Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De gik og tiggede, de her Pludder-Madser. Men de var lige godt ikke så hårdt nødt, folk kunde ræde dem ud af byen med et stykke brød. Når en eller anden kone vilde komme med et stykke brød til dem, så sagde han og pludrede det jo over: A hår D-D-Dæwlen gol i mæ så møj brø, a ka tæk Ullis bøj mæj. Kristen Jensen.
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Der var en skytte på Urup, han var så berømt, for han skød aldrig fejl, ihvad han skød efter. Så var det en dag, hans herre sagde til ham, at han skulde gå ud og skyde en hjort, og det gjorde han jo, han var ude så meget som et kvarters tid og kom så med hjorten. Så sagde herren: Hvordan det kunde være, den sådan havde svedt. det var dog så mærkeligt med...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
En gårdkone brugte ikke uden et fjerdingspund sæbe om året, og det var til hendes skjæghat. De havde pibetondevand at vaske deres linned og lagener i. Når de brændte, skulde de have varmt vand i pibetonden for at holde piberne varme. Linned brugtes der ikke meget af. Mange lå nøgne i sengene. Kristen Nielsen, Vilsted. Enhver, der forhen rejste noget...
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
Der boede en stærk mand i egnen om Løgstør, de kaldte Bitte-Jørgen. Der kom en mand fra Salling eller Ty og vilde se til ham. Han tog nu drawwtiisten af ploven og tog fat i den smalle ende af åsen og pegte med. Han var en gang i Løgstør med et læs skudtorv. Så kom der en og spurgte, om han var den stærke mand. Du skal så motte lade mig gå, a fornærmer...
Der var nogle, der stjal inde i Rask skov, og de havde mange vogne med dem. Så havde de taget et træ, som Bjørn særlig kjendte, det må jo have været et kjønt træ, og skovfogden vidste godt, hvem tyven var. Sa kommer han andendagen til manden og siger: "Det bliver ravgalt, a er nødt til at melde det til herren, for han kjender træet. Du gjør klogest i at...
En karl i Nielstrup havde nogle skillinger, og så vilde gehejmeråd Huitfeld, at han skulde tage mod en ode gård i Estrup. Det vilde han ikke, men så truede herren ham med, at han skulde være gevoren soldat, for det var i den tid, de havde den slags. Så blev han nødt til at tage den, men han var helt elendig over det. Da han i samme tid var til en...
da.etk.JAH_02_0_00327
De gamle sagde, at der er ingen værre bondeplager end en bondesøn. Birkedommeren Knud Tejl i Torstedlund var også et slemt bæst ved bønderne, og han var endda fra Tejlhus dernede på Skjørping mark. Han var tillige godsforvalter der i Torstedlund, og så var der skrivestue i Årestrup. Han havde en broder, der boede i hjemmet der i Skjørping, og han var en...
En fjerdingvej fra Hinds els ude på lieden vest for vejen, der går fra Styvel til herregården, ligger Stoimshøj. Derved var i gi. dage bygget en tiendelade, hvoraf endnu et lille hus. som ligger ved vejen, skal være en levning. Herremanden på Hindsels (Breinholt) var noget stræng af sig, men da bønderne fra Odby og Lyngs, som skulde yde tiendekorn til...
I en helt ny Bondegård i Longeise blev der pludselig et Spektakel i hele Huset og hamret og slået på Loft og Gulv og Panel og kort sagt alt Træværk. Så opdagede de, at Spektaklet var alle Steder, hvor en af Tjenestepigerne opholdt sig, det fulgte hende, og når hun var ude, så var det stille, men var hun inde, så hamrede det, og var hun i Kjælderen, så...
A læste en Gang i den Cyprianus, som gamle Gjertrud havde, og der stod: Hvis en vil gjøre sin Nabos Kreaturer Fortræd, så skal en kjøbe et Pund grøn Sæbe og komme i det Vand, som de drikker af. De bliver lidt syge af det, men det er dog ikke så farlig meget, det kj ender a godt og véd også, at det passer. Så kan en heller ikke kjærne Smør af Mælken. I...
Søren Hansen kom hen til mig en Vinterdag og sagde: om a vilde ikke følge med ham hjem, for en af hans Køer var bleven bejsegal inde i Nødset. Så fulgte a med ham hjem, og vi gik derud. Da stod Køerne helt rolige. Vi stod nu og keg på dem en lille Smule, og så begyndte Koen at spjætte med Benene og piske med Halen akkurat ligesom når deher Krogbræmser...
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
Der er et Par Gårde og Huse mellem Fjælstrup og Knud, der kaldes Have, og der boede en Gang en Smed, han kaldtes altid æ gamle Smed i Have, men hed Mads Mink. Han kunde jo mange Ting,, stille Blod og sådan, og var meget søgt af Folk, når de var i Forlegenhed med et og andet. En Dag om Sommeren kom Skovrideren fra Ulfslyst tæt ved Haderslev ridende forbi....
Sillerup Lund han vilde gjærne være rig. Så havde han hørt, at der kunde laves en Spade, som af sig selv kunde gå hen, hvor der var Skatte at finde, og den skulde laves tre Torsdag Aftener efter Solnedgang. Han fik så Lyst til at lave sådan en Spade og arbejdede på den med stor Ængstelse. Da den var færdig, rejste den af sig selv ud af Smedien, og han...
Der gik en blå Jomfru på Bækmark. Så en Aften, Karlene sad og spilte Kjærestespil, var der en Karl, der ingen Kjæreste havde. Men så siger han: »Ja det er ingen Sag, a kan tage æ blå Jomfru.« Hun blev så sat på Spil, og han vandt hende også. Men hen på Aftenen, da de vilde gå ud og fodre Hestene, da kom den blå Jomfru, og hun op i Luften med ham og...
