Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Bestemoder fortalte mig en Gang, at en gammel Mand tidt sang en Vise for hende, mens hun var ung Pige; men hun kunde aldrig lære den, for den var så gruelig. Den var om en Brud, som Fanden vilde have, men han kunde ikke få Magt over hende, så længe hun havde Brudekransen på. Så narrede han en lille Dreng til at tage den af hendes Hoved ved at give...
Maren Splid i Ribe havde en broder, der hed Splid og boede på Splidsholm. Ligesom sin soster befattede han sig med sorte kunster. Således fortadles. at han narrede de omkring Splidsholm boende bonder til afslutte en kontrakt med sig om at inddige så meget af deres jord, sora..... Et par bonder kom gfende lidt efter prækenens begyndelse til kirken, og de...
Sagnet fortæller, at da Skeel på Benzon byggede Veg gerslev vase, kunde han ikke få arbejdet fremmet og gjorde derfor pagt med den Slemme, som så udførte arbejdet. Nu skulde grev Skeel mødes med ham på vasen, men Skeel narrede ham og blev borte, og den Slemme går og venter efter ham endnu. Deraf kommer det gamle mundheld: »Vor Herre er ikke på Veggerslev...
Der er fortalt meget om den sorte skole, som præsterne i gamle dage gik i, når de skulde lære at mane gjengangere og alt sådan noget utøj. Men for at lære sådant til nytte måtte der loves Fanden, at han skulde have den sidste, der kom ud af skolen, når de var udlærte. Det var det værste ved det hele, for at gå læren igjennem det vilde de næsten alle...
Mellom Almind Skjcl og et Ålob, der går ved Lilleballe Skjel, ligger el Stykke Land, der kaldes Foenvad og nu hører til Eltang Sogn. Lilleballe By. Der var en Gang Strid om, hvem dette Stykke Land tilhørte. Lilleballe Bymænd tog da Jord i deres Sko og stod så på den Almind Rettighed og gjorde Ed på, at de stod på deres egen Jord. På den Måde narrede de...
Der var en mand ude fra landet, som gik til Odense. Da han kom dertil, hvor hjørnebageren nu boer, lige udenfor forrige Vesterport, fandt han på gaden en 24-skilling. »Det var ret«, tænkte han, »den kan du nok bruge.« Han tog den op og gik ind i en krambod og kjøbte sig noget for den, men da han kom ud, var den endnu i hans lomme. Han gik ind og gav den...
Det skal være en kvinde, der har skrevet Cyprianus. Hun var taget ind i et kloster af nogle munke og sat langt ned i jorden under klosteret, for at ingen skulde vide, at hun var der. De vilde jo have deres omgang med hende. Der skrev hun så Cyprianus med hendes hjærteblod og lysebrand. Af disse to ting rørte hun nemlig blækket sammen, og det er jo også...
På Lbnborg sogns kirkegård findes nogle stykker af en gammel ligsten. Under denne har Lurfanden ligget begravet, og navnet fik han således: Manden boede lidt øst for kirken, og han var så fattig, at han ikke kunde blive ved gården, men'uetop som det kneb allerværst for ham, kom Fanden og tilbød ham penge, naturligvis imod at han forskrev sin sjæl til...
I et boelssted i N. - Nissum kaldet Tranens, boede en mand ved navn .Anders fløgsgård; han var så narvoru, at man snart ikke vidste, enten han var klog eller gal. Eu aften hittede han på at gi op i kirken og ringe soleu ned, men det var jo for silde, ti det var næsten midnat. Da han kom op i tårnet og begyndte at ringe med klokken, mærkede han pludselig...
Henrik Smidt var en broder til Cyprianus. Han var en dygtig doktor, og så var en dronning i barnsnød, meu hun vilde ingen mandfolk have til at forløse hende. Så trak han i kvindeklæder og kom ind og forløste hende. Men de fattede mistanke, da de spiste ved taflet. De vilde dog ikke lade ham syne, men han skulde narres på den måde, at de lod et guldæble...
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
Søren Smed kom en eftermiddag ind et sted i Ekkwud og var lidt svirende. Nu sad han der og pjåsede og snakkede så længe, til han omsider faldt i søvn der ved bordet. De vilde jo helst af med ham, og så spekulerede de på, hvordan det skulde gå til. De havde en grå gjeldvædder, og den trækker de så ind til ham der ved bordet og binder den til bordbenet og...
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
I en mose vesten for Grejs brænder et lys til højtiderne, og mange har der hørt pengekister blive slåede i. En gammel mand i Grejs, der hed Israel og var på sognet, han var i den faste forsikring, at han skulde finde en skat. Han gik altid med egstål, for at ingen ting skulde gå fra ham, hvis han så det. Så havde de der i Grejs en gang fundet på at ville...
Der var aldrig nogen, der gik fra Skjellerup og til Skjellerup Nygårde, udeu at de gik vild, for de skulde om ved Rollishøj. Min moder har fortalt, at hendes fader en morgen tidlig var ude at lede om bæster - den gang gik de jo lose -, og de skulde have fat i dem skjøn tidlig, ellers vilde de gå ned på Silkeborg grund. Da kom han om ved højen, og lige...
Lidt nordost for Kongensgàrd i Narre-Nissum findes en lille dal, hvor der gror nogle tornebuske hist og her, men omtrent midt i dalen er der en hulning ind i bakkesiden, hvor der aldrig gror græs, og uden om står tornene ganske tæt. Dette sted kaldes Jomfrustuen. Der fortælles, at en jornfru på Kongensgàrd en gang fødte et barn i dølgsmål og dræbte det...
I Brønderslev levede for omtrent 100 år siden en præst ved navn Jermiin. Han varden sidste, som gjennemgik den sorte skole, og derfor vilde Fanden efter aftale have haft ham. Men det var en snu karl, den samme Jermiin, og han bad om henstand, indtil han fik sit strømpebånd bundet. Det fik han lov til, og siden gik han aldrig med strømpebånd. Sådan blev...
Der var en gammel skytte på Tjele, som hed Niels Skytte, og han kom en gang til Ørum kro og sad og svirede der. Så kom han til at sige, at han let kunde ramme det gab, der sad henne i ladevæggen, og de påstod, at det ikke kunde lade sig gjøre i sådant et mørke, en kunde knap se en hånd for sig. Det kom til et væddemål, og han skulde så til at prøve. Så...
Anders Nielsen på Mern mark havde en nisse, der boede under en havrebod inde i gården. Denne havrebod kaldte de al tid djævleboden. Der var en kætte (o: åbning mellem to huse), som aldrig nogen turde gå ind af- om aftenen. En af karlene havde en aften været i byen, og da han kom hjem, havde de lukket porten for ham, så han kunde ikke komme ind uden at...
