Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest Dorte hed h in ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
Som hemmelige kunster i forbryderisk og usædelig henseende kjender man brugen af den dynd, der samler sig i slibestenstruget, som et fosterfordrivende middel (ligesom også Sevenbom), når man tager det ind. En utugtig pige skraber også noget af sine egne negle, vistnok nærmest for ikke at undfange. Pålignende måde bærer nogle en pennepose hos sig med...
En husmand i Bromme kunde ikke få mælk af sin ko og hentede derfor den kloge mand i Søltofte. Denne gik ind i stuen, slog en sytråd ved hjælp af en syl fast i bjælken, satte sig på gulvet og begyndte at malke mælk af tråden i en strippe. Derpå spurgte han folkene, om de havde lyst til at se deres skadesmand. Husmanden brød sig ikke større om det, men...
Vi havde en rod tre-års hest. En morgen tidlig rejser min fader sig og vil ride et sted hen. Han sætter sig på hesten, og da han kommer forbi den nærmeste gård, kommer Jens Nymark ud og stiller sig forved hesten og gjør sig så skjønt til. Min fader hilste på ham, men han hilste ikke igjen. Da min fader så siden kom hjem, snakkede han om, at det var så...
I Øster-Svendslruj), Han herred, bar de den skik, at de st. Hans aften sætter en stor krands om hornene af trækkoen (den ko, der går nærmest ved vogteren, når kan trækker køerne hjem om aftenen). Den samme aften kan de ikke godt enes om at trække køerne hjem og står og trædes om det. Den, der kommer forst hjem, kaldes heksen, og den sidste natravn. Det...
Der var en Mand i Slemminge, der havde en stor So, som skulde ringes, for den var slem til at rode. Han tog og ringede den. men det hjalp ikke nok, og så tog han og skar den i Trynen med en Kniv, så Blodet kom til at løbe. Men han havde nok skåret for dybt, for Blodet ligefrem strålede fra den. Han løb så ind hos hans Nabo og bad ham om at komme ind og...
Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...
En gang gik en mand fra eu by til den nærmeste, det var her på egnen, og han var iført egnens daværende di agt, en gul skindtrøje, spandet (udsyet) med silke. Der kom tre sorte katte til ham, og de sprang op ad ham og rev hans tiøje helt i stykker, men han fik lige tid til at rive en sølvkoap af den og lægge den i en bøsse, han gik med. Han skød og ramte...
Der var en familie i Norup, der havde en voksen datter, som på én gang blev tosset, så de ikke kunde holde hende af ilden. Når de ikke passede på hende, krøb hun ud i skorstenen og blev tit dygtig forbrændt. Forældrene besluttede da en dag at tage over til den kloge mand i Lindeballe; det var en halvanden mil, og de var ikke selv kjørende, men så skulde...
En mand rejste landet rundt for at finde en hugormkonge og fandt endelig sådan en i Vindblæs. Han gik da med den til det nærmeste hus for at få den tillavet, da han jo vilde spise den. Konen var ene hjemme og vægrede sig i begyndelsen ved at have noget med det at bestille, men han fik hende da omsider overtalt dertil. Der skulde nu laves suppe på...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
Der tjente en pige på Gammel-Steneqe, og hendes saks blev væk for hende en dag. Den var forgyldt fra øjnene til navlen, og hun vilde nødig have været af mod den. Netop samme dag som den blev henne, havde to karle, som begge havde tjent der i gården, været der og besøgt hende, og det var di rimeligt nok, te én af dem havde taget den med sig. Men ham, hun...
