Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
133 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: nægte
Efter at pastor W. i P. var bleven afskediget fra embedet, og pastor B. kaldet, havde den første en søndag påtaget sig at prædike i kirken, idet pastor B. netop den dag havde fået forhindring. Men da han så skulde på prækestolen, går han hen til degnen og siger: “Jeg går ikke på stolen, inden De lover mig, at jeg må få erstatning for den ko”. Degnen var...
da.etk.JAT_06_0_01204
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
da.etk.JAT_06_0_00881
Bonderne her i egnen bruger det ord “så di” for sandelig. Jeg vil så di have det. Hille mykker er et forundringsudråb. I stedet for at bande noget siger de: > Mykker besætte det, mykker komme i det”. Det er Guds daves sand, siges, når noget skal bekræftes. Det er sandt, som Gud lever. Når de vil nægte én noget, siger de: Så du katten o: Katten får...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Biskop Tage Muller holdt visitats i et sogn i Ribeegnen, og der stillede en gammel degn i en vest med glasknapper. Bispen opdagede det og kom hen og pillede ved dem. “Hvad er det for nogle knapper, J3g synes, de er af glas”. Ja, det kunde han jo ikke nægte, hans kone havde syet dem i. “Ja, det kan vi sandelig ikke have, glasknapper i en vest! vi må have...
da.etk.JAT_06_0_00694
Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: “Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
I Højgård i Give boede en gammel hestepranger, der hed Mikkel Filskov. Det var"en forfærdelig karl. En mand fra Ullerup havde været i Vejle efter tømmer, og så løb læsset ned på bæsterne ned ad Lerbæk banke, og de tog selv og løb imod rækværket ved broen nede ved møllen, og manden fik hans hoved flået, så det måtte syes sammen af doktoren. Så træffer...
da.etk.JAT_06_0_00348
Den mand. Søren Sal i Brandsirup kjøbte gården af, kaldte de almindelig den slemme Per Krogstrup, for det han var så fuld af spilopper og gavtyvestreger. Søren Sal fik gården for spotpris, for det ingen turde kjøbe áen og så Jage ham på aftægt med del samme, hvilken forpligtelse jo fulgte med. Gamle folk har fortalt meget om 'den samme mand. Her er et...
da.etk.JAT_06_0_00119
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: “Højj. mand med din...
da.etk.JAT_05_0_00450
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
da.etk.JAT_05_0_00323
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i....
Gamle Kristen Hansen havde altid været rask til bens, og da han blev for gammel til at arbejde, tjente han mangen en skilling ved at lobe ærender for folk til Århus og Skanderborg og andre steder. En gang han gik til Århus i et ærende, nåede han præsten i Addev, som kjorte til Århus, og Kristen bad om at få lov til at sætte sig op hos kusken. Præsten...
da.etk.JAT_05_0_00184
På Bregentved gods ved Haslev boede en gårdmandsenke, der sad småt i det. Hun fik bud fra herregården, at hun næste dag skulde kjøre hovrejse med tre tønder hvede; det var det almindelige hovlæs. Bæsterne var sløje, og vogntojet endnu ringere, så hun vidste ikke, hvordan hun skulde få gjort rejsen. Så siger sønnen, som var nitten år, men stor og stærk,...
Det skete i hoveritiden, at to store drenge en aften kom lobende her til Udtoftgården og bad, om manden kunde ikke skjule dem, for de var eftersat af en herremand langt her nede af nørrelandet. Manden fik dem ind og gav dem noget at spise og fik dem lagt i en stor dynge halm om natten. Om morgenen i dagningen havde de herremanden og forvalteren hver på...
Væd Hyldebroen, en bro nær ved Brattingsborg på vejen til Krogsgård, har Samsingerne slået en ridefoged ihjel, fordi han behandlede dem hårdt, når de gjorde hoveri til hovedgården. En anden gang gjorde Pilemarkerne opror, fordi det blev dem nægtet at komme ind pa gården om morgenen, da de kom for at begynde deres arbejde. Ridefogden stod da i den nordre...
da.etk.JAT_02_0_00066
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Hr. Soe i Solbjærg der var bondefødt, prækede om, at der var hverken Djævel eller Himmerig eller Helvede til. Han vilde dog ikke nægte, at der var en samlingsplads, hvor de gode var Jidt skilt fra de onde og havde det lidt bedre. Han sagde også, at det var et ligefremt menneske, der fristede Jesus, og en ligefrem slange, der var i Edens have. Dernæst...
da.etk.JAH_06_0_00890
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
da.etk.JAH_06_0_00666
Der var en gang en dreng, som altid var vant til at nægte, når han blev beskyldt for noget f. ex. at have slået en kop i stykker. Så spurgte hans fader ham en dag om, hvem der havde skabt verden. Drengen svarede, at det havde han ikke gjort. Faderen spurgte atter derom, og så svarede drengen, at han havde alligevel gjort det; men han vilde aldrig gjøre...
da.etk.JAH_06_0_00127
3