Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En husmand i Hvidbjærg havde Cyprianus og kunde hekse, han var nabo til en større gårdmand og forheksede en gang dennes køer, så de ikke kunde få mælk af dem, men køerne stod og brølede, så det var rædsomt at høre på. Nu havde samme gårdmand en meget mandhaftig og klog kone, og hun rejste da over til den kloge kone i Tranum kirkegård og spurgte hende til...
da.etk.DS_07_0_01097
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
Tag brådden af en slange og stik den i et æble og bid selv den første bid deraf og lad så den, du vil have til at elske dig, bide den anden bid, sà skal hun ikke nægte dig, hvad du forlanger. E. T. K.
Da en gartner på Sydhave en aften var kommen i hans seng, hørte han støj og spektakel ude på gulvet. Han troede, at det var nogle andre af folkene, der vilde forskrække ham, og da han havde nogle stokke stående ved sengen, som han havde skovet ude i haven, smed han den ene efter den anden efter det og sagde: »Vil I mig noget, så kom I kuns.« Men nu var...
Der var en tjenestedreng til den gamle Jens Majlunds i Rødding, han blev skyldt for at have taget et kotøjr; men han nægtede det. Så gik manden og folkene ud at lede. »Der er det«, siger drengen. »Hvor?« »Kan du ikke se det?« Da stod det ret op lige foran Jens Majlund. Han hlev så ræd for drengen, at han jog ham væk, han vilde ikke have mere med ham at...
da.etk.DS_07_0_00554
Til vor nabos her i Strandbygårde var i sin tid en mand, som hed Kristen Jakobsen. Der blev flere børn født, men de døde alle sammen, for så snart de var født, vilde den gamle kone, der var i gården, have dem at se, og når huu så dem, døde de straks elter. Så fik Kristen, da der blev en dreng født, i sinde at nægte hende det, og så red han, alt hvad han...
JEn præst var kommen under vejr med, at der fandtes et par hekse blandt hans sognebørn, nemlig en ældre kone og hendes datter. Men han manglede beviser imod dem. Han sendte så bud efter dem, og da de kom, fortalte han dem, at han var bleven vred på hans avlskarl og gjærne vilde unde ham en revselse, det måtte de være ham behjælpelig med, for han vidste...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
En gammel kone, de kaldte Ka Pæjester, og som boede i Bøgedal nedenfor Himmelbjærget, hun havde ord for at kunne hekse og skabe sig i en hare. De sagde også, at hun var skyld i en mands død, for hun havde lagt noget for ham på vejen, som han var kommen over, og så døde han med det samme. Ingen kunde skyde den hare, og så var der en præst i Ry, som vilde...
Oin Ane Olesdatter i As havde man ej den bedste tro. Da Lavrs Andersens kone en dag havde nægtet hende lidt vædelse, døde hans søn om natten. Når hun med sin krukke havde været nede på Tyrrestrup at hente sig lidt mælk, satte hun krukken foran sig, når hun kom ud af porten, og nu standsede den for ved hendes hjem. H. Br. E. T. Kristensen: Danske sagn 1.
Niels Kræmmer her i Hørninq klinkede og loddede og gjorde pibehytter. Så lånte han en gang 5 daler af Mikkel Brammer. Da der var gået en grumme tid, siger han til ham: »A skulde vel have de penge igjen?« »Har du ikke fået dem?« siger Niels. »Nej, a har ikke.« »Da har a givet din kone dem, a flyede dem i hendes egen hånd.« Så spurgte Mikkel hans kone...
Pastor Jonas Høeg til Tinglev var en mester i at vise igjen. Ved et bryllup blev en sølvske borte, og man havde en mand i nærheden mistænkt og bad præsten om at skaffe skeen ved lejlighed. En morgen meget tidlig steg han til hest og holdt stille uden for den mistænkte mands dør, idet han siddende på hesten bankede af alle kræfter på døren. Manden kom ud...
Eu kone har fortalt, at en gang hendes fader var kjørende til kjøbstaden, kom der en mand til ham og forlangte at kjore med lidt på hjemvejen, hvilket han nægtede, da han var hårdt læsset. Hendes fader kjorte knap efter ud af byen; men han kom ikke ret langt, inden hestene stod stille og var ikke til afdrive af stedet. Han vidste ikke, hvad han skulde...
Når man tager et gammelt søm på kirkegården af en ligkiste og stikker ned i det friske fodspor af en hest, bliver det ben lam, hvormed den har trådt sporet. Der var en mand, der kom kjørende fra stads. Så kom en anden mand og bad om at kjøre med, men da det blev ham nægtet, sagde han, at den kjørende nok skulde komme til malør, inden han kom hjem. Så...
Der gik en Finlapper omkring her på egnen, og han kom også til Stavad. Hvad de der havde nægtet ham, det véd a ikke, men så kom det på dem, at ligesom de gik aller bedst, så gav de dem til at synge og dandse, og så lo de på kraft, og siden græd de og klagede dem. Det blev ved i lang tid. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Der blev en gang noget stjålet fra en mand, og for at få det tilbage igjen gav han sig på vej til en klog mand, som boede længere borte, og som havde ord for at kunne vise igjen. Manden traf den kloge mand hjemme, fortalte ham sit ærende, samt bad ham om for gode ord og betaling at skaffe ham de stjålne sager tilbage, hvad den kloge mand også lovede; men...
I Æltnahuset ved Odense boede en mand, der hed Palle Lars. Ban var ikke god at møde på sin vej. En dag, da præsten fra Odense kjørte til Pårup kirke, mødte han ham. Lars bad om at måtte kjøre med, men præsten nægtede det. Ret langt vatpræsten heller ikke kommen, før vognen stod stille, skjøndt hestene trak af alle kræfter. Han lod sin kusk kaste det...
Hvert efterår, når rugen er inde, ser man altid tre lys brænde ved Rugbjærg, og de vimper altid op og ned. Spørger man, hvad det er, så svarer folk: »Ja, det er Bråvrup trædeild.« De er fremkomne på følgende måde. En mand solgte sin løkke til en anden mand og tog betaling for den. Men samme nat døde manden, og der var ingen skrifter på handelen. Det kom...
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
En gammel mand fortæller, at han i sin ungdom tjente på Rammegård som forkarl. Her var der en bås i stalden ved den modsatte ende af, hvor karlekammeret var, og der kunde aldrig nogen hest stå, for om den end var bunden om aftenen, var den dog bestandig løs igjen om morgenen. Man sagde, at det var, fordi én af de forrige ejeres, hr Høeghs, ridehest der...
