Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
38 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: nære
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_06_0_01092
Strands. De have idelig hovning og en temmelig lang hovvej, men som de ere forstandige og tillige arbejdsomme og hurtige agerdyrkere, så véd de at bestride det alt. og dette kan lægges dem især til ros, at de have fået den skadelige hovpose helt afskaffet, endskjøndt de have trekvart mil til hove og må yå tidlig og komme sildig hjem; må dog de, der fare...
da.etk.JAT_02_0_00008
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
da.etk.JAT_01_0_01619
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
da.etk.JAH_06_0_00627
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
da.etk.JAH_06_0_00173
A var med til Pølse-Anderses bryllup i Gjesten, og a skulde kjøre for dem. Da gildefolkene var samlede, gik han ude og vandede hans kræ og havde svirret halm om benene, for at hans hvide hoser ikke skulde blive skidne. Så sagde folkene: “Vi skal vel til kirke, Anders”. — “Ja, det er Panden slå mig også sandt.” De fik ham nu ind, og han fik halmbåndene af...
da.etk.JAH_06_0_00007
De gik omkring og forlangte kartepiger til at komme en bestemt dag. Så fik de også gjærne huskonerne med og fik på den måde en farlig hoben bestilt. De kom gjærne over middag, og blev da ved at sidde til kl. 3, 4 om natten. Længere hen på eftermiddagen kom karlene, de havde fået fri den eftermiddag, og så sad de ved hinanden og snakkede og sang....
Hver hølekarl fik en pot brændevin og sin messingstob at hælde det op i. Ved måltiderne havde hver sit krus, og det stod ved hver sin meldmad på bordet, når han kom ind. Det krusfuld var deres mål, og vilde de have mere, måtte de drikke af fælleskanden, en stor træstob med låg i og hængsler, der stod midt på bordet. På store gårde var der 2 stobe....
da.etk.JAH_01_0_00160
Her på Ovrø har været en ligefrem Hegs, som de kaldte Barbra, og inde på et Museum i Kjøbenhavn skal findes Bændler og andre Ting, som hun har forhegset en ung Pige med. Det var en Plejedatter, hun havde. Barbra boede i den Gård, som jeg så den hvide Skikkelse komme, det var i min Mands Faders Tid. Hun befalede den unge Pige, at hun skulde gå til Alters...
Her nede i den Gård vest for Kirken boede en Mand, som hed Morten Mogensen, og der hos ham var det slemt. Hans Kone kom aldrig til nogen og lå i et Værelse oppe for sig selv. Hun var en ældre Kvinde, og der blev sagt, at der gik et sort Får hos hende, for hvem der kunde se det, og der blev også fortalt, at de havde små Poser hængende omkring i Stuerne...
da.etk.DSnr_06_0_00127
Her norden for Satrup er en Samling Huse, der kaldes Brokbjærg. I et af dem blev der for nogle År siden sådan Uro, at Beboerne havde ondt ved at nære sig der, og det varede ved en hel Vinter. Det rullede og dundrede frem og tilbage på Loftet, og pludselig kunde det ruske i Døren ind til Sovekammeret. Folkene tænkte nu for Alvor på at sælge Huset for...
da.etk.DSnr_05_0_00900
Jeg boede her i Hulbæk, og en Aften var jeg ene hjemme, min Mand var rejst bort. Det var enten ved Påske- eller Pintsetid. Da jeg så var gået i Seng, gav det sig til at pusle nede under Sengen. Jeg troede, det var Bødkerens Hund, som var kommen derind og vilde tage efter den for at få den ud, men da jeg nu bøjede mig frem over Sengestokken, kom der noget...
da.etk.DSnr_05_0_00650
På Drenderup har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødningehoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på...
På den Tid, da der var Ulve her i Landet, plejede der at være voksne Folk til Hyrder, som kunde være atten til tyve År gamle. Da nu Elling Hede var meget stor, var der også mange Hyrder. De kom tit i Trætte, og så havde de en Hytte, som de kaldte deres Tingstue, der blev Trætterne afgjorte. Nu var der ingen Byfoged i Skagen, og når en Sag skulde...
da.etk.DSnr_04_0_00648
På Drendemp har for indtil c. 30 År siden ligget Rester af et Dødninghoved oppe på Loftet ved et Kvistvindue. Det fortælles da almindelig, at mange Ejere af Gården havde forsøgt at skille sig af med Hovedet ved at grave det ned, men så blev der sådan Larm om Natten i Gården, at ingen kunde nære sig der, og først når Benene blev taget op og lagt på deres...
da.etk.DSnr_04_0_00413
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
Min Mands Svoger var hjemme ved hans Fader på Skovdrupgård i Skanderup Sogn, den Mand gik under Navnet Hans Skovdrup. Så gik han en Aften med deres Tjenestekarl hen ad en Vej, og der var Sne på Jorden. Lige med ét tog Karlen i Sønnens Arm og trak ham over mod Vejgroben. Sønnen blev vred og sagde: »Hvad, kan du ikke lade mig gå.« Men den anden svarte:...
da.etk.DSnr_02_H_00529
Skræddermester Nikolajsen, som nu er rejst til Amerika, har fortalt mig, at mens han var i Lære i Buddinge, sad han en Aften ene og ventede sin Mester hjem. Som han nu sad, hørte han, nogen kom uden for, men som gik og lukkede Døren op til Loen, og han hørte så Fodtrin op ad en Stige til Loftet. Han hørte nu en sjokkende Gang hen over det tomme Loft,...
da.etk.DSnr_02_H_00167
De tre i Stifmoderblomsten spiser af en Pandekage, medens Stifdøtrene, der sidder længst borte, intet får af den og må begge nære sig med én Stol at sidde på. P. K. Madsen.
da.etk.DSnr_02_G_00064
3