Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Jensen Murer er fodt den 15. januar 1819 i Mjesing. Hans fader hed Jens Olesen, og moderen Maren Jensdatter. Faderen var god til at fortælle, men har ellers lært sine fortællinger rundt omkring. Han var hjemme i Mjesing næsten bestandig og har ikke tjent uden ét sted, efter at han var konfirmeret. Han tjente kongen i 12 år, men så kom hans ene lår...
Maren Nielsdatter er født i Tise by St. Hans aften 1820 og blev døbt den 24. juni. Hun har haft de naturlige kopper. Da hendes forældre gjorde hove til Hammelmosegård, kunde de ikke undvære hende, og derfor har hun kun været ude at tjene et halvt år som høvre. Hun har dog også selv gået til hove. Hun blev først gift, da hun var 34 år, og de levede så...
Pastor Suchoiv i Gjellerup var slem til at drikke og en stor selskabsmand. Han kunde komme ridende oster fra søndag morgen og komme ind til Karl Knudsens fader Knud Holde ved Ikast kirke og være så fuld, at han snart ikke kunde sidde på hesten, og så siger han, han skulde skynde sig hjem og præke. Når han så endelig kom, kunde han gjore en præken, så de...
Pastor Barfod i Bjærgby havde forhen været præst i Grønland. Der skulde man tro, han var bleven hærdet, men alligevel færdedes han aldrig ude uden lådden pels og paraply. En dag var han ude at kjøre i en stærk solvarme, og en lærer var med ham, der sad let påklædt og svedte på vognen. Så siger læreren: Hvordan kan De holde det ud, så meget tøj Do har på...
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Her red de sommer i by majdag. Sommerspæret var da pyntet med kunstige blomster, fordi de vel ikke kunde skaffe naturlige. Sillestrup, Falster.
St. Hans dags aften forsamledes ungdommen på en plads uden for byen for at tildele hver karl sin pige som gadelam. Pigen plejede da at forære den karl, hvis gadelam hun var, en blomsterkost, som han da måtte bære i sin hat ved deres lystigheder. Denne kost bestod for det meste af naturlige blomster, men undertiden var den og prydet med forgyldt og farvet...
Når en ung kone føres hjem til det sted, hvor hun skal bo, mil hun have en hund eller kat med sig, der kan lobe eller kastes ind ad døren før hende, ellers bliver der ondt forligelsesmål imellem manden og hende.
Der var en ladefoged på Holstenshus, han var noget hård af sig. Så var det en gang, hovfolkene var ved at gjore hø op, da blev det sådant et regnvejr, og han sagde da, de skulde gå hjem igjen. Sådan var de ved det tre gange, og de blev misfornøjede med at skulle gå efter det så tit, og vilde nu have det gjort op. Men han sagde, at de måtte ikke, det var...
Dersom man vil have tyrkalve, da binder man på tyren den venstre koden, når han skal springe, men vil man have en kviekalv, så tilbind den højre koden. Andre bruger en naturlig kunst dertil. Når man vil have tyrkalve, så lader man tyren springe, når det er nordenvejr, og når det er sondenvejr. bekommer man kviekalve. 102224 Borge Pedersen.
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
En lille pige var ikke bange for at gå på kirkegården om natten. Det sad de og talte om, og de andre satte væddemål med hende. Hun skulde gå op på kirkegården lige klokken 12, og der var en bestemt grav, den skulde hun sætte en stok i, for at de kunde se om andendagen, at hun havde været der. Men så blev hun temmelig længe væk, og de tykte, det var sært,...
Røgteren pa Lønbovggárd fik en gang 1 potte brændevin for at klavre op ad den ene ende der inde i laden op til hanebjælken, sa springe fra den ene til den anden og endelig klavre ned ad den anden ende. Han gjorde det også, og laden var endda tom. Men han havde prøvet det i forvejen og vidste, at han kunde. Samme røgter skulde også passe lagsegàrden....
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
Ved gården her var der. da a kom herind l) både en kringgård og en kålgård. Disse sidste var større, og deri havde folk kål, men i kringgården var moerødder og løg. I den var der også altid en låwstilk til at kurere med både naturlig og overnaturlig, og om den var der et grumme højt dige, for der måtte svinene ikke komme ind. Men nu er de næsten helt...
I en helt ny Bondegård i Longeise blev der pludselig et Spektakel i hele Huset og hamret og slået på Loft og Gulv og Panel og kort sagt alt Træværk. Så opdagede de, at Spektaklet var alle Steder, hvor en af Tjenestepigerne opholdt sig, det fulgte hende, og når hun var ude, så var det stille, men var hun inde, så hamrede det, og var hun i Kjælderen, så...
En Mand i Vind mistede mange af sine Husdyr og kom da i Tanker om, at det nok ikke gik helt naturligt til. Det var en tør Sommer, og da han kun havde lidt Græs på hans tørre Sandagre, lejede han Græsning hos en Nabomand, Karl Frydendal, der havde det godt med Græs i hans Mose. En Dag havde så Gårdmanden Studene der henne i Mosen, hvor de fik et et godt...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
I Alstrup var der en gammel Kone, som hed Stine Thyssen, hun opholdt sig ved hendes Søn og Svigerdatter og gik sådan inde ved dem. Folk havde stærk Tro til, at hun kunde hegse. En Gang var både hun og Sønnen og Svigerdatteren rejst ud, og Tjenestepigen var ene hjemme. Da vilde hun ud i Haven at tage sig nogle Gulerødder, men de sad så fast i Jorden, at...
