Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En heks havde en datter, hun vilde lære at hekse. Og når nogen skal lære at hekse, skal det være, før de bliver konfirmeret. Så skulde da pigen gå tre gange avet omkring kirken i Hesselager og hver gaug kige ind ad nøglehullet på kirkedøren. Men da pigen kom til nøglehullet tredje gang og kigede ind, sagde hun: »Jøsse kås!« Heksen, som stod uden for...
Når man en nat går tre gange avet om kirken, og hver gang fløjter ind ad nøglehullet, kau man få Fanden i tale. Mors.
En ældre kone fortæller følgende: »Da min moder gik i skole i Lunde, Sunds herred, var der én af hendes jævnaldrende skolekammerater, hvis moder vilde have, at hun skulde lære at hekse. For at opnå dette skulde huu en aftenstuud gå tre gange avet om kirken, og hver gang hun kom til døren, skulde hun blæse ind ad nøglehullet og sige; *I navnet G. F. o. s....
da.etk.DS_07_0_00502
En kone skulde lære en karl at være heks, og så gik de op til kirken. Der skulde han gå baglænds om den og blæse i nøglehullet og sige: »Nu giver a mig Fanden i vold både med legem og sjæl.« I det sted sagde han: »A giver dig, kjælling. Fanden i vold både med legem og sjæl.« Så bliver kjællingen jo gal, og hun stimest så længe med ham for at få ham til...
Der boede en gårdmand i Åsum ved Odense, han tjente i sine unge dage som karl et sted i byen, og i den samme gård var også en stor dreng. Så en Mortensaften siger karlen til drengen, om han vilde tjene penge. Ja, det vilde jo drengen nok. Så skulde han have 8 sk. for at gå hen til kirken og løbe tre gange rundt om den og hver gang råbe indad nøglehullet:...
Når de gik til en korsvej kl. 12 tre torsdag aftener efter hinanden og dér grov en tørv, skulde der findes en skruptusse, og den skulde de tage og gjemme, til kjødet gik af. Når de så tog benet af den og blæste gjennem det ind ad nøglehullet i kirkedøren ved midnatstid, så vilde der komme én og sige: "Hvadbegjærer min herre?" De skulde da sige, hvad de...
da.etk.DS_07_0_00505
Fenne-Erik havde en broder, der hed Sofus, han boede lige sønden for Ladegård i Tisse. De sagde, at han havde forskrevet sig til Fanden, og han vilde have hans dreng til barn også. Han gik op til kirken med ham en juleaften, gik om kirken tre gange og blæste i nøglehullet. Så var der nogle, der fik i enden af det og snakkede med præsten om det. Han fik...
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
Få Øen (Jungshoved) boede en frue, som kunde trolddom, og hun havde to døtre, som hun gjærne vilde lære sine kunster. Derfor tog hun dem med sig, før de endnu var konfirmerede, eu torsdag aften op til kirken efter solnedgang og lod dem gå avet om kirken én efter én. Da den første havde gået, tog hun hende hen til kirkedøren, og holdt sin ene hånd under...
I et lille hus vesten for Storholmgårdene i Ràsted boede for en 50 år siden en kone ved navn Met Lasses, som var en forvorpen heks. En gang var hun bleven fornærmet på konen i det gamle Tranested, der nu er ødelagt af flyvesand, fordi denne havde nægtet at give hende mælk i sin kande, og efter den dag blev mælken af Tranestedets køer så sej og...
Der var en gammel kjælling i Iglsø i Vestervelling, de kaldte Heksekaren. Hun kunde malke mælk af en syl og deslige ting- Så var der en fattig dreng, der var født op på sognet, han sagde, at han vilde lære at hekse, for ellers blev han aldrig til noget i verden. »Når a får det lært«, sagde han, »så skal a nok lære deher storehanser at makke ret, der nu...
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
En dreng skulde gå til præst, men han var grumme dårlig til at læse og var ilde holden med det, for præsten vilde, han skulde lære hans lektier. Så klagede han til hans gammelmoder, te det kunde han ikke komme ad med. »Det skal du heller ikke bryde dig om, bitte fåer, for nu er tiden, te du skal lære at hekse, det er, forend du bliver konfirmeret, og får...
I ufredens tid 1807 skete det, at en kone i Døjringe fik sådan en aparte dårlighed, som ingen kunde helbrede. Man antog derfor, at hun var forhekset. For at få at vide, hvem der havde forvoldt skaden, besluttede hendes familie at sende en mand op til Munke-Bjærgby kirke ved midnatstid. Hanskulde daspørgo gjennem nøglehullet på kirkedøren, hvem...
da.etk.DS_07_0_01020
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
