Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: Og Jesus sagde . . . . blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: Å, luk døren der! pens. lærer Johansen, Vejle.
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Dik og Kyvling-Søren vilde stjæle i en gård i Randlev, og Søren blev i bryggerset, men Dik så sit snit til at komme ind i sovekammeret. Der var to alkovesenge, den ene lå mand og kone i, og i den anden lå begge pigerne. Så lagde han sig tværs over fødderne af deres seng. Pigerne var gået til dands. og da de kom hjem, gik de gjennem bryggerset lige om ved...
Det er ikke mange år siden de gamle koner på Als, især i Nørreherred, gik med bolletøj. De havde brede knippelsbånd om hovedet, og bindet var åbent både for- og bagfra og stod langt frem foran hovedet, De nedre hjørner på forsiden af bindet var bøjede lidt ind ad. Det sad så uden om en bundtet hue eller bolle, der kunde sees bagfra. Så var der en fusk i...
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
Sonder i sognet falder en stor did jærnerts, BOIS brydes i store stykker og ligger nogle steder i gårdene i stedet for sten at træde på om vinteren. Af dette erts troer jeg Overisen, Isenvad og Nedre-Isen her i sognet har sit navn. Ikast. 1706. Præsteindb. til Bloch. I.. Helt
Manden i garden Nedre ¦ Skræborg gik en julenat ud med sin bosse for at skyde på nogle ulve. De var otte i tallet og arbejdede ivrigt på, drevne af sulten, at bane sig vej ind til farene, der fandtes i en umiddelbart ved garden af store kampesten opfort fårefold i siden af en bakke. Efter at have løsnet et skud mod de glubende dyr blev han angreben af...
En gård ligger midt i NØrre-Hjarup og er hver mand bekjendt. Da ulvene var her i landet, skete det en gang lige til juleaften, og det var en hård klingende frost, at der sprang en ulv ind over den nedre halvdør i den gård og tog et barn på to år og lob med til id bjærg, som den dag i dag kaldes Ulvehøj. C. G Haugárd.
Der drev en kjæltring om her i egnen, der kaldtes Kjæltring-Johannes. Så var der en dreng i Vorning, der råbte efter ham: Kjæltring-Johannes, KjæltringJobannes! Så sagde han: Der kan en hore, den dreng véd rede opå mit navn. Han lå meget til Kristen Bækkes her i byen, møn stjal aldrig, hvor han lå. Derimod gik han over til Nedre-Bjerregrav og stjal...
I Hvalløs boede en rakker og en gjaller. Rakkeren og hans kone havde ingen børn, men gjalleren havde to, en datter og en søn. Så var der en karl, der tjente hos hans faster, som ejede en gård der i byen, han vilde altid så gjærne se over til gjallerens, for der var bestandig kommers. Men rakkeren og gjalleren kunde ikke godt komme til rette, for...
da.etk.JAH_05_0_00613
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
En husmand, der boede i Løgsted, skulde til bryllup i Grynderup. Så skulde en gårdmand, der hed Peder Kristensen, kjøre for ham. Da han var kusk, kom han til at sidde ved den nedre ende af bordet, men han spiste ikke noget. Så siger de andre: Hvordan er det, du spiser ikke? Nej, a véd ikke, siger han, hvordan det skal ædes. Du skal æde...
i Jetsmark var der tvillinggårde med både tvillingsrollinger og tvillingslader. Folk boede tæt sammen for at forsvare dem imod fjenderne. Skorstene var ikke murede længere op end til ankeret (o: pandetræet). Så drev røgen for resten, hvor den vilde, i huset. I taget var der en trælyre. Hjemme hos vores var dog skorstenen helt op til lyren, men den var...
Fra Nedre-Hvoiris skulde de en gang hen til Bjærggrav og have et barn begravet. I den gård, hvor de tog ind, havde de netop også et barn, der var død og skulde begraves samme dag. Så faldt da snakken sådan mellem to af frøkenerne fra Hvoiris, at de kom til at tale om, hvilket af de børn, der kom øverst i Himmerig. Nogle var så inde på, at der var ingen...
Manden på Engelsholm tilvendte sig en eng på en uretfærdig måde. Engen var solgt, og manden, der havde kjøbt den, skulde møde med pengene bestemt klokken 12. Men herremanden havde fortrudt handelen, og så vred han tårnuhret, så det ikke passede tiden, og da pengene nu kom for sent, gik handelen tilbage. Manden sagde så, at det uhr skulde aldrig senere...
da.etk.JAH_02_0_00247
Når de var ved at slå i Randrup enge, var de delte i forskjellige roder og havde deres visse stykker at slå, 6 og 6 hørte sammen. Så var der en, der hed Kristen Mand, han havde hvert år det uheld, at når han havde gået en times tid, så gik den nedre knebe i stykker. Så sagde han: "Nu er a pønnede færdig, såå han (det var hans mundheld)." Så lod de ham...
Rugkjælling kaldes den, der ved rugens binding bliver sidst færdig. Han skal tage skindet af fåremælken mikkelmos-aften, da hostgildet holdes. Det var jo ikke ilde, få det var man ikke bange for. Men bygkjællingen skulde ved samme lejlighed sidde ved døren, og havre kjællingen skulde hænge i skorstenen, mens de andre holdt gilde, han blev jo kun hængt...
I Nørre- Vissing og Veng og der omkring er der mange kildevæld også inde ved byerne. Nar man sa i skoven fandt en stor hul træstamme, savede man den af, tog et stykke af den pa en halvtredje alen eller sa, tog det hule og rådne bort inden i og stak den ned i et vandhul sådan, at den blev gravet vel en alen ned i jorden og ragede en halvanden alen eller...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Møllebygger Johan Frederik i Davgård var mere end almindelig klog. Jeg arbejdede den Gang hos hans Svigersøn, og så sad vi der en Aften og spillede Kort ved Bordet, men Johan Frederik sad på en Stol henne ved Kakkelovnen. Vi sad jo og snakkede lidl iblandt, og så sagde vi til ham, om han ikke kunde vise os et udenlandsk Dyr. Dertil svarte han: »Kan et...
