Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Herregården Lindveds Have er et Sted, der kaldes Svenskegraven, og hvorom fortælles, at her ligger 12 Svenskere nedgravede. Det var i Svenskekrigens Tid i Midten af det 17de Århundrede, der kom en Flok til Lindved Mølle, og Møllerkonen, der både var stor og stærk, fik dem drukket fulde og så lagt til at sove nede i Grubbehullet inde i Møllen, hvorfra...
Der er et Sagn om en Skat, som er nedgravet på Koed Mark, hvor Solen skinnede på.......... Koed S., Sendcrhald H.
Afdøde Gårdejer Andreas Ravn i Sinding fortalte: Mens jeg som Soldat lå i Kjøbenhavn, stod jeg en Dag Vagt ved Stokhuset og skulde jo passe på, at Slaverne ikke deserterede fra deres Arbejdsplads. En af Slaverne i min Nærhed gav mig et hemmeligt Tegn på, at han vilde tale med mig. Ved at se nøjere på Manden kj endte jeg en berygtet Gavtyv ved Navn...
Sagnet har fortalt, at der ved Galgehus skulde findes to Guldhorn, og efter et Forløb af flere hundrede År skulde der så igjen findes et helt Guld- (eller Sølv-)service og et Guld-(Sølv-)bord og en Guldsaddel. For lange Tider siden har der på Stedet stået en Sten, og man antager, at den har haft Betydning som Mærke med Hensyn til de nedgravede Sager,...
Under det sydøstlige Hjørne af Boslunde Kirke skal være nedgravet en Guldskål. R. P. Rasmussen, Gammelstrup. Boslunde S., Slagelse H.
da.etk.DSnr_03_0_01392
Jeg kan fra min Barndom huske en Historie om nogle Penge, der ligger nedgravede i en Hule her ovenfor Byen, og om hvorledes nogle Folk en Gang vilde grave dem op, men kom galt fra det. En lignende Historie fra Herregården Rosenvold ved Vejle.
da.etk.DSnr_03_0_01377
På Vintersborg Mark i Utterslev og nær ved den gamle Skole findes en ret betydelig Grusbanke, som kaldes Ørnekolsbanken. I den skal være nedgravet en Skat, og man har flere Gange prøvet på at få den op, men Folkene, som grov, har hver Gang givet sig til at snakke, og så er den sunken længere ned. I min Barndom holdt Folk ikke af at gå den Vej om Natten....
På Lem Kirkegård skal være nedgravet en Skat, og Kirketårnets Skygge skulde gå over den Plads en Gang hver Dag. Men da nu Tårnet er brækket ned, vil det ikke blive let at finde Skatten. Jens Kristian Brink, Lem Bjærg Mark. S. Lem S., Bølling H.
da.etk.DSnr_03_0_01351
På Irup skal der være nedgravet en stor Gryde i et gammelt Bryggers tæt norden for Kostalden, hvor der nu siden er bleven nogle Vognskur. Den var så stor, at der var 6 Mand til at slæbe den derhen. En tidligere Ejer skal have put den ned i Dammen, og da Svenskerne kom, blev den gravet ned i Bryggerset. Der siges, at når Irup brænder tredje Gang, skal den...
I den vestlige Del af Donneruplimds Skov er nedgravet en Skat, hvorover der brænder Lys. Opt. af Biilow, Donneruplund, 1901. Give S., Nørvang H.
Her omkring Salten findes hist og her store enligt stående Tjørnebuske. De siges at være plantede i Pestens Tid, hvor Lig var nedgravede, for at man ikke atter skulde grave på disse Steder. Tern S., Vrads H. S. J. Kristensen, Salten.
På vor Mark er en gammel Borgplads, der hedder Trygge, og vi kan endnu pløje Mursten op der. På den Plads skal ligge en Guldsaddel nedgravet. Karl Carstensen, Trøjborggård. Falkerslev S., Falsters Sønder H. Jeg har set Pladsen og fundet, at den fortjente at undersøges. Den ligger lige tæt ovenfor den nuværende Gård og Borre Sø. E. T. K.
Der var et Hus i Galgehus, der var indrettet til to Familier. Så havde Folkene fået at vide, at der nede under Gulvet i et af Rummene var nedgravet to Skjæggemænd, og imellem dem var der en Seddel. Det var altsammen gravet ned for at sætte en Ildebrand hen. Men Folkene besluttede sig nu til at ville have det undersøgt, og de gravede om Nat og kom også...
I Barmer Kjær brændte hver Sommernat i mange År et Lys, og mange har set det. Der gik Sagn om, at en Skat var nedgravet her. Så bestemte to Mænd, hvoraf den ene endnu er levende, sig til at grave den op, og det skulde naturligvis være stiltiende. Jo nærmere de kom til Stedet, des mere betænkelige blev de, og da de kom derhen, var de syge. Den ene sagde...
da.etk.DSnr_02_J_00071
Når en Krage sætter sig på Kirketårnet og skriger, da vil der snart dø et Menneske i Sognet, og det vil komme fra den Side, hvorhen Kragen vender Rumpen. Da Kirkerne byggedes, blev der nedgravet et levende Dyr under dem. Somme Steder er det en So, andre Steder et Lam, en hvid Hest eller en Hane. Når én i Sognet skal dø, kan man se dette Dyr bringe Bud...
Der boede en Kone på Brandholm, som var så begjærlig efter at samle Penge, og hun samlede så mange, at hun tilsidst kom til at eje en Guldbordplade. Af Frygt for, at den skulde blive stjålen, lod hun den nedgrave mellem Brandholm og Bækken. Det var imidlertid almindelig bekjendt, at den var nedgravet på dette Sted, og om Natten såes ofte Lys der,...
For koldfeber. Man skal stiltiende nedgrave et æg i jorden eller også tage de tre første hvidevejer, man ser, og spise dem, idet man siger: I tre hvideveje skal mig fra den slemme kolde feje, så skal den nok gå bort. P. O.
da.etk.DS_07_0_01591
Elkjærsrieste var syge og kunde ikke kureres, og så døde deu ene efter den anden. Øå blev Hals Præst tilkaldt, og han erklærede, at de var forheksede. For at hæve sygdommen skulde de nedgrave en hest levende i porten, og samtidig skulde heksen nok komme til syne. Da hesten var gravet ned, kom der ganske rigtig også en kjælling, der var bekjendt for at...
Der nede i Jærnkilde sagde det: "Hov!" om aftenen. Min fader kunde høre det, da han var nede på marken efter hestene, der var løse. Det var et år, der sad en karl og kastede i laden, og da fik han begge hans ben kjørt over af fruen, der kommer kjørende hvert syvende år. I Jærnkilde er der nogle kostbare sager nedgravede. else og maren dissing, skallerup.
Den gamle bekjendte statsminister Chr. Ditlev Reventlow til Kristianssæde opholdt sig altid i ferierne på denne gård og yndede meget at strejfe omkring i skovene med sin bøsse. En jul, da han igjen var der, gik han i mørkningen hen ad en skovvej i storskoven. Da kom der pludselig en hvid skikkelse imod ham, og eftersom Reventlow var rationalist, agtede...
