Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der strandede et engelsk skib for Fjand, og kapitainen hed Josef. Det var midt om sommeren i en storm. Det blev sat op i havstokken og stod med siden til land, og folkene blev alle bjærgede. Så slog det bagenden af skibet. De havde også forsejlet dem. Kapitainen havde et lille skrin med p.jf i, og det blev skyllet op på stranden. Tre mænd skal hev ed...
Det var almindelig bekjendt, at der i Bybækkes skov var rovere, og ingen turde færdes der igjennem ved nattetid. Så var der en guldsmed, som havde gjort noget sølvtøj i stand og skulde til Tirsbæk med, og han havde en hæslig stor hund med sig. Da kommer han til en stor mandsperson, der kommer med en økso på nakken, og han giver sig i snak med denher...
Det var i 1812, da Kosakkerne var her, at der kom to Jøder til Fårhus kro en aften sildig. De var kjørende og havde alenvarer med sig. Kroen ejedes af to brødre og en søster, og de betalte snart deres store gjæld af, ligesom der også tre dage efter Jødernes ankomst blev solgt to gode heste af krofolkene på Flensborg marked. Tre år derefter solgte de...
Vorgård i Vor sogn er meget berygtet fra fru Ingeborgs tid. Stenene til vindues- og dørkarmene blev sejlede hertil fra Norge, og da sømanden kom med den sidste ladning, som hun ikke havde brug for, gjorde hun ondt vejr, og skibet gik til grunde, så hun blev fri for at betale alle de sten, hun havde modtaget. Der er lagt teglstenspikning under hele...
På Dronningborg ved Randers boede i begyndelsen af forrige århundrede Peter v. Sprechelsen, som ligger begravet i et kapel ved Borup kirke ved Randers. Samme Sprechelsen havde en husholderske, der hed Bodil Stens, og hun var efter sagnet en forfærdelig kvinde. Der siges, at når hun var vred på en af pigerne, lod hun hende løfte låget op på en stor...
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for...
På samme måde kom Kristian den fjerde også en gang til en gård på Vestmøen, netop som manden skulde kjore med tiendekorn til herregården (må vel have været Stege ladegård). Her bad han også om lov til at age med og hjalp så manden med at måle kornet. Kongen syntes, at han målte for godt; men manden sagde, at han var nødt til at give godt mål, han kunde...
I Rønningsøgårds sø skal der efter gammel tale være nedsænket en kiste med en stor skat i. En gang satte nogle folk sig for at udtørre søen, da de nok vilde have fat i skatten. Til den ende begyndte de at grave en bred og dyb rende ind igjennem en stor bakke, der lå ved søen. Men da de havde gravet et godt stykke, så de til deres store forfærdelse, at...
I Ramløse er i sin tid en biskop bleven overfalden i sin gård af en biskop fra Sverig, som, da gården var omgivet af en mur, lod hente brandstigen i kirken og trængte ved hjælp af denne ind i bispegården. Den bestormede så sig nødt til at flygte, lod karlen spænde for vognen og flygtede i denne, medførende sit bedste gods. Men lidt udenfor Ramløse blev...
På Kristen Fynbos eng i Asta/ har fordum stået en borg, og der er endnu spor af dens volde og grave. Den gård blev en gang belejret, og folkene vilde ikke overgive sig. Det ene stykke kvæg blev slagtet og fortæret efter det andet, men alle huderne blev gjemt. Til sidst havde de kun én ko, men den trak de så ud og ind og lagde hver gang en ny hud over den...
Der var en gang en jomfru på Skovsbo, som var meget syg, lægerne havde opgivet hende. Så gik hun ud til det sted, hvor korset står nu, og bad om at blive rask igjen, og straks mærkede hun, at hendes helbred vendte tilbage. Hun lod da dette kors lave og sætte der til minde om, at hun der fik sit helbred. De herremænd, som senere har boet på Skovsbo, har...
Om Nordby kirke går det sagn, at den oprindelig skulde have været bygget i den nu ødelagte Søby, men hvad der blev bygget om dagen af kirken, blev revet ned om natten og (lyttet op på den plads, hvor kirken nu står, så man blev nødt til at bygge den der, fjærnet fra alle byer. knud kornmåler.
da.etk.DS_03_0_00860
Da man vilde opbygge Randbøl kirke, havde man intet held dermed; ti hvad man byggede op om dagen, blev nedrevet om natten. Omsider mærkede man jo nok, at stedet, man havde valgt til byggeplads, var i en eller anden trolds magt, og man blev da nødt til at søge om en anden plads. Til den ende tog man to bøller og slog dem løs om aftenen, og hvor man så...
Den gang Finderup kirke skulde bygges, så kunde bønderne, som skulde bygge hende, og så munkene fra Anders-skov ikke komme til ens om, hvor hun skulde stå. Bønderne de kjørte alting til og begyndte at bygge på kirken på et sted på Høng mark. Men munkene rev det ned efterhånds, for de vilde have, at hun skulde stå, hvor hun nu står, for så havde de ikke...
Et par mil vest for Horsens og ikke langt fra den gamle Ribevej, der nævnes således, fordi kong Valdemar red med den fra Skanderborg til dronning Dagmars dødsleje i Ribe, ligger Boring, der i gamle dage havde sin egen kirke. Den ejedes af herremanden på Rask, hr. Glambek, som var en ugudelig krop og hård mod sine undergivne samt rå i al sin færd. Han...
Storvorde kirkeklokke og vor klokke skal være støbte akkurat på én gang. Da de blev sejlede her til, kom skibet i havsnød, og skibsfolkene måtte til at smide den ene klokke ud. Så kom de i land med den anden, og den blev hængt op her, men den ringede så sorgelig: "Min mag' den ligger på havsens bunde." De nødtes da til at gjøre forsøg på at få den anden...
For få år siden hændte der på Sejrø et mærkeligt tilfælde, om hvilket jeg har øst efterretninger både af hvad sagnet fortæller og af dokumenter, som er skrevne til mig om denne sag. Iden sidste krig imellem Svenskerne og vore trængte svenske sørøvere forskjellige gange ind på øen og ødelagde, hvad de fandt, såvel ved ildebrand som ved plyndring. Endelig...
Maren Plovmand på Tustrup mark fortæller: Min broder Niels og en anden karl, soni hed. Per, skulde drive .-vin på bog i Løvenholms skov om efteråret. De var ridende, og da de nu havde fået svinene ud på deres plads, vilde de have nogle hesselkjæppe med hjem til at binde kurve af. Altså skar de et par gode knipper og bandt dem sammen med en tynd hessel,...
For ikke ret mange år siden kjørte min fader, M. Hansen, samt hans nabo, Jens Mikkkelsen, til Kolding. De kjørte med hver sin hest og vogn. Min fader kjørte foran, og Jens Mikkelsen fulgte bag efter i hans umiddelbare nærhed lige til Fuglsang, Egtved sogn, over en mil fra deres hjem, som de nåede i den tidlige morgendæmring. Min fader fortsætter vejen,...
Der var en mand, som fandt en æske, da han gik på vejen. Han lukte op, og Fanden sprang ud. Nu nødte manden ham til enten at springe i æsken igjen eller også samle vinden i visse minutter i hele verden. Så floj han og foer hen i de fire verdensdele, men så var minutterne forbi, inden han nåede den femte, og derfor måtte han i æsken igjen. Af den grund er...
