Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
55 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: nål
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. — Tilsammen får de...
da.etk.JAT_06_0_00826
Da jeg i mit syvende år som andre børn skulde til at gå i skole, havde jeg af mine legekammerater, som var ældre end jeg, fået at vide, at jeg, når jeg kom der den første dag, og skolelæreren spurgte om mit navn, skulde sige: “Johannes den Dober”. Jeg syntes ikke, det kunde* passe, men de påstod, at det var sådan, og sagde jeg ikke sandhed, så fik jeg...
da.etk.JAT_06_0_00327
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der h”d Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: “Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
da.etk.JAT_06_0_00162
Peder Nørum, der boede i Skovby i Gjellerup, var tækkemand og var undertiden noget vanskelig over for dem, der skulde sy for ham. Så kom nogle drenge i tanker om at ville have spil af ham. Det var et gammelt stuehus, de tækkede på, med en åben skorsten, og den lod de nålen løbe ned igjennem, så den kom med spidsen ned i ilden, og da den var bleven dygtig...
da.etk.JAT_06_0_00131
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
da.etk.JAT_05_0_00460
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
da.etk.JAT_05_0_00130
“Kjæp, nål, halm, stik. tag mig ølkanden, flyt stigen og lad mig drikk'“. En tækkemand i Ågerup, der kaldtes den flyvende tækkemand, udbragte denne befaling. H. P. .1.
Kartegilder var altid om aftningen. Vi var jo mange piger her i byen, og så samledes vi så ét sted og så et andet og hjalp hinanden med at karte ulden, det var mere morsomt end at sidde ene over det. Først blev vi opvartede med vafler Og gode råd og mjød. Siden hen ved midnat fik vi suppe og steg eller og sødsuppe og klipfisk. Så kartede vi igjen til kl....
da.etk.JAT_04_0_00091
Når man klæder lig, må man ikke sy ligtøjet på, men fæste det med nåle; ti lige så mange sting som bliver tyet på ligtøjet, lige så megen pine skal den dode (eller den levende, som syede) lide. Møen. Kr. Østergård,
da.etk.JAT_03_0_01505
Beboves noget gevær, må det ikke frembæres eller annammes af noget kvindfolk, ti kommer man i klammeri, kan man ej forsvare sig, men får skade af sin modpart. .1. B.
da.etk.JAT_03_0_01138
En ung uforlovet pige må ikke tage hul på smørret i en smørkande, så bliver hun ikke forlovet. Age Asmussen.
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
De små piger gik også med skjæggehatte, og de små drenge med røde luer. Undertiden var de hvide, men efterhånden blev de jo lidt snaskede. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
Når de bagede, hvor a tjente, måtte kjelden ikke gå i den tid, brodene var i ovn"n, for så fild de sammen. Når grovbrødet var i ovnen, måtte der ikke komme finbrød ind, ovnen skulde altid varmes bag efter til det. A sagde : “Prøv det, de bar jo ordentligt brod andre steder”. Men konen sagde: “Det har ikke været skik i min moders tid, og det skal heller...
da.etk.JAT_03_0_00151
Hvert lag vand i 93 tørvestak (d. v. s. nål det rogner i den tid, vi fcjører torv hjem) det giver et lag byg i e lade. Chv. MolU-r, Ringire.
da.etk.JAT_01_0_00287
Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun...
Til daglig brug havde kvindfolkene hvide ywnklæder, som de bandt om hovedet, når de skulde ud at flytte høvderne. De var lagt lidt sammen og gik fra panden om i nakken, hvor de var fæstede med en nål. Nogle havde også solhatte. Inde gik de med pandeklæder. Nogle havde ærmekåber, andre kåber med splitter til at putte armene i. Lars Kristian Madsen,...
Om Hesselnied lade fortælles den almindelige historie om tommermanden. Han hugger en skjorte til, og så forlanger han, om hun kunde sy ham den uden nål og tråd. Hun siger nej, det kunde ingen. Ja, han kunde heller ikke bygge laden uden nagler, og her var de alle. Men hun havde taget én, og den kom til at mangle. Så måtte hun lade smede en jærnnagle og...
På Bidstrup boede en gang en frue, som ikke havde nogen videre forstand på gårdens drift eller avlsvæsenet, og hun sagde al tid til folkene: "Ja, det er rigtigt, sådan skal det være!" i hvad så man foreslog hende, og om man end gjorde allertykkest nar ad hende. Men døv var hun og gal tillige med. Så skulde hun en gang have en lade bygget, og gjorde...
"Gå, når du bliver bøjet, og betal, nål du bliver krævet, det står du dig bedst ved." Sådan sagde de gamle. Peder A. Bjerregård, Braudstruji.
da.etk.JAH_02_0_00001
3