Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 results
Danish Keywords: navn
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Om sommeren, mens fæet er ude, vil de ikke nævne udyrene ved deres rette navn, men kalder dem Vorherres jagthunde og giver dem andre optænkte navne, derved mener de, at udyrene formildes. j. b.
da.etk.DS_07_0_01237
En ski ædder syer ved en gammel kjælling, som smøreren rafte og rejser op gjennem skorstenen. Han gjør ligeså, kommer til eu ø, hvor der var en kirke, og den bitte mand havde nys fået sig en rodbroget klædning til den stads. Skrev i en bog med blod. Han beholdt bogen, men kom ikke hjem og gik længe på øen, så endelig nogle både og fik dem til at sætte...
da.etk.DS_07_0_00421
Man blusser ber st. Hans aften, for at der ikke skal komme brand i hveden (siger nogle) eller for at kyse heksene. I ældre tider brugte man at brænde et barn, som var lavet af langhalm. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har »Barnebankerne« på Oryderup og Erdrup mark deres navne. Korsør-egn. Chr. R.
Der var en kone i Ris, hun kunde sige, hvilken der skulde dø først i et hus enten mand eller kone, og det regnede hun også ud efter begstaver, nemlig efter vore første forældres navne, og de bogstaver der var i dem. Hendes lærdom havde hun efter hendes moder Ma Fikkens i Tepstrup. Det var en ligefrem heks, og de hovede hende ikke godt i byen. J. B. og M....
Der var hos præsien i Skamstrup en gammel røgter, som de kaldte Jørgen Fanden. 1 sine yngre dage havde han sammen med to andre besluttet at give sig ind til Fanden. For at gjore dei lob de tre gange avet om Kundby kirke og blæste iud ad nøglehullet på kirkedøren. Da de havde gjort det tredje gaug, hører de pludselig et stort rabalder inde i kirken oppe...
da.etk.DS_07_0_00504
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
da.etk.DS_07_0_00497
For blodskud. Vorherre sad i en skorsten, og han var skudden med hård sten, der kom jomfru Maria gangend' ind: »Hvi bedrover du dig, sønnen min?« —- »Jeg må vel, jeg er skudden af de onde kvinder.«. — »Så skal jeg dig selver signe«, sagde jomfru Maria«, fra underskud og overskud mellem himmel og jord, i de hellige tre navne G. P.....« De vulgi erroribus.
da.etk.DS_07_0_01546
Når man bar sat den hele rugkjærne op over døren, lægger man mærke til, hvem der først går gjennem døren. Prøveren karl det, skal en kvinde med samme navne-forbogstaver som den, der kommer først, blive hans kone, og omvendt. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_00993
Nytårsaften har nogle karle for skik, når de vil vide, hvem der skal blive deres hjærtenskjær, at skrive adskillige navne på små sedler, som de lægger under hovedpuden, ti så drømmer de om den, som de en gang skal have. o. Jensen, Højemp.
Hekseri og sådan noget det tror jeg ikke på; det kan godt være, at der er nogen, som kan gjøre ondt, men så går det til ved naturlige midler. Der var en kone ovre vester på landet, som fik skyld for at være en heks, og der gik meget snak om hende. Så var det en dag, to mænd (jeg kan godt nævne deres navne, men De kjender dem ikke alligevel) de var i...
Synes en karl godt orn tre piger og ikke kau blive enig med sig selv om, hvem han vil have, skal han klippe tre lige store sedler og skrive de tre pigers navne derpå, én på hver. Dernæst klipper han en fjerde seddel og skriver intet på. Alle sedlerne lægges under hans hovedpude om aftenen, og om morgenen, så snart han våguer, griber han én af sedlerne og...
da.etk.DS_07_0_01005
Den karl, der ønsker at vide, hvem han skal giftes med, tager hellig tre kongers aften tre sedler ogskriverpå hver af dem et navn. Det skal være navnene på de tre piger, vedkommende synes bedst om. Sedlerne lægges så under hans hovedpude, og han sover på dem om natten. Nu trækker han én af dem ud om morgenen, når han vågner, og på den seddel ser ban så,...
da.etk.DS_07_0_00975
Torn-Jakob i Hammer bakker havde en datfer, som døde i krampe. Hans kone skyldte nu Jakob Søens kone i Møgelbjærg for at have forhekset barnet og derved være skyld i dets død. Dette sagde hun til flere naboer, og for at overbevise dem om rigtigheden heraf havde hun en salmebog, imellem hvis blade en nøgle med sin kam var indstukket, og som var ombunden...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
da.etk.DS_07_0_00418
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
da.etk.DS_07_0_00678
37