flere Gange har Folk i Giver mødt Bjærgfolk. En Mand mødte en af dem en Aften og spurgte ham, hvem han var. Han fik den Besked: »De ær Skjælbuund, a vild nier å ha Åtte mæ mæ, vi sku te Sobjærre, dær æ Bassel i Awten.« Skjelhøj ligger i Skivum Hede syd for Byen, og Ottebanken er i Skivum Bakker norden for. Men hvor Sobjærg er, vides ikke. Søren Andersen,...
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
Få gråww lænng siin va dæ en sørewer o Treeld nejs, dæ slaw mane menesker ihjæl å bræænd en gråww hogen skiiv, så at ålld dæmm, dæ sku sæjjl o æ sø, nåk sku våår si får a kom nær te de stæj. Jæn gang kam dæ da å et skiv, åde vahansnmer o. De ewerfåZd ban å, å da han håj fåt ålld di såger, dæ var o æskiv, vild ban te å slå æ falk ihjæl, lisom han va vand...
