Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Menigheden havde klaget til bispen over pastor Pontoppidan i Asp, og bispen gav personlig mode i Vejrum præstegård for at tage imod de klagende. Imidlertid havde præsten fået nys om, hvad der var i gjære, og han begav sig straks til fods derhen. Da han kom der, var folkene inde hos biskoppen. Præsten trådte ind uden at pikke på, men bispen viste ham...
Pastor Harpøth talte altid om den menneskelige forfængelighed. Hans kone var døv, og for at hun ikke skulde være forfængelig, skar han hendes krøller af. Hun spædede vinen, han drak, men han tog tit nøglen til fadeburet fra hende og gik ned og hentede mere. Han sagde en dag til mig: Vil du have et glas vin. Ja tak. Hvys, vær stille, at madammen...
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
En mand havde lyst til at se den Slemme. Nogle gavtyve havde fået det sat i ham, og havde sagt ham, hvordan han skulde bære sig ad. Det var vist nytårsaften, han skulde gå tre gange omkring Understed kirke, og hver gang han kom til vavenhusdøren, skulde han blæse i nøglen. Da han havde gået de to gange, så kom der en kat rendende, og ban troede da, det...
da.etk.JAT_06_0_00212
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
En kone, som ellers var anset for at være ret renlig, tog kniven, når hun havde smurt mad til børnene, tog den ene fod op af træskoen, løftede den og tørrede kniven af på strømpen underneden foden. Ved andre lejligheder, når noget skulde tørres af, tog hun det nederste af skjørtet op og tørrede det på indresiden deraf. Bager Winding, Rødkjær.
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. De skal ikke spotte mig, for det a...
En gang kom Peder Kjeldsen i besøg på .... Så skulde de til bords, og han fik til borddame. Nu vilde han jo underholde hende. Ja, a har også været på Deres faders gård, siger han, men det var, inden a blev herremand. Den gang handlede a med stude og heste, og da a så kom til den gård, lå a ved ladefogden om natten. Hver morgen skulde ban op til fruen...
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
Der kom en hjord kjæltringer til Hedegård i Vinding. Manden hørte om aftenen, da han var ude at give bæsterne, at der var nogen vild ude i marken, og så lukker han hunden ud. Den søger, og så kommer kjæltringerne, og de bliver der. Det gik jo godt nok, og de gjorde ingen fortræd. Men de havde lige godt øjnene med. Da manden siden gik ud igjen til...
Røgteren pa Lønbovggárd fik en gang 1 potte brændevin for at klavre op ad den ene ende der inde i laden op til hanebjælken, sa springe fra den ene til den anden og endelig klavre ned ad den anden ende. Han gjorde det også, og laden var endda tom. Men han havde prøvet det i forvejen og vidste, at han kunde. Samme røgter skulde også passe lagsegàrden....
Der boede en mand ikke svar langt fra kirken, han havde en enøjet kone, de kaldte Ma' Bundester. Præstens heste stod altid der omme, når han var til sogne, og kirkenøglen hængte der. Så havde hun for skik at tage nøglen hver aften og gå op til kirken og falde ned på knæfaldet og bede. Det var jo ingen slem skik. En aften listede karlen sig om ved hende...
En kone fulgte sin døde mand til jorden. Da de gik ud af kirken med liget, tog nøglen i hendes kjole, og så troede hun, det var en frier, der rykkede i hendes kjole. Hun hviskede da: "A ka sku it, for a hå låwed wå kåel et." Lærer Meldgård, Bjedstrup.
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Øfverste Pegror? var KiHstiansstacls kommandant, men var almindelig hadet. En juleaften bankede det pa hans dør, og to karle kom ind. De bar en stor dragkiste med tre skuffer. De skulde aflevere den her, sagde de. P. vidste ikke af nogen dragkiste at sige, men da karlene var sikre på, at de havde bragt den til det rigtige sted, bad P., om han måtte få...
Her omkring Vilsted var et markdige for driften, og turene var osten for byen hver eneste sommer. De havde en fårekaptain, der skulde passe hver sine får og lam nøjagtig, og derfor fik han et pund tov af hver eneste gårdmand. Unghøvederne gik også osten for byen, og køerne stod i tøjr på agrene. Oldermanden havde nøglen til leddet, og ingen måtte kjore...
