Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
96 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: negl
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
da.etk.JAT_06_0_00787
Præsten i Tolstrup var vred på beboerne i annekssognet Stenum, fordi de ikke vilde gå i kirke og høre hans prækener. En dag, han havde konfirmanter, sad han og rensede sine negle. En drong så det og gjorde det samme, hvad de andre børn bemærkede og gav sig til at le. Præsten foer op : “Hvad ler I ad?” Ingen havde lyst eller mod til at svare. Til sidst...
da.etk.JAT_06_0_00665
“Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd”. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
da.etk.JAT_05_0_00122
Klipper man neglene om fredagen, får man ikke ondt i tænderne. 1764—66. M. J. Skov, ø. Åbølling.
da.etk.JAT_03_0_01766
Man vasker den dude, barberer ham og klipper hans negle, før han lægges i kiste. J. M.
da.etk.JAT_03_0_01502
Børn, der sover med halvåbne øjne, skal drukne. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_03_0_00797
Når små børn bikker i søvne, da er der en loppe på dem. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00796
En pige må ikke feje fejeskarnet over dørtærskelen, ti så får hun ikke sin første kjæreste. Sjælland.
da.etk.JAT_03_0_00616
I den nederste gård i Forballum boede en gammel og sær mand, der ofte var sengeliggende, og han hed Kristen Hansen. Hans kone hed Maren, og hun var meget yngre end han og vilde gjærne gå i by og more sig. Det var den gamle jo kjed af. Så en dag, hun var gået bort, siger han til sønnen, at når hun kom hjem, skulde han ikke svare andet end kvab, og så...
da.etk.JAT_03_0_00535
Om den, der går ind til bens, siger man, at han går lykken til sig. (Tåspidserne mod hinanden). .lens Madsen.
Seks fingre på én hånd og rigdom følges altid ad, sagde de gamle. Jeg har kjendt en mand, som havde to tommelfingre på den ene hånd, den ene var mindre end den andeu og kunde ikke bruges til noget, men havde negl og al ting. Manden var rig, og det fik fingrene skyld for at have virket. Chr. W.
Når gårerne i fingerenderne løber rundt, kaldes det et lykkehjul, og det betyder lykke. H. Bering.
Det er slemt, når hjulene løber helt rundt på fingerenderne, det betyder uheld. Lars Nielsen.
Når man har afklippet sine negle, skal man bagefter klippe med saksen over kanten af bordet, ellers kan trolde (hekse) tage de afklippede negle, hvormed de beslår deres træsko. Skallerup. Th. Nybo.
da.etk.JAT_03_0_00484
Man skal klippe sine negle om fredagen (og ikke om søndagen), for ellers volder det uheld iblandt kreaturerne. Vendsyssel. E. F. Madsen.
da.etk.JAT_03_0_00483
Klipper man neglene om søndagen, gror de med sorg. Eller: trættes man kele ugen. . Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_00482
Skjærer man negle om søndagen, vil man få sorg, inden ugen er omme. P. K. M.
Klipper man sine negle om søndagen, da tager Fanden dem til at sko sine træsko med. Man må i det hele taget aldrig klippe sine negle en sondag, ti sondagsnegle holder han meget af. Deraf kommer det gamle rim: Fanden kunde ikke sejle, forend han fik søndags negle. Lovise Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00480
Ingen må få mad fredag eller søndag før efter prædiken, ej heller afskjære sine negle, før solen er gået ned, eller vende sit hoved i nord, når han vasker sig. Med ham haver Satan ingen magt hverken i dette eller det andet liv. ,). B.
da.etk.JAT_03_0_00479
3