Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
Provst Deichmann i Ferslev var meget pengebegjærlig og samlede der i embedet 80000 daler. Hans vædder og Lavst Lundgårds vædder stødte en gang sammen, og Lavstes blev stukken ihjel. Så vidste Lavst nok, at provsten nødig vilde erstatte vædderen, og han gik da derop og fortalte, at deres væddere var stødt sammen, og hans vædder havde stødt provstens...
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: Johannes den Dober. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
En anden af Samsos raske sønner, Hemchil, Ballen. rejste i sin ungdom som smedesvend i Tyskland, men udmærkede sig den gang' som nu ved sin lyst til at svede så lidt som mulig. Han skrev en gang hjem til sin moder, at hun øjeblikkelig måtte sende ham penge, da han ellers måtte gribe til, hvad han ellers kun nødig vilde Moderen, som troede, at hendes søn...
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. Jo,...
En mand i Høstrup, Gammelby sogn, havde haft en større gård, og havde nu hygget sig et aftægtshus. Så var han bleven lidt vanskelig ved at gå og tænke på døden. En kone, der gik og plejede ham, sagde til mig en dag: Han vil jo så grov nødig dø, men dot kan a så godt forstå, for han kan ikke vente at få det bedre, end han har det. Lærer Solgård, Satrup.
da.etk.JAT_06_0_00013
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
At nogen bar muggent brød kommer af, at de sover længe om morgenen. B. H. S.
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
En herremand red ud ad en vej, og så gik der en gammel mand og rev tæt ved siden af. Den gang han ser nu herremanden komme, så lægger han sig så stille ned ved en rad. Å ja så mænd, siger han, idet han lægger sig, git præsten snart kunde dø, og herremanden alle tid kunde leve! Da svinger herremanden hans hoppe omkring og rider hen til den gamle og...
Visse dage anser man endnu som mere uheldige end andre. På en tirsdag eller torsdag f. eks. begynder man såre nødig noget vigtigt foretagende, ligesom det også er tilfældet, at næppe nogen af almuen vilde pa en tirsdag eller torsdag lade nogen begrave, og- kuns med stor modbydelighed og efter at have søgt mange adflugter underkaster mange dem det hud at...
Biskop Fogtmann var på visitats hos pastor Schonau i Ulstrup. Da de var færdige i kirken, siger biskoppen: Vil De ikke følge med her ind lidt, hr. pastor. Han fulgte. Når jeg skal sige Dem en dom over Deres prædiken, så må jeg forst bemærke, at jeg helst havde hørt en præken af Dem selv og ikke en af Mynster, som jeg forud kjendte. Dertil svarede...
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
Pastor Corydon i Vem var til ynk og latter både i og udenfor sin præstegjerning. En gang han var på Vosborg, kom det på tale, hvilken salmebog der brugtes i hans kirker. Det havde han ikke begreb om, og da så pastor Tang, som også var til stede, vilde hjælpe ham så godt det lod sig gjøre og greb en salmebog med de ord: Se her, Corydon, De kjender den...
Der var en mand, der var meget dristig, han mente med sig selv, han var aldrig ræd for nogen slags spøgelse, og det pratede han af både tidlig og silde, te ban turde gå, hvor det skulde være, alt sådan noget skidt det havde intet ærende, det måtte vige for ham. Men der var en hel del mænd, som mente, at hans drist det var ikke mere end til husbehov, og...
En gammel husmandskone kom en dag ind til en gårdmand og klagede sig over, at det var så småt for hende. Endelig siger han: Du skulde give dig til at være klog kone, så skulde du se, du ej havde nødig at gå og tigge. Hun lagde sig rådet på sinde og kom efterhånden så godt ind i professionen, at hun blev helt berygtet. Så fik gårdmanden en byld i halsen...
Der boede her i Gjeding for et halvt hundrede ar siden en klog mand, de kaldte den hvide smed. Han praktiserede ikke alene her, men rejste også ned i Hads herred og mange andre steder og kurerede både på mennesker og dyr. Efter hans død fortsatte enken hans virksomhed, da hun havde hans bøger og gav råd ud efter dem. For resten var hun noget enfoldig....
Havre indførtes forhen toldfri i kjøbstæderne fra landet, men somme tider stjal man sig jo til at liste andet ind under foregivende af, at det var havre. En bondekarl i nærheden af Odense opgav, at det var havre, han kjorte med, men det var byg, og da bedrageriet blev opdaget, blev bygget konfiskeret. Derover blev han fornærmet pa toldbetjentene og...
