Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mads Thomsen Bæk er fodt den 3. juni 1835 i Agerbækbus, Mejrup- sogn. Han var et lokket barn og kom meget tidlig til sin moders forældre, hvor han blev opfødt. Faderen derimod har han aldrig besøgt, han boede i Kjøbenhavn som arbejdsmand. Han var ude på heden at se til drengen, da denne var 7 år, og da gav han ham et æble. Det er det eneste, han nogen...
Pastor Bang i Losning var meget dygtig både som præst, doktor, jurist og landmand. Så i høstens tid mærkede han, at der blev stjålet af hans neg på marken, og en aften lagde han sig da ved avnen for at tage tyven på fersk gjerning. En tid efter kom en gårdmand i nabolaget (Niels Jepsen) og bandt et forsvarligt knippe sammen, som han så fik på nakken. Nu...
Skolelæreren gik til jul omkring med skolebørnene og sang i gårdene, og bagefter kom så gårdfolkene hen til ham med brod og sul. en halv gås og et stykke flæsk. Det kaldtes da mywe (o: nnie). Sådan gik det til i vore forældres tid. Læreren gik også ud på marken og talte tienden for herremanden, og først når tienden var talt, måtte de kjore kornet hjem....
Thomas Kat, der boede sydvest for Tværsted kirke, han var så stærk, at når han slog på et neg i loen, så kunde det svitte helt om på den anden side. Der var jo hovbønder til Elkjær, og de skulde gjøre 25 tærskedage årlig og 15 rensedage og så kjøre hen med 5 læs korn og have 3 tønder korn på hver gang. Nu skulde Thomas også til Elkjær at tærske, og han...
Fra gammel tid har det her på Helnæs været en ære at få forst udtærsket. Så snart kornet var i bus, ja, selv på regnvejrsdage i høsten, stod karlene på loen, og dermed blev de ved, indtil det sidste neg var banket af. Manden, drengen og pigerne måtte ende alt udarbejdet, kjore gjødning, pløje, harve, så rug o. s. v., og selv når der kom en fremmed vogn i...
Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
En mand i Møborg satte et neg ud til et hnshjørne Kjørmis dag, og når det så blæste sa stærkt, at det kunde blæse det om, var han godt tilfreds. Han havde en karl en gang, der gjorde ham den tjeneste at rive det om for ham. Søe, Guduin.
Det sidste læs korn, der kjores hjem fra marken, kaldes æ basse. I Sundeved kaldes det fok. Hestene er pyntede, og høstfolkene er oppe i vognen. I kornet der oppe er stilt en figur an som en pige med en rose, og det er jo et neg, der er stoppet ud. Så kjorer folkene gjennem byen og holder forved gode venners huse og bliver skjænket. Gjenner.
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
Mens jeg i mine unge dage tjente på Dafoyurd og Duelund ved Kjellerup, var det skik. at den optagelske, der i høsten bandt det sidste neg, skulde ved høstgildet dandse den forste dands med dette neg. hvorom der altid var bundet tre bånd, sagtens for at det kunde holde sammen under dandsen. Den karl, der havde væltet med et læs korn. matte onder...
Den, der her binder det sidste rugneg, far rugstodderen, det sidste bygneg bygstodderen, det sidste bavrenog huvrepiggen. Den, der i Vardeegnen hk det sidste neg, Når der sattes korn sammen, tik enkemanden. Lærer Lauritsen, Sulsted.
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: Her star én og vinker ad dig bag ved. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Der boede en slem familie i Vinkelholm. Manden hed Niels Kræmmer. Når kornet var småt på marken, tog han negene, viste op til himlen og sagde, om Vorherre kunde være bekjendt at lade sådant korn gro til ham. Han sagde også, at han havde hverken Gud eller hans husbond eller kongen noget at takke, Gud havde taget hans søn, og husbonden havde taget et af...
En mand havde en gang fået sig en ny karl, og da tiden kom, at de skulde til at kjore sæden ind, tænkte karlen: Jeg skal nok få ham til at tale. Han begyndte da at kaste et neg til én side og det næste til den anden side i laden, og det blev han ved med, til manden kunde hverken komme op eller ned. Så råbte manden til karlen og skjældte ham huden fuld....
En dreng, der tjente ved en bondegård, stod i laden og skulde tærske. Så kom præsten til ham ved ladegabet og sagde: God dag min søn, hvor meget indeholder traven? 60 neg, siger drengen. Det var ikke det, jeg mente, hvor meget giver traven?* Den giver det, den har, og den får hug for mere. Så må præsten til at snakke om noget andet. Har du...
