Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg tror ikke på spøgeri eller overnaturlige ting; sådan noget er der ikke til nu om stunder. Det er da også godt det samme, at folk ikke er så kloge, for de gjorde bare hverandre skade dermed. Forhen kunde de, det véd jeg nok; den gang var der jo syv mosebøger i Bibelen, men så blev de to taget bort, for folk blev alt for kloge. Der stod så meget i de...
Malene, en flittig gammel kone i Aby, fortalte, at bendes morfaders farbroder havde ejet Baggesvoqn. Han havde giftet sig den til med enken efter den forrige ejer, som døde i Ålborg. Han havde en broder, der blev oplært af provst Skjerup i Ålborg, kom siden til Kjøbenhavn, hvor han opspurgte sit familienavn, og lod sig kalde Christian Fets. Han blev,...
En kone var så forlegen med hendes mand, fordi han var frimurer, og så gik hun ud til dem og spurgte, om hun kunde få ham ud. Ja, hvis hun kunde kjendeham, svarte de, også viste de hende nogle billeder. Hun fandt ham også, og så skulde hun tage en nål og stikke ind i hans billede. Da hun kom hjem igjen, var manden død. Dorte Lavrsdatter, Hesselballe.
Der fortælles om frimurerne, at deres gjerning er at gjenopbygge Babelstårnet. For at ingen skal afsløre deres hemmeligheder, findes der i forsamlingssalen ophængt et hjærte for hvert medlem. Den opsynshavende véd straks, når nogen gjør brud på tavshedsløftet, opsøger hans hjærte på væggen og borer en nål igjennem det, så vedkommende døer i samme...
Man havde en gang forsømt at give en frugtsommelig kone i Skyum nål og tråd, og hvad der hører til, med i kisten, og så gik hun igien. Manden dristede sig til at spørge, hvad hun gik efter. Det sagde hun, og så blev det lagt på et bestemt sted, hvor hun siden hentede det. p. uhrbrand.
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
Meget siges i Odense om en død kone, der af mangel på en ble lånte et tørreklæde af en pige. Vand, nål, tråd, fingerbøl, saks, list, svøb og alt skal med. 1. bircherod.
Vorter kunde forsvinde ved at stikke en nål op i én af dem, så der kom blodpåspidseu. Med samme nål stak man nu kuller i en kjæp, én for hver vorte, og kastede kjæppen. Vorterne gik da bort, når én fandt kjæppen, men så fik finderen dem. P. V. Jensen, Stige.
I byen Pjedsted var der for mange år siden en præst, der ikke for intet havde gået i den sorte skole, men kunde sin lærdom tilgavns. Folk kom langvejs fra for at få ham til at vise igjen. En gang var der en gavtyv, der vilde prøve, om præsten virkelig var så dygtig, som der sagdes; han krøb ind i præstens æblehave og tog sig en posefuld æbler, men næste...
Da præsten i Vilstrup og hans karl en aften kom kjorende gjennem Haraldshjær skov efter Vilstrup til, stodhesteuepå én gaug stille og kuude ikke trække voguen af stedet. Præsten bod da karlen tage det ene baghjul af og lægge det op i vognen. Karlen gjorde det, hvorpå han satte sig op igjen, og nu kjorte de videre på tre hjul, alt hvad remmer og tøj kuude...
Da den gamle kammerråd på Skafføgård skulde til at dø og lå på hans uderst, da kom der en sort puddelhund og sad oppe i hovedet af sengen ved ham. Der blev da hentet flere præster for at drive den væk. Præsten fra Hvilsager vilde ikke ind, for han sagde, at der var store fremmede inde. Men Mørke præst sagde: »Jeg vil ind, om der er endogså nok så mange...
Det var en søndag eftermiddag midt i maj måned 1876, at min søster og pigen sad ene to i vor dagligstue i min fødegård i Ejstrup og syslede med deres båncarbejde. Det var så stille og roligt, så de kunde høre eu nål falde til jorden; da, som de sidder allerbedst i denne stille ensomhed, bliver der en sådan trampen og træden og skrumlen i gangen, som om...
da.etk.DS_02_H_00406
I Tylstrup, Ajstrup, ligger en gård, som har en gårdbuk. Der tjente to karle, og den ene holdt meget af gårdbukken, den anden fandt bestandig sin storste fornojelse i at drille den. En gang tog han grøden fra ham. «Detskaldufå betalt,» sagde han, og næste morgen, da karlen vågnede, havde gårdbukken lagt en harve over rygningen af laden, og karlen igjen...
Der var en gang en bjærgmand, der havde lagt sine penge ud til tørvejr, men de så ud som en mængde kul i bitte små stykker. Det så en mand, og han lagde da en synål imellem dem, så kunde bjærgmanden ikke tage dem igjen. Da det blev aften, råbte bjærgmanden, at han skulde komme, og manden hk nok en god belønuing for at tage nålen bort, at han kunde få...
Der boede bjærgfolk underneden Havrdalshus. Hver gang de bog i huset, så lagde konen en kage af til dem, og nål* hun så var gået væk og kom tilbage, var kagen borte. Undertiden, når det var koldt vejrligt, og skruen brand i ovnen, så de bjærgkonen komme og sidde der udenfor og give barnet patte, og hun sad også og legte med det. Til sidst blev børnene i...
