Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
I ældre tider brugte man at brænde et barn, der var lavet af langhalm, St.-Hans aften. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har Barnebankerne på Gryderup og Erdrup mark deres navne. De fleste bruger samme aften at maje hørren o: stikke ris i den. Herren bliver da akkurat lige så lang som riset. Man pynter alle døre og porte med majgrønt, så kommer hegsene...
St. Hans aften skulde de unge have legestue. Når det var blevet mørkt, gik de op på den nærmeste høj, hvor et hjul var stillet op på en stage, og der tændtes da blusset. Så begyndtes opremsningen af de unges navne, par for par, og for hvert råbtes: [Jens Larsens Mads og Per Smeds Maren]! Hej, sikke dejlige blus! og hvis der var et par særlinge, blev de...
Voldborg aften, når de var ude at brænde gåjild, skulde de have byttet gajelam. Men det blev holdt hemmelig fra Voldborg aften til pintseaften. Navnene på karl og pige, der skulde have hinanden, blev skrevet op på en seddel, og den plakat blev så slået op pintseaften på døren af den gård, hvor gildet holdtes. Det var på et halvt ark papir, og så kunde...
I julen gjorde karlene legestue, og nytårsdags aften eller anden nytårsdag fik vi nytårsgaver. Der var en alderet karl, som delte dem ud, og han stod for det al den tid a var i Gimming. Alle karlene sad hen ad en lang bænk. Så havde den gamle karl et lommeklæde, og det tog der cn pige i. hun havde også et klæde, og det tog der en anden pige i, og sådan...
I den legestue, vi havde før november, blev gååjbassien løft, og i den første legestue næstefter uddeltes så gadelammene af gadebassen og to til, som skulde hjælpe ham. De tre gik ind for sig selv i en stue og aftalte med hinanden, hvordan de skulde uddeles. Gadebassien tog selv forst, og siden kom alle de andre. Deres navne blev skrevne på en seddel, og...
Når folk havde fået kornet ind, havde ungdommen fridags-legestue, og den varede i 2 dage. Da blev gåådbassien løft til loftet, idet karlene på et givet tegn løb til og løftede den udvalgte op. I samme legestue byttedes gajelam. Gadebassen tog selv forst, og hun kaldtes gajinden. Dernæst tog den gamle gadebasse selv hans gadelam. Så var der 2 karle inde...
Der ligger en gard norden for Vellev, de kalder Grevebaven. Den mand, der boede, havde for skik. når han skulde nogen steder hen uden for hans egen mark. altså i andet ærende end det daglige arbejde, at tage ogpuden og lige sætte den over hestens ore. idet han sagde: I navn Gud Faders!- derpå tage den tilbage, atter sætte den over og sådan gjore tre...
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
Om Glavind fortælles mange mærkelige Træk. Jeg skal her blot navne få af dem. Han var Ejer af et Hus med lidt Jord til, og derpå holdt han et Par Får. Men om Vinteren havde han kun lidt Hø til dem. og så lukkede han dem ud, når Vejret var nogenlunde godt. Hans Nabo var en Gårdmand, hvis Jord stødte lige ind til Glavinds, men han kunde ikke fordrage ham,...
I Hellevad er en Kro, som hedder Klør-Es. Det Navn har den fået fra følgende Tildragelse. En Gang sad her en Del Folk og spillede Kort, og de drak og bandede og holdt et stygt Hus. Hen på Natten kom en fremmed Mand ind, der så lidt underlig ud, men han havde Penge nok og betalte så megen Drikkelse til dem, der sad og spillede, som de vilde have. Han...
Efter Pesten var der kun ét Menneske tilbage i Hørmested og ét i Mosbjærg, og der var sådan Tåge over Landet. Da den drev lidt til Side, gik Konen op på en Høj og så Røgen drev op af en Skorsten langt tilbage. Hun skravlede derhen, og så var det et Mandfolk, og de slog deres Klude sammen og lavede en Byldt af. I Nørgård i Vogn By har der kun været en...
Tæt ved Tvingstrup Station ligger et Hus, der kaldes Tag-migham, og et andet på Særslev Mark, der hedder Så-du-ham. Begge Husene skrives endnu med de Navne. Imellem dem er et lille Krat, der kaldes Jordkjælldskoven, og både Huse og Jord hører til Særslevgård. Inde i Skoven er et Hul, der kaldes Røverkulen, og der var i gammel Tid Røvere, som havde en...
I den øverste Gård i Værum var der stort Bryllup. Midt under Gildet kom Røverne fra Værum Skov og bortførte Bruden, og de førte hende med ud i deres Kule i Skoven. Der levede hun sammen med Røverne i mange År og havde det godt, men længtes alligevel meget efter at komme hjem igjen. Så fik hun et Barn ved en af dem, og det var en Dreng. Da han vogsede...
Lige sydvest for Kjøng Højskole på den anden Side af Landevejen findes en Bakke, som kaldes Degnebakken, fordi en Degn her skal være bleven henrettet. Samme Bakke har nemlig forhen været Rettersted, og den sidste, som her er bleven henrettet, havde forsøgt på at skyde sine Forældre, men fik ikke Held af det. Moderen anklagede ham, og han blev dømt til at...
Pastor Lund i Levring var meget snøvl og sagde ikke et sandt Ord, når Løgn kunde slå til. Der blev sagt, at han havde 15 Fornavne. Degnen Korsholm havde ondt ved at få ham i Kirken. For det meste var der en 3,4 i Kirke, og så var der ikke Tale om, at der blev Tjeneste. Men når der var en halv Snes, så skulde han jo af Sted. En Dag råber han, idet Degnen...
Skjoldager har tidligere været én samlet Gård, og det vides, at den sidste Ejer af den hed Selmer. Endnu haves et Minde om hans Tilværelse, idet en Bredning i Åen endnu kaldes Selmers Ålegård. Samme Mand levede i det 16de Århundrede og døde barnløs. Da Gården var meget forfalden, blev den nu delt i 4 Gårde, måske Staten har fået dette ordnet, og måske...
Gammel-Gram lå som bekjendt en lille Fjerdingvej nordvest for det nuværende Gram, og Borgpladsen er nu lige i Skovkanten, men Borgen må, da den stod, have ligget midt i Skoven. En gammel Svinerøgter, der i min Drengetid tjente på Gram Gård, og den Gang var 80 År, har fortalt mig, at han kunde huske, der havde været Skov helt ned til Engene omtrent 100...
Der blev fanget et Vildsvin i Vorbasse, og de Fittinger hjalp dem ved det. Så sagde de første: »Det er vor Basse!« Men dem i Fitting, de blev kaldt Fjætninger, fordi de vilde have Del i Bassen, og derfra skal de to Navne stamme. Simon Nielsen, Hovborg. Vorbasse S., Slavs H.
