Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
For mange år siden brændte en gård i den tæt bebyggede by Vilslev ved Ribe. Ganske tæt op til den brændende gård lå en anden gård, der ejedes af en mand ved navn Peder Mortensen. Da folk kom til brandstedet, gik denne mand ganske rolig uden for sin gård og røg af sin pibe, skjøndt luerne fra nabogården hvert øjeblik syntes uundgåelig at måtte tænde i...
Der var én, de kaldte ErikVillerup, han boede i Tillerup sådan kaldes nogle steder neden for Saltum og han var klog og havde Cyprianus. Der var bleven en plag henne for en mand i Salttim, og de kunde aldrig finde den nogen steder. Så skulde de hen og spørge Erik om det. »Hm«, siger han, »mit barn (det var altid hans mundheld), der går den henne i den...
En herremand handlede meget og var slem til at bande; "han bad Fanden splitte sig ad. Han havde også det mundheld, når han stod og handlede, at Fanden måtte tage ham på stedet, hvor han stod, hvis han vilde give mere, men i det samme flyttede han sig et skridt til siden. Det gik så vidt, ved det han var så slem til at bande, at han kommer til at snakko...
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
Sagnet fortæller, at da Skeel på Benzon byggede Veg gerslev vase, kunde han ikke få arbejdet fremmet og gjorde derfor pagt med den Slemme, som så udførte arbejdet. Nu skulde grev Skeel mødes med ham på vasen, men Skeel narrede ham og blev borte, og den Slemme går og venter efter ham endnu. Deraf kommer det gamle mundheld: »Vor Herre er ikke på Veggerslev...
I gamle dage var det ikke rart at strande på en fremmed kyst, idet kystens beboere hyppig fik skyld for at ville hjælpe de skibbrudne over i et andet liv. Især havde beboerne nede ved Tremølle ved Gjerrild bugt et slet ry på sig, og et almindeligt mundheld her på Samsø for et halvt hundrede år siden var: Du skulde ned til Tremølle og slå folk ihjel....
Der ligger en temmelig stor, flad holm i Randers fjord, der kaldes Kareholm; den ligger lige ud for Kare byes ejendom, og bymændene tilegnede dem den og behandlede den som deres, og havde vel gjort det længe. Men det var jo i den tid, da herre mændene søgte at skrabe al ting til dem, og så var der da også en frue på Gammel-Estrup, der gjorde fordring på...
Anne Søe på Kjølbygård var meget rig. Det var hendes mundheld: Det er ingen sag at være her i verdeu, og man kan sagtens være rig, var det blot ikke for den slemme død. Der fortælles om, hvordan hun fik sin rigdom, at hver morgen sad der en lille sort hund i sengen, og den brækkede eu guldskilling op til hende. Hun havde en aften ordret sin kusk til at...
De gamle har haft til mundheld: Der er kobberporte for Ry. Det har nu også været en stor by en gang, og der er tre store kobberporte fra den bleven smidte ned i Mos sø af en kjæmpe. Så vilde de en gang prøve på at få dem derfra, men det kunde de ikke, undtagen de kunde få dem trukket op ved tre tyrkalve, der skulde fødes op i tre år med ene mælk og ikke...
Så længe min fader ejede det stykke jord, som kaldtes Skrave mark, var der et lille vandsted, kaldet Skrave dam. Et par tønder land vest og nord for dammen havde, så vidt jeg mindes, aldrig været pløjet; vi kaldte dette stykke Skrave toft, og min fader fortalte, at der en gang skulde have ligget en stor gård, som kaldtes Skravegård, hvor der boede to...
IHorne sogn (Vendsyssel) ligger en herregård, som hedder Asdal, det er Odins gård og er en af de ældste herregårde i Jylland. Der har været dem, som mener, at Longobarderne Ebbo og Hugo, hvis historie Hvitfeldt og Pontanus omtaler, skulle have deres oprindelse derfra. I Bjærgby sogn i samme egn ligger en herregård, som kaldes Odden, som også er blandt de...
Fordum vistes der st. Søren i Ry stor overtroisk ærefrygt, så at man endnu den dag i dag har det mundheld: Vor frue i Karup og st. Søren i Ry. Øm den samme Søren fortæller gamle folk, at de har hørt af deres forfædre, at da han pløjede på Ry marker, fik han en pludselig indskydelse om, at han skulde lade ploven stå og samle en menighed, af hvilken han...
Det var i 1848, der var barsel her nede i Ghrydsted, og folkene her i gården var til gilde undtagen min moder og en sypige og mig. A var den gang en stor knægt. Så i mørkningen de tykte, at det var for tidlig at tænde lys og de sidder og dålmer og sover, og min moder giver barnet patte, da er det for dem så underligste sypigens saks falder ned på...
Der gik en hel fra et hus til et andet, og det var forløber for pesten. Det var et føl på tre ben. Nu siger man til mundheld for den, der bliver for længe henne: Du er god til at vise efter æ hel. Du kommer da ikke efter den o æ sted. Kristen Ebbesen, Egtved.
Nordligt i Trunderup, imellem Kalvemoscgården og Nisgård, ligger Nissetoft. For den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og ban sagde derfor: «Lys...
Nede ved Skjodstrup var der en hoj, der var så mange elle ved siden af, og der var mange ellefolk. De dandste så gjævt oppe ved hoj en. Så var der en dreng, der gik og gandede (o: vogtede) kreaturerne, han havde sådan f)laser af at se på dem. Til sidst omkredsede de drengen, og nm kunde ikke komme ud nogen steder. Deres karl han plovede knap derved, og...
