Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den, der forst får sine koer ud pintsemorgen, er natravn, men den, der får dem sidst ud, er svinepisker. M. E.
da.etk.JAT_04_0_00304
I Øster-Svendslruj), Han herred, bar de den skik, at de st. Hans aften sætter en stor krands om hornene af trækkoen (den ko, der går nærmest ved vogteren, når kan trækker køerne hjem om aftenen). Den samme aften kan de ikke godt enes om at trække køerne hjem og står og trædes om det. Den, der kommer forst hjem, kaldes heksen, og den sidste natravn. Det...
Den, der pintsemorgen forst får hovederne ud, kaldes kongen, den, der får dem sidst ud, kaldes hisekongen eller svinehoved. Den, der kommer hjem i gården pintseaften, før solen tager jorden, kaldes sultenso, fordi han ikke kan vente med sin nadver, til solen er gået ned. Den, der får hovederne sidst ind, kaldes natravn. p. k. Madsen.
da.etk.JAH_04_0_00462
Den. der sidst kom ind med kvæget St. Hans aften, blev til en natravn. Den, der næste morgen kom sidst ud med det, blev til en kjærnestav, som hegsene kjærnede med. Den, der kom sidst ud med kvæget pintsemorgen, blev pintsevædder. Bjærgby ved Hjørring. Jørg. Hansen.
da.etk.JAH_01_0_00060
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
da.etk.JAH_01_0_00059
En Aften jeg kom gående hjem til Kirketorvet fra Gammelhavn, hvor jeg havde været i Besøg, kom jeg til at kaste Blikket op til Kirketårnet og så da lige oppe oven over Spiret oppe i Himlen en underlig rund lysende Kugle lige så klar som en Lampekuppel. Jeg stod og så på den for at overbevise mig om, at jeg ikke tog fejl, og at mine Øjne ikke bedrog mig....
På Anders Hemps Gård blev i sin Tid en Mand manet ned i Møddingpølen. Fra den Tid kom en Natravn der stadig. En Gang gik Hyrden og vogtede, og da nogle Børn der ude, som flyttede Hestene, vrængede ad den, sagde Hyrden: »Ti stille, Børn, for ellers slår han Herredød min Hytte ned« (han boede nemlig på Marken i en Græshytte). Når de vrængede efter den,...
I et stort Hul i en Hovmark norden Slagelse boer Natravnen. Hver Aften flyver den ud, men kommer aldrig hjem før Dag. H. V. Rasmussen.
A var så bange for at drive med Høvderne om Aftenen, for a var så ræd for, a skulde få Natravnen at se. A vidste jo, te når en så igjennem den venstre Vinge, så fik en den flyvende Jægt. Der er et gammelt Sagn om, at der fløj en Natravn i Lok Krog på Flø Mark nede ved Holtum. De gamle snakkede også om, at de ikke kunde holde deres Heste tjor i den Krog...
I Helvedes Kjælen ved Næsby ved Skoven boede en Natravn. Den kom hver Aften flyvende, og da kunde vi høre det suse i Æbletræerne. Den lignede Bagsiden af en Vogn og sagde: Baw-Baw. Det var ikke rådeligt for nogen at vrænge efter den, for så kunde den slå ned på ham, og da blev han aldrig Menneske mere. Helvedes Kjæle var bundløs, og når man stak i den,...
Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder. I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv med brændende Hånd holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider. Så havde man i ældre Dage...
Min Moder fulgtes en Aften med nogle Fiskere og hørte da en Natravn lige ret op over Vile nede i noget, de kalder Havkjær, tæt ved Noret. En af Fiskerne sagde: »Har du hørt det før?« »Da er det en Natravn.« »Da var det endda et fælt Skrig.« En Tid efter gav den nok et Brøl, men det var meget længere henne. Maren Primdal, Navtrup.
Natravnen søger efter den hellige Grav. I dens Vinge er et Hul, og hvis nogen under dens Flugt kommer til at se der igjennem, døer vedkommende, inden Året er omme. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
Et sted plagedes de også af en gjenganger, og de samlede flere præster, der skulde læse ham ned i jorden, men han lod stadig præsterne høre nogle forsætlige synder, de havde begået. Så fik de også en gammel student fat, og ham lod gjengangeren høre om tyveriet. Han svarede: "Bageren vilde ikke betro mig noget, og jeg gjorde det for at opholde livet, ti...
I Ferring ved Lemvig boede en mand, som hed Mads Krænsen, han kom en aften til havet for at strænde noget, men da finder han et havlig, som havde en del penge med sig. Dem tager så Mads Krænsen og kaster liget i havet igjen. Nogle dage efter kommer liget for Agger og bliver opfisket og begravet. Men så en nat begyndte sømanden at vandre til Ferring for...
En mand havde kjørt et læs lyng her over, som de havde draget over i bakkerne. Da de vilde nu til at bære det ind om aftenen, da kom natravnen og forskrækkede min moder, og hun sprang værgelos ind ad. Det var en gang i Gravlev kro, der var så mange unge forsamlede. Så var der én, der hed Jokum, han skjæft efter natravnen og sagde ba-u ligesom den. Men så...
Der var en natravn, der fioj nede i engene ved Dakbjærg. Det var særlig om hosten, når folkene var i marken sildig om aftenen, at de hørte den. Ja, de så den jo også. Den kunde slå ild med vingerne, så de kunde se den i mørke, og de var helt bange for den. Niels Pedersen, Hårby.
En gang for påske vilde a gå ud at fiske og skyde vilddragiei'. Der var et par små drenge med, og de bar lysteret. Den gang vi går så sønder mellem Pors so og Tyrkjær op efter Overgård til i Hvidbjcerg, da hører vi en en sær elendig jammer og ryg. Allerførst hørte vi to kvinder, der skrannigrinnede, og så kom der en karlerost, der råbte lige så hojt, som...
Natravnen det er én, der er manet. Der skal være én manet her ude i Gtmderupgårds hede. A kan ikke huske, hvor mange tusende kokketrin det er fra gården, men hvert år sådan ind for jul, så giver det da et forskrækkeligt brol, og så tager det et trin ind mod gården. Sådan var der tre, der fulgtes ad en aften ind for jul, og så giver det da sådan et...
Det spøgede i Udby præstegård. Præsten lavede en grime af en rød silketråd, og gik over i folkestuen til sin broder, der var forvalter, og ,bad ham gå op på loftet og lægge grimen på den hest, der gik der oppe. Forvalteren kom straks tilbage med en grå hoppe, som han trak ned i et hj5rne af haven, og præsten manede den ned der. Men om tyve år skulde den...
