Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
7
28
9
46
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
42 results
Danish Keywords: nævne
På Mors kjender man kun til hekseiidt til Troms kirke. Sådan har vi altid hørt de gamle fortælle. To karle på Testrup bøjskole. Over hele Jylland træfter man al tid hos de gamle Troms kirke som samlingsstedet. Jeg har afhørt mangfoldige og har aldrig hørt Bloksbjærg eller Hekkenfeldt nævne uden hos yngre mennesker. E. T. K.
En mand skyldte en anden mands kone for at være en heks. Så vilde den mand have hans kone gjort ren og lod den anden mand og hans kone stævne. Da de nu kom for retten, kom der en hund og skrabte på døren. Ingen vilde lukke op for den, men så sagde Anders Allehånde: "Vil I ent loppe, så vil a", og så loppede han døren. Da kom hunden ind, og så bad Anders...
da.etk.DS_07_0_00143
I min første ungdom blev en seddel funden i en stervbo og læst i skifteretten. Den døde besvor ormene at ikke æde af bendes kjød, forend efter en vis tid, som jeg for forargelses skyld vil ikke nævne. j. b.
da.etk.DS_07_0_01449
Ni vare grene, de tre fore oster hen, og de tre fore vester hen, og de tre fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og band dem alle ni. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn G. F. , .. De vulgi.
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
da.etk.DS_07_0_00386
En gammel mand i Lild sogn gik en sankt-Hans aften ud for at besøge nogle venner. Han skulde over en hedestrækning, der havde et slet rygte på sig. Især var der et sted, hvor der havde stået en gård, som var bleven flyttet formedelst sandflugt. Da han kom der til, var han helt angst og læste sit fadervor. Med ét så han en flok harer, der løb omkring...
da.etk.DS_07_0_00145
Gamle Jens Simonsen fra Slejtrup var eu klog mand og blev søgt runden omkring fra. Når nogen manglede noget, kom de til ham. En gang var der en pige ovre i Harsyssel, som lidd så ilde. De kom og bad ham om at følge med til hende, og han gjorde det også. Han sagde, at de skulde kjøre vel, for kom han ikke til hende, inden det kom over hendes knæer, så...
Væselen må ikke nævnes ved sit navn, men skal kaldes den kjøne. j. b.
da.etk.DS_07_0_01238
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Væseler, rotter eller mus må ikke nævnes, ti da gjør de des mere skade, væselen skal kaldes den kjønne, rotterne de store og musene de små. j. b.
da.etk.DS_07_0_01239
Om sommeren, mens fæet er ude, vil de ikke nævne udyrene ved deres rette navn, men kalder dem Vorherres jagthunde og giver dem andre optænkte navne, derved mener de, at udyrene formildes. j. b.
da.etk.DS_07_0_01237
Der var hos præsien i Skamstrup en gammel røgter, som de kaldte Jørgen Fanden. 1 sine yngre dage havde han sammen med to andre besluttet at give sig ind til Fanden. For at gjore dei lob de tre gange avet om Kundby kirke og blæste iud ad nøglehullet på kirkedøren. Da de havde gjort det tredje gaug, hører de pludselig et stort rabalder inde i kirken oppe...
da.etk.DS_07_0_00504
Der var en gammel kone her i byen, der hed Lisbet, hende skyldte de for at være en heks. Så var der et sted, køerne blev malkede om natten. Folkene vilde nok passe dem op, men det kunde nu ikke blive til noget. Så var det en morgen, pigerne skulde ud at malke, da så de en hare, der løb ned igjennem grævningen og blev væk, men hvor den blev af, vidste de...
da.etk.DS_07_0_00106
Det har tidligere været meget almindelig, at heksene samledes st. Haus aften på forskjellige steder. Således tjente der en karl på gården Nørkja^r i RøDbjcerg, der kunde hekse, og han skulde hver st. Hans aften møde ved Troms kirke, hvortil han kom ridende på en kat. Én af de andre karle der på gården hed Niels Dommerby, og han havde stor lyst til at se...
da.etk.DS_07_0_00384
Eu arbejdsmand, som boede i Stavreby, Præstø amt, gik en Skjærtorsdag aften fra Jungshovedgård, hvor han hverdag gik på tærskerarbejde, og hjem ad. Da han næsten havde nået sit hjem, blev der hængt en lille kjedel på hans hals, der blev givet ham en rævehale i hver hånd, og der blev sagt til ham, at han skulde tromme til et gilde. Han så ingen, men hørte...
da.etk.DS_07_0_00401
Herremanden ^hJungetgård og præsten i Tise snakkede sammen om de Tise trolde. Præsten sagde, at de var så gudfrygtige, den ene kjørte den anden til kirke, den ringeste blev kjørt af den villeste. Herremanden derimod påstod, at de var trolde og kunde hekse, men det vilde præsten ikke indrømme. Så snakkede herremanden til én af dem om at forhekse præsten....
Den gamle kone, Inger Tornhøj, der døde 1860, var en heks. Hun kunde sætte to kølver sammen, så at de kunde stå og slås og kneppes med hinanden. Hun kunde sætte sig på en høj og tage klæderne op og få alle folks kvæg til at samles om hende og stikke ad hende med hornene og brøle. Når hun da rejste sig igjen, gik kvæget roligt til hver sin tlok, og...
da.etk.DS_07_0_00538
Når man ikke kan få smør, må der én have stjålet dette af fløden. Man skal da, hvis man vil straffe tyven og måske derved få at vide, hvem tyven er, varme ovnen og kaste fløden derind, da vil den, der har stjålet smørret, blive skoldet. Man troede almiudelig N. S. til at kunne hekse, og man var derfor ikke fri for at være bange for ham. Etsted, hvor man...
da.etk.DS_07_0_00646
I Tise sogn i skal der have været mange hekse i gamle tider. De to sidste, der tales om, var et par kvinder, der gik meget flittig i kirke, og al tid under gudstjenesten græd stærkt, så præsten ikke troede at have bedre tilhørere end dem. En dag, da han kjørte fra kirke, kom han til at omtale for sin kusk, at der vist ingen bedre kristne var i sognet end...
da.etk.DS_07_0_00189
På herregården Mindstrup, Hvejsel sogn, levede for mange år siden en herremand, som folk sagde om, at han var en stor heksemester, der kunde over de andre hekse der i egnen. I byen Bjærlev var der en kone, Sav-Kareu, som også kunde hekse, og med hvem han lå i stadig strid. Hun forheksede hans køer, så de ingen mælk gav, og voldte ham meget ustyr i hans...
91