Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Ringkjøbing egnen har lyren været i brug endnu i mands minde, og siden, efter at man hk skorstene helt op gjennem taget, kaldtes de og kaldes endnu skorstenslyrer. Mikkel Sørensen.
Mads Tyklund boede i Gammel-Tyklundgård og var bekjendt for sine uhyre kræfter. Han var ellers en rar mand, der ikke brugte sine kræfter til andet, end hvad der var morskab ved. En gang kom de forbi en vildbanesten dem har der stået enkelte af her på egnen, men nu er de jo taget. Så vilde de vædde med ham om, at den kunde han ikke tage og vælte om, for...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Mads Tyklund boede i Tyklund der ude i vesteregnen. En anden mand fra osteregnen var også stærk og mente, at han var den stærkeste der omkring. Så borte han tale cm Mads og vilde ud og have ham prøvet. Sa går han og spørger om vej til ham. Endelig var der nogle, der sagde, at han kunde gå hen til den, der pløjede henne på marken. Han kommer så og siger:...
Anders Pinvig gik og pløjede på marken og havde et par stude for. Så kom en ukjendt mand til ham og spurgte, om han kunde ikke vise ham vejen til Kikkenborg. Jo, det kan a nemt, og så tog han ved ploven og holdt den op, så studene hængte ned fra den som et par pibelidser, pegte med den og sagde: Der kan du gå op over heden, så er du der straks.
Der var en kammerherre på Gram, der bestyrede hele godset. En gang skulde den gamle kromand i Tiset, Hans Kristensen, kjore med ham til Kibo, og de kjørte naturligvis g.jennem Endrupskov. Så siger kromanden til kammerherren: Hvad siger De nu om denher egn? Ja. det kunde han ikke sige noget om, den så jo noget dårlig ud. Ja, siger kromanden. de er så...
Efter 19. Remse fra Gassum. Der stod en lort ved Anders Nielsens port, den har virkelig Ytte-Jens gjort. Den er gue te net, så Jens Krat. Den vil fiel sæ, så Anders Nielsen. Læ en blyw hænn, så Jens Kræn. Den æ fegs, så Kræn Bregs. Den go på krykke, så Niels Lykke. Læ wos fo en i kassen, så Kræn Lassen. Læ en leve, så Kristen Bleva (Blegvad). Den æ gue...
En kone her i Lindkmul, de kaldte Maren Agerkrog, havde et brød, Bom hun kaldte hogens brød. Det var et lille rundt et som en surdej, og det lagde hun op på en hylde ude i kjøkkenet, sa hun kunde nemt nå op til det. Hver gang hun så sá hogen, så gik hun ind og vendte det brod og sagde i det samme: Hogens brod. Så troede hun, bogen ikke kunde tage af...
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
Korsmissedag råder for vejret hele sommeren igjen nem. Sigter jo til korsbørden og viser tilbage til den kathohske tid, da man signede markerne i maj måned.
Den 3dje maj råder for vejret hele sommeren igjennem. 741 og 742. P. K. M.
St. Pers nat skal gassen fra gjæssene, for ellers vil den mage sig med den ene af dem, og så vil den siden ikke mage sig med de andre, når der er flere. Alle fugle skal nemlig mages den nat. Mors.
Man ma ikke om søndagen tage en knappenål op, der falder på gulvet, da man så far fortræd hele ugen igjennem. Efter K. Dam, Selsinggfirde. N. P. O.
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Pastor Lund, der flyttede fra Levring til Serel, havde blot ét par støvler, og en tid efter at han var kommen til Sevel, var de opslidte. Så en søndag, han skulde til kirke og vilde jage fødderne i dem, gik den ene igjennem, så han kunde ikke bruge den, og han måtte da tage til kirke med én støvle og én tøffel. Da han så kom ind i kirken, var der sådan...
Der var en i Lindum, de kaldte Kristen Toft, hans broder var degn der, og ham gik han ved og tarsk hans korn og paste køerne, og når degnen var fra by eller i Hobro, holdt han skole for nederste klasse. Han var værkbrødt, og derfor kaldte de ham dels Kræn Skoler, Kræn Skoleholder eller Kræn Howlskolder. Han holdt en dag skole for mig også. Så skulde vi...
En karl, der tjente på en gård, tykte, at deres øl var vel tyndt. Så en dag vil han da give konen så stille at forstå, hvad han mente, og så siger han, at han kunde lære hende, hvordan hun kunde komme nemt til at brygge. Nå, hvordan da? Jo, hun skulde lige smide en skjæppe malt ned i kjelden, og så var der brygget det villeste øl, en kunde forlange her i...
En bonde kjørte for en greve, og så vilde bonden jo gjærne vide, hvad han var, og hvad han hed. Han spørger ham da, hvad hans navn var. Jeg hedder grev Oxenstjerna. Å ja så mænd, føjede bonden da til, en kan jo nemt få et øgenavn; sådan stjal min fader en stud, og siden kaldte de ham Studenpejer.
