Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
18 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: nærværelse
Jens Kristensen (i daglig tale kaldet Bitte-Jens) er født den 3. juni 1825 i Ersted by, Årestrup sogn. Moderen var fra Ærestrup, men faderen fra Tveden. Han har altid opholdt sig der på egnen, og han var kun en 8, 9 år, da han skulde til at hjælpe sin fader med at bore i træskoene. Hans fader var træskomand, og han har altid selv ernæret sig derved. Da...
da.etk.JAT_06_0_00896
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
da.etk.JAT_06_0_00766
Bære julen ud og altså også dens glæder menes den at kunne, der forsmår, hvad der bydes, og intet nyder under sin nærværelse i disse glædens og nydelsens dage. h. Br.
Den, der strøer meget salt på sin mad, om ham siges, at han vil gjærne gå i kirke — om aftenen. K. M. R.
Pastor H. Chr. Rørdam i Låstrup var noget vantro. En husmand, der tjente ham, havde taget et træ af størrelse som et læssetræ. Præsten savner det og spørger forst husmanden om det. Men han siger nej, han havde ikke taget det. Så giver han sig i lag med kusken, og han fragår det også. “Jo, du har taget det, Jørgen”. — “Nej, Fanden få mæ om a hår”. — “Du...
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: “Nå, det...
Tæt ved Nørre-Løgum kirke ligger Sogne kro. Kromanden bejlede til en pige fra Osteregnen; men hun svarede, at en mand fra Landby havde været der i samme ærende, og hun vilde se sig for og tage den af dem, der sad bedst i stolen. Kort efter tog hun over til Landby og blev gift der. En gang kom hun og manden kjørende til kirken og tog ind i kroen. I alle...
I Pestens Tid døde hele Befolkningen ud, så der blev kun en Person tilbage her i Sognet, og han satte et Lys op i en Abild for at tilkjendegive sin Nærværelse. Derfra stammer Navnet Lysabild. Hans Blad, Lysabild. Lysabild S., Sønderborg A.
Min Oldefader har fortalt, at der på den Gård i ØsterVamdrup, som Peder Nielsen afstod 1896 til Jens Skovsen, og han så igjen til Sønnen Peder Skovsen, som altså nu har den, en Gang boede en Mand, som hed Hans Hansen. Han skal have udført mange uretfærdige Handlinger ved Markdelingen. En Mand i Byen sagde det til ham i manges Nærværelse og føjede til: »A...
da.etk.DSnr_04_0_00634
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...
Hr. Hans Jakobsen kom efter hr. Jens. Om ham findes dette optegnet af M. Jakob Madsen: A« 1596, d. 4. december lod velb. frue Margrete si. Haus Johansens berette for mig ved sin tjener, Anders Henriksen, skriver på Oregård, at Jørgen Ibsen, fordum foged på Ore, og hans hustru Karme havde for tingdom udlagt hr. Hans Jakobsen, sognepræst til Ore kirke, at...
En gammel Nordmand, som for omtr. 50 år siden ernærede sig ved tiggeii, skal have fortalt følgende tildragelse, der var hændet ham selv. En gang jeg kom gående ad landevejen mellem Ålborg og Hjørring med min pose på ryggen, min kurv på armen og min stok i hånden, blev jeg indhentet af herredsfogden, der nok så rask kom rullende hen ad vejen. Meget...
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 1778—1817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
Rr. Ham Nielsen i Skorup tjente lensmanden hr. Frands Bille på Silkeborg. 1 hans tid blev præstegården bygt. Af et gi. skrevet tingsvidne sees i henseende til Tudbækjorden (de'- var overladt hans formand til brug), at en munk, født i Vejerslev, som besov et fruentimmer, måtte give dette stykke jord i bøde til klosteret. Der fortælles af de gamle, at en...
I gamle tider havde Mors, Fur og Salling hver sin konge. Kongen på Mors var særdeles mægtig og .stridbar. Han på Fur havde kun én søn, og han i Salling kun én datter, der var meget berømt for sin skjønhed. Mors påførte Fur krig, og da denne var den svageste, måtte han bukke under, blev ihjelslagen, og Fur underlagt Mors. Haus søn flygtede til Salling og...
da.etk.DS_04_0_00090
Lyngby kirkegård ligger nu kun 26 favne fra havet. Der findes kun rester tilbage af byen, som har ligget omkring ved kirken. I løbet af de sidste år er tre huse flyttede længere ind i landet og desuden to gårde, hvis efterladte rollinger endnu står og beboes af nogle fiskere, medens jorderne vedbliver at drives under de osten for liggende gårde. Der er...
da.etk.DS_03_0_02040
Om herregården Bidstrup er der spået, at den skal synke en juleaften. Det der værende herskab rejste derfor fordum bort til den tid. Ligeledes fortælles der om en herremand, som boede der på gården, at han havde en gang under jorden fra haven i nord under engen og åen, der endte i Lavrbjærg krat. Det hændte sig en gang, at han blev søgt af sine fjender....
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
3