Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mægtig brugt som forstærkelsesord: mægtig stor, mægtig rask; wessom: omtanke og snildhed; sløv: lun, snu, også lidt snedig; nøj kon: noget korn, alm.; bryste: give die; nætting: myg; påld: større gris; kuot eller knoort: større kalv: skatårn: skrald: pollm: plaske; ollm: vade: anndsk: give agt på; de anndgav a et: gav ikke agt på; de er a et tære får:...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
Der var en gang et skib, der uden for Jerups strand i Elling sogn var ved at forlise. Skipperen mærkede nok, at kassen vilde synke, og gjorde sig rede til med mandskabet at ga fra borde med skibsbåden. Men forend han bekvemme sig dertil, havde han kastet en kiste i søen, som var ganske vandtæt. Han håbede, den vilde komme til land, selv om han og...
Alt hvad der på Fur ligger mod øst, er her ned ad, selv inde i stuen: Sæt dig længere ned, o: mod øst. Mod vest hedder op, selv om det er end lige ned. Sæt glasset længere op o: mod vest. Nu kommer wajer o: vi andre. Når det er koldt, siges: De æ stywle wæjle i då. I varmt vejr spørger den ene den anden: Ka do hææl dæ? I koldt vejr: Ka do båå dæ....
Min Moder, Karen Sø, der var en Datter af Degnen i Ørum, Anders Sø, hun tjente ved en Mand i Vestervig, der hed Lars Peder Jensen. Han havde en Nabo, hvis Kone blev sindssvag. Hun kom i Tanker om ikke at ville være ved andre end min Moder, og så blev Familien enige om at ville fore hende til den kloge Kone i Himmerland. De fik en Mand til at kjore med...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
Voldborg Aften skal alle Hegsene rejse til Troms Kirke for der at samles. Der var en Karl, som tjente hos en Kone, der var en Hegs. Nu havde han nok hørt om et sådant Hegseridt og vilde derfor passe på hende den Aften for at se, om det også virkelig var sandt, at hun skulde gjøre den Tur. Og ganske rigtig, hun listede sig ud i Stalden og smurte en af...
Der var én, der boede lige her neden æ Bakke, de kaldte hende æ kloge Kone, og hun hed nu ellers Ædel Katrine. Hun var nu klog, endskjondt Præsten vilde gjøre det til intet. Sådan kunde hun kurere Lendeorm ved Børn og få dem til at tage Patten og sætte Vorter hen og kurere bulne Fingre. De kom tit langs Vejs fra til hende. Hun kunde hverken læse eller...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
En sølle Pige var kommen galt af Sted og bleven med et Barn, men hun vilde ikke åbenbare for nogen, hvordan det var fat med hende, for hun havde besluttet at dræbe Barnet, så snart det var født. Pigens Madmoder opdagede alligevel, hvordan Pigen havde det, og passede nøje på, at hun ikke var ene. Da så Tiden kom, listede Pigen ud i Laden og lagde sig i...
Min Gammelfader var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Han red med Heste for en Hestepranger og havde set sig meget omkring i Verden, han havde været både i Venedig og i Amsterdam. De skulde en Gang ned til Italien med et Kobbel Heste, og da var Prangeren med også. Da de kom i Nærheden af Hamburg, var det så koldt, og så stod Prangeren af og sprang...
Medens jeg var Teglværksbestyrer på Dorotheasminde ved Veien hændte følgende sig. En Aften ved Solnedgang gik vi som vi plejede fra Dampmaskinen over i Stuehuset. Dagens Gjerning var forbi det var Fyraften. En halv Times Tid efter, at vi vare komne ind, så gav Maskinen Tilgangssignal og lige et Øjeblik efter gav den Signal til Arbejde og dermed var...
Ved Kystvejen fra Svaneke til Nexø og en Fjerdingvej fra Nexø ligger Kurrehøj, hvor der boer Trolde. Der viser sig om Aftenen et stort, hvidt Svin, som følger Folk, der går forbi Højen, eller også en meget stor, brun Hund. De følger dem lige til Sogneskjellet, da forsvinder de på én Gang. En Mand skulde til Nexø efter Apothekersager og var ridende. Da...
I Hersom Præstegård ved Hobro har der tidligere ligget en stor Kampesten, men om den ligger der endnu, véd jeg ikke. Om den fortæller gamle Folk følgende: En Gang havde Præsten været til Sidst-Gudstjeneste i Klejtrup, og han havde haft forskjelligt at forrette med Degnen efter Tjenesten, så Tiden var trukken ud, og det var bleven Aften, inden han kom på...
Befolkningen i Rold siges i gammel Tid at have været nogle hårde Knaster, der var frygtede af Omegnens Beboere for deres vilde Sindelag. Snart fortælles der, at de har stået i Ledtog med de berygtede Røvere i Skoven, og snart, at Røverne og Befolkningen har ligget i Kamp med hinanden. De sidste Røvere siges at være forsvundne for omtrent 50 År siden, da...
Der var nogle Røvere, der havde en Hule ude i gamle Herreskov, og de kommer en Gang til en Bondegård, der ligger i Langelykken, som findes langs med Udkanten af Skoven. En af de Røvere var en Kongesøn. Så kommer de ind og forlanger noget at spise og lægger deres Sabler og andre Våben på Bordet. Konen skubber dem lidt til Side, og det bliver de fornærmede...
Der kom to Mænd til Betjentene ved St. Jakobs Kirke og bad om Husly for Natten. De foregav at være af Besætningen fra et Skib, der var strandet omme ved Als, og så var de drevne i Land ud for Gjenner Strand. Manden var lidt betænkelig ved dem, for de så helt sære ud, men han fik dem da ind, og de kom til at ligge i et Kammer ved Kirken, som de i den Tid...
Der var en Mand og en Kone i Gangsted Sogn, de bliver uenige med hverandre og vil ikke være sammen. Konen hun havde tjent ved en Gårdmand, før hun blev gift, og da han netop var bleven Enkemand, så rejste hun hen til ham. Hendes Mand var nu ene og vilde sælge Huset. Så var der en Karl og en Pige, der blev gift, og de vilde jo gjærne have dem et Hjemmen....
