Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en Gård på Sejrø var der i Halvtredserne en Pige, som var vanvittig, og det hed sig, at hun var en Bytting. Somme Tider løb hun ude på en Bakke i Nærheden af Gården og legede, og det så livagtig ud, som hun havde nogen at lege med, men man så aldrig nogen. Det var da efter Folks Mening hendes Søskende i Bakken, hun legede med. Den samme Gård var...
Der er en Høj nordøst for Sal ud efter Njær Præstegårds Mark, der hedder Stobhøj (Stovh.). Der kom én ridende forbi, og da var det, som den stod på 4 Pæle, og de dandste der inde som til et helt Gilde. En af Bjærgkvinderne kom nu ud og vilde give ham noget at drikke af en Sølvkande. Han tog imod Kanden, men turde ikke drikke, og red så stærkt han kunde....
Ved Store-Stovbæk i Avlum er en stor strækning med banker langs med den store å, og de er begroede med egepurl, der er levninger af en større skov. I gården varen karl, som var trolovet, men imod pigens vilje, da hun skulde have en andeu. En nat vågner ban af sin søvn tre uger før brylluppet og jager i en bast nogle klæder på sig og skynder sig til...
Gammel-Pejter, der boede et sted i Løvenholms skov, var meget klog. En gang var tre læger fra Randers taget ud til ham andre fortæller, at de traf ham i Randers og så foregav de alle, at de fejlede et og andet og vilde have råd af ham for det. Men han sagde, at de kunde drage hjem igjen, de skulde ikke komme og bdde ham noget ind. Da de kom hjem,...
Ane Else, som tjente hos os, mens jeg vat barn, fortalte en gaug, at hun havde tjent et sted i Skjælby sogn (jeg kan ikke længer huske, hvem det var hun tjente hos); men der havde manden altid held med sig i alle ting. tide i bryggerset er der jo de fleste steder almindelig stenbro af små toppede sten ligesom ude i gården, men på det sted, hvor Ane Else...
Om en møller fra Dråby, Horns herred, fortælles det for ganske sikkert, at han havde Cyprianus og kunde mane Fanden; men når han skulde det, måtte altid to stærke mænd være tilstede. En dag kom en mand ind til ham og fortalte, at der på markedet var stjålet 10 daler fra ham, og vilde vide, hvem der havde taget dem. Hos mølleren var på den tid en...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
En karl i Lellinge kom i uføre med en anden mand. Denne kom ridende og bandt sin hest ved en pil, hvorpå de kom til at slås, og så slog karlen ham ihjel i en havremark og smed ham ned i åen, det skulde hedde sig, han havde druknet sig. Der blev ingen ting oplyst om det. Siden kunde de ikke nære sig i huset. En aften provsten kom fra Roskilde, sagde han...
Fra ældgammel tid var der en kapellan, der forrettede tjenesten i oster-Assels sogn. Men så træffer det i nabosognet, at der var en mand, der gik igjen, og nu havde folk hørt lidt om, at den kapellan skulde være så god til at sætte sådant noget hen. De sender da bud til ham, om han vil komme og sætte det væk, der var sådan et spektakel og kommers om...
En præst i Skorup kjørte en dag ad vejen sønden for Sminge. Da så de en stor blakket kalv, der løb alt hvad den kunde neden for bakkerne. Præsten befalede nu karlen at kjøre til, alt hvad remmer og tøj kunde holde, for at de kunde komme over Sminge Vasebro før kalven. Kalven var en gjenganger, og kom de først, var han fri for at mane den, så havde...
Buldervognen i Værslev har mange iolk hørt. Den kommer enten fra Værslevgården og kjører til Tinggårdspladsen eller fra Tinggården og til Værslevgården. Nogle mener dog også at have hørt den ende eller begynde ved kirkegården. Det skal være en gammel inspektør fra Værslevgården, der har gjort uret i sin tid på tinge og hjemme. Når det er allermest stille...
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
Pa den tid, da der var ulve her i landet, plejede der at være voksne folk til hyrder, som kunde være i8 til 20 år gamle. Da nu Elling hede var meget stor, var der også mange hyrder. Disse kom tit i trætte, og så havde de en hytte, som de kaldte deres tingstue, der blev trætterne afgjorte. Nu var der ingen byfoged i Skagen, og når en sag skulde afgjøres,...
I Odense å ved Bcllinge bro vil der stedse danne sig en holm. Det skal være et sikkert tegn på jordens nære undergang, når der på denne holm ses en hvid ko med rode ører. Og da jorden skal forgå ved ild, vil koen brole efter vand til slukning, skjondt den er omgiven af strominen på alle sider. Holmen har allerede en gang været dannet, men blev gravet...
I en gård i Vemmelev har forhen været marer. Karlene kunde ikke nære sig i sengen for hende om aftenen. Hun kom trillende som et lille nogle fra benenden af sengen og op til hovedet, og når hun kom dertil, så kunde den sovende hverken røre sig eller drage ånde. Et godt råd mod mare er at sætte et kornsold o. s. v. Hun kan kun tælle til fem. Hende i den...
Nede ved Vorde er en stor hoj, de kalder Ormshoj. Det år vi gik til præst, da skulde vi konfirmanter al tid op på den og så rende ekap ned ad den, og så sagde vi al tid til hinanden, te vormene kom efter os. Så vilde a have at vide, hvordan det havde sig, at den kaldtes Ormhoj, det spurgte a om, der som a tjente. De svarte, at i gamle dage var der så...
Troldene kunde ikke nære sig for kirkeklokkerne og den sorte hund med den hvide ring. Fortalt af en gammel kone i B r å b y. F. L. Gr.
En gang skulde jeg sejle fra Kalundborg til Norge med korn. Da vi havde ladet, fik vi god vind, vi lettede derfor og sejlede frisk væk det lange kryds omkring Oisseloren (en lang laudtunge ved Kalundborg), men iuden vi havde rigtig klaret den, så jeg mig omkring på dækket og så en person, som ikke horte med til mit mandskab. Hau kom nu hen til mig og...
