Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Huset her er blevet opført af den rige Knud Knudsen, der senere kjøbte Trøjborg. Det var den gang en meget anselig bygning og blev bygget af en snedker fra Drengsted, der hed Hans Outsen. Han var rask i vendingen og dygtig til sit håndværk. Kort i forvejen var der blevet opført et hus henne i Borg i Brede sogn af en anden tømrer, og der var bleven et...
Hvis en frokuap af passionshlomsten, bliver hængende og udvikler sig til modenhed, vil der ske dødsfald i huset. De tre støvtråde de tre nagler, de fem støvdragere de fem vunder, den indre bladkrands tornekronen. .1. M.
Den. der nagler en levende rovfugl til en mur eller port eller dør, beholder sine høns i ro for lovfuglene.
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
De havde to sønner i Stampemølle, Jeppe og Anders. Så skulde Anders sætte møllen i gang en dag, og så gik han ind og tog naglen fra. Men Jeppe vilde drille eller narre ham, og så gik han ind og satte hans finger i hullet som nagle. Han mente vel, han kunde standse værket med fingeren, men det gik ikke sådan til. Det rev den lige af, og så løb han ud og...
I Nørhalne boede for lang tid siden en kunstfærdig mand, som hed Palle-Lars. Han rejste den lade, som endnu findes ved Vang. Akkord med grevinden. Huggede nagler o. s. v., huggede skjorte til o. s. v. Det varede nu ikke længe, inden laden var rejst, men den blev ikke rejst på det samme sted, hvor den skulde stå. Da nu den dag kom, der var berammet til...
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: Hvo véd, hvor nær mig er min ende. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
Der var en omløber, de kaldte Henrik med næsen eller Henrik med liren. Han gik med en lire, som han havde selv lavet. Det var ikke en lirekasse, som vi nu har dem; men hans kasse var meget lang, og indeni den var tre strenge. Så var der et hjul, som snurrede på strengene, når det blev drejet ved et sno, der var anbragt udenpå kassen. Det hjul smurte ban...
De havde lerkakkelovne stilt an af vindtørrede sten. En sådan kakkelovn var mesten sat op i et hjørne, hvor meldbalken og skorstensmuren så udgjorde de to faste sider. Men stod den frit, var der sat en mur op ind i stuen, som dannede en ret vinkel med skorstensmuren. Den var kun en halvanden alen høj, og oven på den var lagt en ramme, som kaldtes...
Der boede en grevinde på Gram gods. Så skulde der opføres en ny tærskelade, og en snedker blev tilkaldt for at udføre arbejdet. Da han havde naglerne færdig, spurgte grevinden, om han nu var sikker på, at han havde nok. Hertil svarede han, at hvis der skulde mangle én, eller være én for mange, vilde han ikke have noget for sit arbejde. Grevinden syntes...
Om tærskeladen på Hellerup haves dot samme sagn, kun med den tilføjning, at da mesteren, som havde gjort naglerne, fik tilsagn om at bygge laden, bemærkede han: "Ja, nu er rigtignok den ene nagle bleven borte, men så får det hul, hvor den skulde have siddet, stå åbent." Lars Frederiksen, Ryslinge.
De gamle bygninger på Sæby gård er brændte alle sammen så nær som en stor ladelænge, der er, og den kan nok ikke brænde, for der har tit været ild i den, men det er aldrig blevet til noget. Tømmermanden, som hug den, var nok også noget klog. (Så kommer historien om den stjålne nagle.) C. Grove.
Pá Fovsletgárd star endnu en gammel stor lade, og pæ en af sparrerne af den findes en del blodpletter. Ea jomfru stjal en nagle fra tømreren. Han fik intet for sit arbejde og tilhuggede den manglende nagle, hamrede den ind og hængte sig på den. Deraf skal blodpletterne være komne, og jomfruen skal endnu gå igjen på Fovslet. Nis Callesen.
Da den store lade på gården Kjeldkjær ved Vejle skulde bygges, gjorde enkefruen, som da ejede gården, akkord med en tømrer om en høj betaling, men på den betingelse, at han skulde hugge alle naglerne til med en sten som huggeblok, og dersom han blot en eneste gang huggede ned i stenen, skulde han slet intet have. Arbejdet gik rask fra hånden, laden var...
Der var en bygmester, som satte en lade på Lerkenfeldt, og de siger, at den skal stå der endnu. Han havde gjort akkord med madammen om, at han skulde hugge alle naglerne på en sten med øgsen uden at berøre stenen. Så gik hun ud til ham flere gange og fortalte historier for ham og førte flere ting i snak for at få hans tanker fra naglerne og få ham til at...
Om Hesselnied lade fortælles den almindelige historie om tommermanden. Han hugger en skjorte til, og så forlanger han, om hun kunde sy ham den uden nål og tråd. Hun siger nej, det kunde ingen. Ja, han kunde heller ikke bygge laden uden nagler, og her var de alle. Men hun havde taget én, og den kom til at mangle. Så måtte hun lade smede en jærnnagle og...
På Bidstrup boede en gang en frue, som ikke havde nogen videre forstand på gårdens drift eller avlsvæsenet, og hun sagde al tid til folkene: "Ja, det er rigtigt, sådan skal det være!" i hvad så man foreslog hende, og om man end gjorde allertykkest nar ad hende. Men døv var hun og gal tillige med. Så skulde hun en gang have en lade bygget, og gjorde...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
Den gamle agerumlade på Lønborggård var hugget af en Nordmand. Han kom der tidlig om foråret. Der var en jomfru til at styre husholdningen og se det hele efter, og hun gav ondt af sig, for hun tykte ikke, de bestilte noget. Ja, han kunde gjærne rejse af, sagde han, men om hun forinden vilde sy ham en skjorte. Så kom han med lærredet og en egse, lagde det...
