Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
73 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: nedgang
De trak Høvderne ned i æ Kostue i Idum i Svenskernes Tid, og der indrettede de Kamre til dem og lagde Dække over. Der er mindst en halv Tønde Land i Bunden af den og med 4 Opgange. Vi har endnu Nedgangen i den sydvestligste af den. Høvderne var der i længere Tid, indtil Krigen fik Ende. Knud Christensen, Kofeld, April 1906. Idum S., Ulvborg H. Jeg har...
Harridslevgård ved Bogense har været en gammel Sørøverborg, og lige indenfor Indgangsdøren er Nedgangen til en Løngang, som fører ud til en Høj ude på Marken. Flere har forsøgt at gå igjennem den, men de kan ikke. Lærer S. Alkærsig, Mellerup. Skovby S., Skovby H.
Der skal findes en Løngang fra Nørborg Kirke ned under Søen til Slottet, og den skal være benyttet af Svenskerne, da de i sin Tid belejrede Slottet. Nedgangen på Slottet til denne Løngang er ikke nu til at finde, men en Mand fortæller, at hans Faders Oldefader havde Omgang med. en af Embedsmændene på Slottet, og de var en Gang nede i Løngangen, men kunde...
da.etk.DSnr_03_0_00578
Der er en Løngang fra Rydhave til Landting. Nedgangen er under Tårnet. J. P. Damgård. Ryde og Ejsing Sogne, Ginding H.
da.etk.DSnr_03_0_00573
Der skal være en Løngang fra Børglum Munkekloster, Vrejlev Nonnekloster og fra Voergård Munkekloster til Hundslund Kloster (Dronninglund). På Voergård er Nedgangen ved den østre Lade, og flere har været der nede og et Stykke inde, men turde ikke komme længere ind. Somme siger, at denne Løngang ikke går længere end til Voer Kirke. Overlærer Muller,...
Det var ovre på Læsø der var også nogle af deher små Trolde, vi nok har hørt Tale om. Folk havde også set, at de undertiden havde Tøj ude til Tørre. Så en Dag gik en Kone ude i Marken at rive, og da var hun nær ved at træde på en Tusse, der var så vældig stor og svær og med en stor Mave — det var en af dem, der kan gå. Så siger hun: »Jeg er glad ved, at...
da.etk.DSnr_01_0_00777
I Nørre-Lyndelse ligger en Høj på en Mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel Kjæmpegrav, hvorfor Manden, der ejede den, fik i Sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på Arbejdet, før der kom Bud til ham, at en af hans Køer var ved at dø. Han opgav da sin Plan for denne Gang, men siden tog han atter fat på Arbejdet....
Forhen var Bøgsted Skov som til Fælled, og vi gik derover og tog af Træet, mange havde ikke andet end det, de tog der. A havde en Dag været ude i Kalstrup, og den Gang a så gik hjem, kommer a forbi en El i Skoven, der lå og var fældet. A lavede jo Træskeer, som a gjør endnu, og så tænkte a: »Det var endda skjønt at have den hjemme.« A var ved at løfte på...
da.etk.DSnr_01_0_00061
Oppe i Tisfed ved en kjøbmand bavde de et barn, der havde engelsk sgge. Det restede et fjerdingår i syv år og kunde hverken gå eller stå. Så kommer der en kone der ind og vil tigge, som det da nok kan træffe. Barnepigen var ude med barnet i butikken, og det sad på disken. Så siger konen: »Det barn er nok ikke rask.« Nej, siger kjøbmanden, det havde...
da.etk.DS_07_0_01670
Der boede en mand her henne i — ja a kan jo ikke huske det — det var nok i Sjørup, hans kone gik fra forstanden, og de søgte mange. Så rejste de også til Begen, og han kom der også, og de spurgte, om han kunde kurere hende. Han lod jo, og de spurgte så, om han kunde sige dem, hvem der var gjerningsmanden. Nej, han skjøt ikke om at sige det, men den var...
De st. Hans blomster, man st. Hans aften sætter ved bjælken, må plukkes efter solens nedgang. Den ene sætter for en karl. den anden for en pige. Gror den ene ud ad, er det deus skyld, som den er sat for. D. J.
I Ørsted kirke findes fra gammel tid en familiebegravelse, som tilhorer slægten Rantzau. Det er ikke rigtig fat med den begravelse, og folk fortæller, at når éu en torsdag afteu efter solens nedgang går rundt om kliken tre gange og derpå op ad trappen til begravelsen og blæser ind ad noglehullet gjennem døren, kommer Fanden og tager dem til sig iud i...
da.etk.DS_07_0_00503
Vil man have lang hør, skal man sankt-Hansaften før solens nedgang afskjære en del temmelig lange hyldegrene og plante rundt omkring deri. Så bliver hørren lige så lang som risene. P. K. M.
da.etk.DS_06_0_01263
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
da.etk.DS_06_0_00867
En jæger skal have skudt sakramentet gjennem sin bøsse mod Karise kirkemur ved deu østre side af kirkedøren. På det sted er der et hul i muren så stort som en knyttet hånd, hvoraf blodet i mange år har sivet ud, og folk har gået dertil, når de var syge, for at skrabe efter sundhed straks efter solens nedgang. Haus Christensen.
da.etk.DS_06_0_00705
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Et andet brudstykke af en Cyprianus. At læse for tyve. Læs disse ord en Torsdagmorgen i din dør eller i din gårdsled før solens opgang: Jesusgik eengaug ud påen heede. Der mødteham en mand. flvor vil du gå hen? sagde Jesus Christus. Jegskal gåe hen og stjæle fra N.N. og giøre ild. Jesus sagde: Nej, det skal du ikke giøre. Jeg mauer dig i dine been, dine...
da.etk.DS_06_0_00209
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der ovre i Grinderslev kloster var, hvad vi kalder en gjenganger. Det var en jomfru, og hende kunde folkene se hver aften, når de spaserede ude i haven ved solens nedgang. De mente, hun havde taget livet af et barn og begravet det der under det træ, som hun gik hen til og stod og puslede ved. Så siger provsten til dem, de måtte ikke snakke til hende, det...
da.etk.DS_05_0_01366
På herregården Kabbel ved Lemvig var der en karl, som skulde tærske kornet om vinteren, men da det var på akkord, sled han sådan, at han næsten ingen hvile undte sig selv hverken nat eller dag. Hans natarbejde fik imidlertid ende, ti en aften, da han som sædvanlig stod i laden og arbejdede, så han pludselig en kvindeskikkelse, klædt i hvidt, lægge sig...
3